Buttet boble juletræ
DIY: buttet boble juletræ
DIY-projekter

DIY: Buttet juletræ i papir

AF: Tekst og foto: Kristina Svejstrup Pedersen
14.11.2023
Juletræet med runde former kan stå selv og er sødt alene på en hylde eller sammen flere, som en lille juleskov. Her får du en guide til, hvordan du laver det!

Dette fine juletræ er nemt at lave og pynter så fint på hylderne i hjemmet! Klipper du flere i forskellige størrelser, kan du trylle en hel lille juleskov frem. Har du papir med farver og mønstre i gemmerne, så kan du klippe et lille kulørt træ med et helt andet udtryk.

Det skal du bruge

  • 10 stk. kaftigt papir
  • Blyant
  • Saks
  • Limpistol

Sådan laver du et buttet juletræ i papir

  1. Start med at lave en skabelon til dit boblejuletræ: Fold et almindeligt stykke papir på midten. Tegn halvdelen af dit boblejuletræ op mod folden. Du kan evt. bruge en passer som hjælp. Klip din skabelon ud.
  2. Fold nu de kraftige stykker papir på midten. Placer skabelonen oven på dem mod folden, tegn op og klip ud. Lim nu delene sammen ved folden, lag på lag ligesom i en bog. Lim til sidst det første og sidste lag sammen.

Sponsoreret indhold