Har du en drøm om at bygge dit eget drivhus eller at etablere dit eget orangeri, så kan et gammelt skur sagtens være svaret på dine drømme. I galleriet herunder kan du se, hvordan det faldefærdige skur i haven blev forvandlet til verdens mindste orangeri på blot 6,25 kvadratmeter - et lille hyggeligt fristed til planter, fred, fordybelse, kaffe, læsning og mange hyggestunder.
Byg skuret om til et orangeri
Læs også: 30 DIY idéer
At bygge sit eget lille fristed i form af et orangeri eller drivhus behøver ikke at betyde de store omkostninger. Gamle vinduer og døre kan nemt bruges, når du skal være kreativ. For ejeren af dette vidunderlige orangeri, blev det to genbrugsvinduer, som hun fik forærende, der gav hende idéen til verdens mindste orangeri.
Læs også: Er du for pertentlig med rengøring?
Det hyggelige orangeri er indrettet i træ og malet hvidt både ud- og indvendigt. Det er indrettet med potter, planter og bakker med jord, og sammen med tekanden og en masse havebøger kan det være det perfekte fristed for et havemenneske.
Se forvandlingen fra skur til orangeri i nedenstående galleri.
Læs også: Hjemmelavet knækbrød
Fra skur til orangeri


Det gamle skur med den faldefærdige terrasse, inden renoveringen gik i gang.


Ejerne begyndte med at rive væggene ned, så kun de gamle vinduer stod tilbage i gavlen.


Her er de nye genbrugsvinduer lige sat i, og man kan ane det nye lyse orangeri, som snart er klart til at tage i brug.


”Verdens mindste orangeri”, nu med ny facade med trykimprægnerede brædder.


Et kig ind i det færdige resultat. Må vi præsentere verdens mindste orangeri, nu fyldt til bristepunktet med planter og stiklinger.


Sin ringe størrelse til trods blev der alligevel plads til en lille hyggekrog, en god kop te og en masse havebøger.


Det færdige resultat – og den rene idyl. Genbrugsvinduerne gør sit til, at orangeriet ser ud, som om det altid har været der. Derudover har ejeren fået en ny og smuk terasse - klar til den nye årstid.
Fra skur til orangeri