Ingen jul uden kreative sysler. I år puster vi liv i den gamle klassiske pynt med de fineste engle og hjerter i vintage-look. Gør os gerne kunsten efter!
Julen indbyder til hygge og kreativitet, og det er der kommet smukke engle og hjerter ud af. Print skabelonen ud, klip den til og gør os kunsten efter!
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Skabelon til hjerte med stjerne (Skabelon:
1 stykke bagepapir
Blyant
Saks
2 stykker karton i to forskellige farver eller mønstre
Spids pincet
Hvid hobbylim
1 sløjfebånd
Sådan laver du hjerte:
Hjerte med stjerne: Overfør skabelonen til bagepapir, og klip den ud. Overfør skabelonen til kartonstykkerne, og klip 2 hjerter ud.
Flet de 2 hjertedele sammen ved at stikke strimlerne ind i og uden om hinanden, forskudt fra række til række. Flet en række færdig ad gangen.
Træk med pincetten i stjernespidserne, så de ikke krøller. Lim til sidst et sløjfebånd ind i hjertet til ophæng.
Hjerte med hjertehank: Hjertet flettes på samme måde som hjerte med stjerne. Til dette hjerte er der klippet en hank af papir med takkesaks, og uden på hanken er der limet et hjertebånd på. På hanken er der bundet en sløjfe af bånd og en sløjfe af snor. Som afslutning har vi limet bogstaver på hjertet, der staver ”God jul”.
Overfør englen til bagepapiret, og klip den ud. Overfør så englen til det hvide papir, og klip den ud.
Kom en lille klat lim på bagsiden af englen lige i kanten af taljen. Læg blondebåndet ned i limen, og fold det om på forsiden.
Kom lim langs englens talje, læg sløjfebåndet i små læg hele vejen hen, og lim enden af båndet fast på bagsiden. Træk den lille klokke på et stykke sløjfebånd, og bind det om englen.
Lim et stykke snor på bagsiden af englens hoved til ophæng.