Økologisk mel
Dyr og insekter

Undgå møl og larver i madvarer

af Line Sølvhøj Johansson, Anette Harbech Olesen - madforlivet.com, og Emma C. Traugott-Olsen 25.08.2014
Foto:Tina Brok Hansen og Bildagentur Zoonar GmbH / Shutterstock
Har du også lyst til at leve mere grønt, økologisk og bæredygtigt, men du er bange at der kommer møl og larver i dine madvarer? Vi har lavet en liste med hjælp til, hvordan du kan undgå møl og larver i økomel og -gryn.

Har du oplevet underligt, klæbrigt spind i dine poser med gryn? Så er der højest sandsynligt flyttet møl ind i dit hjem!

De små møl og udelikate larver kan dukke op og boltre sig i dit økologiske og stenkværnede mel eller i havregryn, frø og kerner. Der findes ofte flere æg og larver, frø- og melmøl i økologiske og biodynamiske kornprodukter, for også de små dyr foretrækker råvarer uden pesticidrester.

Mølæg er oftest så små, at man ikke lægger mærke til insekterne, før de er udklækkede. Derfor kan de i ro og mag leve og formere sig i i poser, bøtter og køkkenskabe, indtil de for alvor er klar til at gå til angreb i dine råvarer.

Vil du gerne undgå sølvfisk på badeværelset? Tryk her for tips mod sølvfisk.

Det er oftest os selv, der bringer møllene med hjem, gennem eksempelvis nødder, mandler og mysli, hvori de små, næsten usynlige æg, trygt kan leve. Når de har ligget trygt og varmt i køkkenskabe- og skuffer i et stykke tid, klækker æggene, og så kommer larverne ud og begynder at gnaske i den fødevare, de befinder sig i, hvorefter de spreder sig videre til dine andre fødevarer.

frømøl
Bildagentur Zoonar GmbH / Shutterstock

Er du ramte af andre skadedyr? Få tips til skadedyrsbekæmpelse her.

TIPS TIL AT UNDGÅ MØL OG LARVER i køkkenet:

  • Opbevar alle varer så køligt som muligt - de elsker varmere miljø

  • Hold dine skuffer og skabe rene - støvsug dine skabe og tør dem derefter af med en hårdt oprevet klud. Gennemgå dem mindst én gang om måneden.

  • Tjek jævnligt de råvarer, som kan holde sig i længere tid, om de har været udsat for mølangreb.

  • Laverne efterlader sorte ekskrementer og spind, så det er nemt at se, om der er eller har været larver i dine fødevarer.

  • Opbevar dine råvarer i tætsluttende beholdere, så du kan holde møl og larver væk. De kan godt trænge igennem uåbnede poser. Hæld derfor nyindkøbte produkter på glas med tætsluttende låg.

  • Hold råvarer og færdigvarer adskilt fra hinanden.

HAR DE UBUDNE GÆSTER INDLOGERET SIG:

Har du fået besøg af de ubudne gæster, kræver det en indsats i en periode at komme problemet til livs.

  • Der skal støvsuges og desinficeres i hjørner og sprækker med sprit eller andet.

  • Husk at tjekke hullerne og krogene i skabene godt efter, da møllarver godt kan lide at gemme sig der.

  • Smid alt mad ud i åbne eller ikke tætte beholdere eller embalage.

  • Det er desværre ikke altid, at man får fjernet alle larver og æg med det samme, så det er vigtigt, at man gentager processen et par gange.

  • Hvis det er meget slemt, og gentagne gange er kommet tilbage, kan det være nødvendigt at tilkalde en skadedyrsbekæmper.