flagranke-lav-din-egen
DIY & kreative ideer

DIY: Festlig flagranke af stofrester

AF: Kristina Svejstrup Pedersen
6.10.2025
Lav din egen flagranke, som du kan tage frem år efter år – til fødselsdage, middage og andre festlige anledninger.

En flagranke kan være dét, der gør anledningen til noget helt særligt – især når du selv har syet den. Med stofrester kan du skabe din egen unikke ranke, som kan tages frem igen og igen til enhver festlig lejlighed.

Sådan syer du din egen flagranke

Det skal du bruge:

  1. Papir
  2. Blomstret eller mønstret stof
  3. Bånd
  4. Saks
  5. Symaskine
  6. Selvopløselig skrædderblyant (eller en almindelig blyant på vrangsiden)

Sådan gør du:

  1. Lav en skabelon ved at folde et stykke papir på midten, tegne en halv trekant langs folden og klippe trekanten ud.
  2. Læg 2 stk. stof dobbelt vrang mod vrang.
  3. Tegn trekanten op på det øverste lag med skrædderblyant, og klip ud.
  4. Sy en stikning hele vejen rundt igennem begge lag.
  5. Klip trekanten ud ca. 0,5 cm fra sømmen.
  6. Sy flere trekanter i forskellige stoffer.
  7. Sy flagene fast på et langt stykke bånd med ca. 7 cm mellemrum.

Husk...

...at lade ekstra bånd hænge i hver ende, så du kan binde eller hænge flagranken op.


Materialer Creativ Company/cchobby.dk

Sponsoreret indhold