Strikkeopskrift på fin brødkurv
Strik & hækling

DIY: Strik en brødkurv

af Thea Rytter 7.09.2020
foto Nellie Møberg
Server dit brød i denne strikkede brødkurv. Brødkurven strikkes med tredobbelt garn, som gør, at den holder formen. Få strikkeopskriften her

Det skal du bruge til din strikkede brødkurv:

  • 3 nøgler (50g = 200 meter) Pima-bomuld fra CaMaRose i råhvid 3000
  • Rundpind 4 mm

Mål: Ca. 22 x 12 cm

Strikkefasthed: 14 m x 26 p = 10x 10 cm i perlestrik med tredobbelt garn.

Få opskriften og diagrammet, så du kan strikke en stempelkandevarmer i stil med denne brødkurv

Strikketip: Perlestrik: 1. p: Skiftevis 1r, 1 vr. Alle øvrige p: r over vr, vr over r.

Sådan strikker du en brødkurv:

Smock (pind 13 i diagram): Ved beg af den vandrette streg: Stik højre p forfra ind mellem 6. og 7. m på venstre p, slå om og træk en løkke ud mellem 6. og 7. m. Sæt løkken op på venstre p (foran de øvrige m) og strik den dr r sm med 1. m. Strik de næste 5 m som vist i dia.

Bund: Slå 4 m op med tredobbelt garn. Sæt 1 markør ved omgangens begyndelse, og strik rundt i glat med udtagninger, så der dannes en cirkel, således:

1. omg: 1 ret, slå om, gentag hele omgangen.

2. omg: *1 r, 1 dr r i omslaget, slå om*,gentag *-* omgangen rundt.

Efterfølgende omgang:

  • Fortsæt på denne måde med at strikke alle omslag dr r, og slå om lige efter hvert omslag fra forrige omgang.
  • Øvrige m strikkes glat, og der bliver 1 m mere mellem omslagene for hver omgang.
  • Tag ud på denne måde til i alt 84 m på omgangen = 20 omgange.

Sider:

  • Strik 3 omgange perlestrik, og fortsæt derefter i mønster efter diagram over alle m.
  • Når hele diagrammet er strikket i højden, strikkes yderligere 13 cm perlestrik.
  • Luk af, som maskerne viser. Buk kanten om på vrangsiden ned til bunden, og sy den fast.