Hjemmedyrkede pærer
Frugter & Bær

Sådan vælger, planter og beskærer du et pæretræ

af Susie Helsing Nielsen, Winnie Methmann og Jytte Boch. 19.09.2020
Foto: Jakob Valling.
Se her hvordan du planter dit eget pæretræ, se listen over favorit-sorter, og få tips til, hvordan du beskærer træet og undgår, at det bliver ramt af sygdom og skadedyr!

Nu kan vi nyde saftige pærer direkte fra træet og forvandle dem til både søde og salte lækkerier. Har du ikke allerede et par pæretræer i din have, er efteråret samtidig et godt tidspunkt at plante dem.

Plant et pæretræ

Den pære, vi dyrker i dag er et resultat af mange hundrede års krydsningsarbejde mellem arter, der gror i det varme Sydøsteuropa, Lilleasien og Kaukasus. Pæretræet kræver altså en vis varme og trives derfor bedst på en lun vokseplads - enten op ad en mur, eller som fritstående træ.

Pæretræets blanke, ovale blade, overdådige forårsblomstring og velformede, saftige frugter er en ren fryd i haven. Men træet ikke er kun til glæde for os mennesker, for både fugle og insekter nyder godt af træets mange levesteder.

Træet kan blive op til 20 meter højt, alt afhængig af grundstamme, sort og placering. Det er knap så vild med kulde og vind, men elsker derimod sol og varme. Derfor er det ideelt at placere træet på den mest solrige plet i haven, gerne op ad en sydvendt husmur. Læ og strålevarme fra husmuren er især gavnligt om foråret, hvor træets sarte hvide blomster i april og maj stadig kan tage skade af for hård nattefrost.

Sådan planter du et pæretræ

  1. Når du planter pæretræet, skal du sørge for at grave et hul på mindst 50 cm i diameter og lidt dybere end rodklumpens højde.
  2. Løsn jorden godt i bunden med en greb. Hvis rodklumpen er tæt sammenfiltret af rødder, skal du med en beskærersaks eller en skarp kniv ridse ned gennem rødderne, så de løsnes op.
  3. Sæt træet ned i plantehullet, og fyld halvdelen af jorden ned omkring rodklumpen.
  4. Træk herefter træet lidt opad, og ryst det let, så jorden falder ned omkring rødderne.
  5. Vand til, inden du fylder mere jord ned omkring roden og træder den forsigtigt til. Fyld det sidste jord på, så det er i niveau.

To træer kræves

For at få frugter på dit pæretræ kræver det, at du har to træer, eller at der er et pæretræ inden for cirka 150 m, der kan fungere som bestøversort. Ikke alle sorter kan bestøve hinanden, så tjek på din planteskole, om de træer, du har udset dig, passer sammen.

Har du ikke plads til to træer, og er der ingen pæretræer i nærheden, kan det lade sig gøre at klare bestøvningen med et par blomstrende pæregrene fra et fremmed træ. Sæt dem i en spand vand, som du hænger op i dit pæretræ.

Udtynding med hård hånd

Du kan se, om det er nødvendigt at tynde ud i de små frugter, når pæretræet selv har skilt sig af med den mængde, som det ikke kunne klare at modne.

Herefter er det din tur til med hård hånd at tynde ud, så der bliver cirka 10 cm mellem frugterne. Husk at fjerne alle nedfaldne frugter af hensyn til risikoen for sygdomme og skadedyr.

Sådan beskærer du dit pæretræ

  1. Klip helt ind til grenkraven uden at beskadige den, da det er grenkraven, som skal vokse hen over såret.
  2. Fjern kun de grene, som vokser ind mod midten, eller som gnider mod hinanden, så barken ødelægges.
  3. Der dannes flest frugter på grene, som ikke vokser opad, så får træet lodrette grene, kan du også fjerne dem. Og husk at fjerne de syge grene, så snart du opdager dem.

