Bind en sommerbuket
Det skal du bruge:
• 6 studenternelliker
• 5 tidsler
• 7 ribesgrene
• 7 dildskærme
• 10 ranunkler
• Snor
Sådan binder du buketten
1. Fjern de nederste blade af alle stilkene. Læg blomsterne foran dig, og tag en blomst med venstre hånd, så stilken peger lige lodret ned og blomsterhovedet lige op.
Tag den næste blomst med højre hånd, som du lægger foran den første. Stilken skal nu pege ned mod højre og blomsterhovedet op mod venstre. Fortsæt sådan med alle blomster og grene, og lad altid stilken pege ned mod højre, så den lægges skråt på. Fordel alle blomsterne på denne måde.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
2. Hold øje med, at buketten ikke får en "bagside". Den skal være harmonisk hele vejen rundt, så kig på den fra alle sider undervejs.
3. Bind til sidst snor om stilkene (der må ikke være blade under snoren), giv
dem alle et skråsnit med en skarp kniv, og stil buketten i en vase med koldt vand.
TIP Fyld en glasskål med vand, og læg de blade og blomsterknopper, som du fjernede fra stilkene, i vandet. Det ser rigtig sødt ud, og intet går til spilde.
Prøv også disse sommerbuketter: