En af de fineste forårsbebudere er vintergækken. De elegante, hvide blomster lyser jorden op under træer og buske og minder os om, at foråret er på vej.
Vintergækker blomstrer fra januar til marts – og inden de igen går i hi, kan de tætteste grupper af vintergækker med fordel deles og genplantes. På den måde giver du vintergækkernes løg gode vækstbetingelser samtidig med, at du breder planterne ud i haven, så du får et stort og prydende tæppe af de små, snehvide blomster de kommende sæsoner.
Se også: Vintergækker spreder lys i vintermørket
Sådan deler du vintergækker:
- Grav de tætteste og kraftigste grupper af vintergækker op. De består typisk af 20-30 enkeltløg.
- Lirk forsigtigt løgene fri fra hinanden, så de ikke beskadiges. Det er også en fordel, hvis du lader de grønne blade være, da du så kan se, hvor du har været med planteskeen.
- Genplant løgene enten enkeltvis med 10 cm afstand eller i små grupper med tre løg.
Se med i videoen, hvordan du deler vintergækker:
TIP: Du kan også skabe blomstertæpper af dorotealiljer og erantis ved at følge den samme fremgangsmåde.
Læs også: Sådan anlægger du et skærebed
Formering af vintergækker og erantis


En klump vintergækker graves op.


Klumpen af vintergækker deles nemt ved at skille løgene fra hinanden.


Grav et passende hul, og sæt en lille klump af vintergækker deri.


Drys lidt porøs jord ned omkring løgene og tryk til, så der er god jordkontakt.


Endnu en lille klump vintergækker, der efter få år bliver til et betragteligt bundt blomstrende vintergækker.


Naturplænen i skyggehaven bliver plantet til med både vintergækker og erantis. Det er en løbende proces, der ender med ét stort tæppe.


Herligt at få et hav af erantis forærende i en gammel have. Vi gør vores til, at tæppet bliver endnu større.


Et højt søjlegrantræ måtte lade livet og give plads til nye vintergækker.


En gammel klump af vintergækker venter på at blive delt.


Også mellem de etablerede erantis dukker lidt vintergækker op hist og her.


Skyggehaven får hurtigt et flot tæppe af blomstrende erantis og vintergækker, der er blevet plantet ud.


Med årene bliver skyggehaven fuldstændig dækket af blomstrende vintergækker og erantis.