Mistrivsel og sygdom

  • Det er vigtigt, at pæretræet til sidst ikke står dybere, end det gjorde i potten, da det vil mistrives med jord op omkring selve stammen.
  • Dæk eventuelt jorden med et lag flis eller kompost for at holde ukrudt væk og for opretholde en god jordstruktur og mindske fordampningen.
  • Pæretræet må aldrig plantes på jord, hvor vandet ikke kan trænge ordentligt væk, da det giver stor risiko for frugttrækræft.

Til kamp mod skurv og gitterrust

Skurv er en svampesygdom, som misdanner frugterne. For at forebygge sygdommen skal du holde pæretræet åbent mod midten, så der er luft mellem blade og frugter. De syge grene og nedfaldne frugter skal du fjerne og brænde.

Gitterrust er ligeledes en svampesygdom, der ses som orange pletter på blade og frugter. Den overvintrer på enebær for at kunne overleve, så er dit pæretræ blevet ramt, skal du se dig om efter enebær i haven og fjerne dem.

De gale pæregalmyg

Små sorte frugter, der falder af, skyldes pæregalmyggens larver, som lever inde i frugterne. Saml straks de nedfaldne sorte pærer op og kasser dem.

For at forebygge sygdomme og skadedyr den kommende sæson skal du fjerne de frugter, der sidder tilbage på træet, når årets vækstsæson er slut omkring oktober. Fjern også de nedfaldne pæreblade.

Giv træet en lun og solrig placering

Pærer er mere varmekrævende end æbler, så de vil gerne stå på en lun, solrig plads i haven. Danmark ligger på den nordligste grænse for, hvor pæretræerne kan gro for at give frugter, men derfor er det alligevel ikke alle steder i landet, pæretræerne trives.

Kigger man på frugtplantagers placering i Danmark, ligger de primært på øerne eller nær kyststrækninger, hvor der er nogle grader lunere om vinteren end f.eks. i det indre Jylland, hvor frosten bider mere.

Smag og modning

Modne pærer er søde og saftige, men der kan være forskel på, hvor krydrede de er i smagen, og hvor fint eller groft frugtkødet er. Desuden er der stor forskel på modningstidspunktet, som kan variere fra starten af august til slutningen af oktober.

De tidligste pærer er ’Colorée de Juillet’, som modner allerede i starten af august. I sidste halvdel af august modner ’Clara Frijs’ efterfulgt af ’Clapp’s Favorite’, og i september er det ’Williams’, ’Pierre Cornielle’ og ’Concorde’. I begyndelsen af oktober modner ’Doyenné du Comice’, ’Conference’ og ’Fondante de Charneu’, og som de sidste på træerne modner ’Alexander Lucas’, ’Anna’ og ’Carola’, der plukkes i slutningen af oktober.

Pæretræer til små haver

Der er dog andre metoder til at holde pæretræerne nede i en passende højde, så de kan dyrkes i små haver, eller hvor pladsen er begrænset.

Du kan med fordel espaliere et pæretræ ved at binde grenene fast til hegn, rionet eller kraftigt ståltråd på husmuren eller mellem stolper, så det kun optager en begrænset plads i bredden. Det er en god løsning i stedet for en hæk eller til brug som adskillelse af haverum.

Hvis du hellere vil have små, men fritstående træer på to-tre meter i højden, skal du allerede fra starten i gang med at forme dem til små træer. Når du køber frugttræer på planteskolen, har hovedstammen næsten altid fået klippet toppen. Det sker for at fremme væksten af sidegrene, og efter klipningen skyder der som regel to-tre nye topskud op.

Når træet er plantet, vælger du den midterste af grenene til at være det nye topskud. Behold de resterende tre-fem sidegrene, og skær resten væk. Pæretræet bærer primært frugt på grene, der går vandret ud fra stammen, eller som bøjer nedad. Så for at få en flot krone med grene, der giver mange frugter, skal du binde sidegrenene ud vandret for hovedstammen og fastgøre dem til nabotræet eller holde dem nede med snore og sten.

