Det vrimler med søde dyreunger i haven og naturen lige nu. Men hvad stiller man op, hvis man støder på en forladt dyreunge? Få svarene her.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Lige så glade vi mennesker er for synet af små dyreunger, der leger og tumler, lige så meget skærer det i hjertet at se et lille ensomt væsen ligge alene uden sine forældre. Men tøv en kende, inden du lader følelserne løbe af med dig.
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg finder en forladt dyreunge?
Dyreunger er sjældent så forladte, som de umiddelbart ser ud til. Moren ved som oftest godt, hvis der mangler en unge, og hun leder næsten altid efter den. Desuden har alle dyreunger bedst af, at blive opfostret af deres egne og ikke af mennesker, da vi ikke kan give dem de samme erfaringer med at finde føde og undgå rovdyr som deres forældre. I galleriet nedenfor kan du læse, hvad du skal gøre, hvis du støder på forskellige ensomme dyreunger i haven og naturen.Kilde: naturstyrelsen.dk og dyrenesbeskyttelse.dk.
1/7
Harekillinger
De små nuttede harekillinger tilbringer det meste af døgnet alene i dækning. Deres mor kommer nemlig kun én gang hver dag efter solnedgang og giver dem mælk de første fire uger af deres liv. Herefter må de klare sig selv. Du bør ikke røre ved de søde killinger, men kommer dine børn alligevel til det, er det ingen katastrofe. Moren vil gerne kendes ved sine unger. Det er ikke lovligt at tage harekillingerne med hjem – heller ikke selvom de evt. er sårede. De skal afleveres på en vildtplejestation eller hos Dyrenes vagtcentral hos Dyrenes beskyttelse på tlf. 1812.
2/7
Rådyrlam
Hvis du møder et ensomt rådyrlam i skov eller krat, er det fristende at drage omsorg for det. Men det må du endelig ikke. Moren er med stor sandsynlighed ude for at finde føde og vender tilbage igen efter nogle timer. Rører du ved lammet, risikerer du, at hun ikke vil kendes ved det, da det pludselig lugter af menneske. Finder du et rådyrlam, som er blevet efterladt, fordi moren er død, skal du kontakte Dyrenes vagtcentral hos Dyrenes beskyttelse på tlf. 1812.
3/7
Gæslinger
Et grågåsepar fører hver dag de små gæslinger på land, så de kan græsse. Kommer en gæsling væk fra sin familie, er den ikke nødvendigvis i nød. Grågæs adopterer nemlig villigt og flittigt hinandens unger, så en enlig unge vil oftest hurtigt blive optaget i en ny familie.
4/7
Fugleunger
Støder du på fugleunger, der hopper rundt på græsplænen eller sidder under en busk og ser hjælpeløse ud, skal du lade dem være. Selvom de ikke opholder sig i reden, bliver de stadig fodret af deres forældre, og kommer du for tæt på, skræmmer du forældrene væk.Natugleunger kan allerede i en tidlig alder selv kravle i træer og buske. Men ligger der en på jorden, må du gerne sætte den så højt op, du kan nå i et træ. Herefter vil den selv kalde på sine forældre, som vil sørge for, at den bliver fodret.
5/7
Pindsvineunger
Et hunpindsvin med unger bevæger sig sjældent langt omkring, så ungerne er for meste trygge. Mister de alligevel deres mor, vil store unger ofte selv forlade reden, når de er sultne. Får de ingen mad, går de i dvaletilstand for at spare energi. Finder du kolde, passive pindsvineunger frit fremme om dagen, er de formentlig forladte, og du kan straks kontakte foreninger som Pindsvinevennerne i Danmark, der vil hjælpe dem. Er ungerne livlige, skal du lade dem passe sig selv.
6/7
Ræveunger
Ræveunger er nogle kære, legesyge væsener, der gerne strejfer omkring. De er både nysgerrige og tillidsfulde og har ikke noget imod selskab af mennesker. Men hold dig alligevel fra dem. Oftest er de nemlig ikke forladte, men bare på eventyr sammen med deres mor, som er løbet væk, fordi der er mennesker i nærheden. Ræveungen kan sagtens selv finde hjem igen, og ellers vil moren lede efter den og bringe den tilbage til hulen. Ser du flere små, grå rævehvalpe, som kravler lidt rystende rundt, kan de derimod meget vel være forladte. I så fald bør du kontakte Dyrenes vagtcentral hos Dyrenes beskyttelse på tlf. 1812. Det er ikke lovligt at tage ræveungerne med hjem!
7/7
Små skrubtudser
Har du en havedam, er det sandsynligt, at den pludselig vil vrimle med små nydannede skrubtudser. De har brug for at komme på land og spise insekter, men hvis de ikke selv kan komme op af dammen, risikerer de at dø af sult i løbet af få dage. Derfor er det en god idé, at du hjælper dem lidt på vej. Fyld fx så meget vand i dammen, at de kan nå bredden uden hjælp. Du kan også lægge en våd stofsæk fra land og ned i vandet, som de kan kravle op ad. Hold øje med dem, og lad så naturen gå sin gang.