Efterhånden som træet vokser til, skal du trimme sidegrenene ved at klippe alle indadgående og tværgående sidegrene væk. Dermed undgår du, at træet bliver for tæt og lukker solen ude. Når topskuddet har nået en passende højde på to-tre meter eller den højde, du ønsker, skærer du det øverste af det, så længdevæksten bliver stoppet.

Sådan vælger du dit pæretræ

Der findes et hav af forskellige pæresorter, som hver især har nogle helt specifikke egenskaber, hvad angår smag, vækstbetingelser, blomstring- og modningstidspunkt og bestøvning. Nogle pæresorter egner sig godt til kogning, bagning og syltning, mens andre smager bedst helt friskplukkede.

Derfor er det en god idé at researche lidt på de forskellige sorter, så du får det træ, der passer bedst til betingelserne i din have og ikke mindst til, hvad du ønsker at bruge frugterne til.

Nogle sorter er delvist selvbestøvende, men generelt er pæretræer ikke selvbestøvende. Derfor er det godt at plante to træer, helst af hver sin sort, så du er sikker på at få frugt.

Hvis du blot ønsker et enkelt pæretræ i haven, og der ikke findes andre pæretræer i miles omkreds, er det en god idé at investere i et såkaldt familietræ, hvor der typisk er podet 2-5 forskellige sorter på stammen. Så kan du bedre være sikker en god bestøvning.

Grundstammen bestemmer væksten

Pæretræer podes på forskellige typer grundstammer, og det er grundstammen, der bestemmer træets vækst.

For at få store træer poder man på vild pære, til træer i middelstørrelse poder man på kvæde A, og til små træer poder man på kvæde C.

Det er forskelligt, hvilke grundstammer de forskellige sorter trives på. Derfor er det ikke sikkert, at den sort, du vil have, også kan købes med den vækst, du ønsker.

Planteskolerne er dog begyndt at løse problemet med de uforenelige stammer ved at lave mellempodninger. Mellempodningen gør træet dyrere, men til gengæld får du et træ, som ikke lige pludselig går ud, fordi det mistrives på sin grundstamme.

Gode pæresorter

Pærer er generelt søde og saftige, og frugternes farver spænder vidt fra helt gul og grøn til rødlig og endda brunlig. Frugternes facon varierer fra slanke og flaskeformede, såsom sorten ’Conference’, til mere buttet, som sorten ’Clara Frijs’. Frugterne kan ligeledes være helt runde.

’Alexander Lucas’

Har store, ægformede frugter af høj kvalitet. Farven er grøngul, og solbelyste frugter kan af og til få en svag rødme. Som ungt vokser træet kraftigt med noget overhængende grene. Frugten bør plukkes sent, gerne fra midten af november, og holder sig til efter jul ved kølig opbevaring.

’Anna’

Er en af de nyere sorter, som giver et stort udbytte, når træet er etableret. Pærerne er store og har en buttet pærefacon med grønligt skind. Frugtkødet er sødt og saftigt og modner fra sidst i september til starten af oktober. Træet bestøves af bl.a. ’Conference’, ’Concorde’ og ’Clara Frijs’, der alle kan bestøve de fleste pæresorter.

’Bonne Louise’

En gammel pæresort fra Normandiet. Træet danner et smukt, højt, kegleformet træ. De solbeskinnede frugter får rød-brun kind, mens frugter i skygge forbliver grønne. Kan have tendens til skurv. Frugterne kan høstes fra starten af oktober.

’Carola’

Får store, gulgrønne frugter, ofte med en rød farve på solsiden. Frugtkødet er fast og lidt groft, men med en god, sød smag med fin aroma. Det er et sundt træ med god modstandskraft mod skurv. Som yngre vokser træet med kraftige, oprette grene, men kronen bliver bredere, efterhånden som træet bærer mange frugter. Plukkes i starten af oktober og bruges i november-december.

’Clara Frijs’

Er en af de kendte pærer i handlen i supermarkeder. Frugterne er små og letgenkendelige med den græsgrønne farve, der bliver gullig, når pæren er moden. Den høstes fra sidst i august til slut september. Frugtkødet er fast og saftigt, men træet kan have tendens til skurv. Frugten holder sig kun frisk i kort tid efter plukning, men holder længere i køleskabet.

’Clapps Favorite’

Er en smagfuld, sund og hårdfør sort. Den blomstrer sent, men frugten modner tidligt. Allerede i slutningen af august kan du høste. Træet giver et stort udbytte af frugt, og spis dem endelig med det samme – frugterne egner sig ikke til opbevaring i længere tid. Frugterne er pæreformede og gulgrønne med en rød ”kind” på solsiden. ’Clapps Favorite’ har en skøn sød smag, og er saftig smag med en blød konsistens. Sorten stammer fra USA og har været dyrket siden 1850’erne.

’Concorde’

En fantastisk spisepære, der er sød og saftig med god aroma. Pærerne kan høstes fra sidste halvdel af september til oktober. Det er et mindre træ med opret vækst og fås også i handlen som dværgtræ, der passer fint til små haver. Træet er sundt og delvist skurvresistent. Det sælges som en sort, der er selvbestøvende, og er også en god bestøver for alle andre pæretræer.

’Conference’

Er en kendt pære på hylderne. ’Conference’ er en gammel sort og klassikeren over alle pæresorter. Det skyldes, at ’Conference’ er robust, giver et stort frugtudbytte, og at frugten kan opbevares i flere måneder ved den rette temperatur. Smagen er sød, mildt krydret og frugten saftig. Frugterne er flaskeformede og grønne. Blomstringsperioden varer fra april til maj, og frugterne kan plukkes i ​​september. ’Conference’ kommer oprindeligt fra Storbritannien, og har været dyrket siden sidst i 1800-tallet.

Det er en af de bedste bestøvere til alle andre pæresorter, så den anbefales ofte sammen med en anden pæresort. Det er en hårdfør og sund sort, der kan dyrkes i alle egne af Danmark, og er også velegnet som espalieret træ i små haver.

‘Doyenné du Comice’

Bliver ofte blot kaldet ’Comice’ og har fået prædikatet ”verdens fineste pære”. Den egner sig glimrende til espaliering, er sund og klarer sig fint i Danmark, dog bedst op ad en sydvendt husmur. Frugtkødet er meget saftigt og smelter i munden, og aromaen er yderst delikat. Den ses ofte i frugtplantager, hvor den plukkes, mens den stadig er hård, i sidste halvdel af oktober og bruges i november til jul, når den har ligget og modnet og er blevet blød og sprængfyldt med saft.

’Doyenné Du Comice’ er en gammel fransk pæresort, der er blevet dyrket siden 1850’erne. Træets frugter har gjort sorten verdensberømt, da især kokke ynder frugtens uforanderlige aromatiske smag. Træet blomstrer i april og maj, og frugterne modner i oktober.

’Fondante de Charneu’

Stammer fra Belgien og nævnes første gang i Danmark i 1840. Træet kan blive meget gammelt og kan undertiden angribes af skurv. Frugtkødet er saftigt og sødt med en fin aroma. Den plukkes midt i oktober og er holdbart til midten af december ved kølig opbevaring.

’Hardy’

Er et højt, sundt træ, der sjældent angribes af sygdomme. Træet kan blive gammelt og kan stadig bære frugter som 60-70-årig. Det skal dog stå i læ, da frugterne ellers kan blæse af. Frugtkødet er skørt og saftigt med en sød smag og fin aroma. Frugterne er modne fra slut september til oktober.

’Katrine’

Er en af de nyere sorter. Smagen er sød og frugtkødet fast, sprødt og saftigt. Frugten er stor og udbyttet højt. Træet er sundt og velegnet til espaliering. Modner sent fra midten af oktober og tåler lang lagring i kølige, mørke omgivelser. Træet bærer frugter allerede som helt ungt.

‘Pierre Cornielle’

Bliver fire-seks meter højt og er et sundt træ. Den regnes for en fin spisepære med sødt og saftigt frugtkød uden megen syre. Frugterne plukkes i første halvdel af oktober og kan bruges til slutningen af oktober. Bladene får flotte, gule efterårsfarver.