Tørke og varme

Disse planter tåler tørken

Tekst og foto: Jytte Boch 27.06.2023

Du kan sagtens få en blomstrende have, selvom de danske somre bliver mere og mere tørre. Vi guider dig til at anlægge en tørketålende have med planter, der kan klare sig uden hyppige regnbyger.

Vores somre byder i højere grad end tidligere på varmere temperaturer og lange, tørre perioder, som dog også af og til ender ud i ekstreme regnskyl. Alt sammen kan være en udfordring for os haveejere, for planter og bede skal kunne modstå det meste.

Det er især et problem i sommerhushaver og generelt haver, der bliver efterladt og skal klare sig selv i lange perioder. Det betyder dog heldigvis ikke, at du behøver undvære blomstrende planter. Løsningen er klimarobuste og tørketålende planter.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Sådan anlægger du en have, der tåler tørken

En af de største havetrends er opstået i kølvandet på klimaforandringerne. Flere og flere haveejere anlægger nu deres haver med øje for biodiversiteten. Vælger du de tørketålende planter, sikrer du samtidig gode livsvilkår for bier og insekter, for mange af disse planter har nemlig rigelige mængder af nektar og pollen, og så dufter de skønt.

Tørketålende stauder, buske og træer

Der er masser af inspiration at hente i grøftekanter og vejrabatter, hvor vilde og hjemmehørende planter gror i bedste velgående trods store mængder sol og sparsomt med vand. Når du er på udkig efter tørketålende planter, kan du holde øje med nogle bestemte kendetegn, der gør dem særligt klimarobuste:

Planter med pælerødder, der går dybt ned i jorden for at finde vand, for eksempel staudelupiner, kongelys og vild gulerod.
Planter med torne og små, stikkende blade og stængler, for eksempel mandstro, havtorn og tidselkugle.
Krydderurter med træede stængler, som naturligt trives i stenede områder med meget sol og tørke ved Middelhavet, for eksempel timian, merian og lavendel.
Prydgræsser med lange, smalle blade, der ikke behøver meget vand, når først de er etableret – heller ikke i krukker, for eksempel bambus, blå svingel, hakonegræs, præriehirse og elefantgræs.
Småbladede planter, der ikke behøver i nærheden af så meget vand som storbladede planter, for eksempel hedebjergmynte, blåkant og perovskia.
Planter med smalle, lancetformede blade, for eksempel kæmpejernurt, staudesalvie og pilebladet pære.
Planter med fligede eller filigranagtige blade, for eksempel røllike, stolt kavaler og vild gulerod.
Mange gråbladede planter er hårede og tørketålende, og de lodne hår hjælper planterne med at optage vand, fordi natteduggen sætter sig i dem, for eksempel lammeøre, perlekurv og haveklinte.
Planter med voks- eller læderagtige blade, der beskytter planten mod vandfordampning, for eksempel husløg og sankthansurt.
Flere træer og buske tåler også en del tørke, når først de har etableret sig. Dog kræver de jævnlig vanding de første par sæsoner. Det er for eksempel fyr, gran, ceder, tjørn, røn, pilebladet pære, taks og tuja. Vil du plante frugttræer, trives de bedst i sandjord, hvis de er podet på hårdføre vildstammer.
Af tørketålende buske er for eksempel bærmispel, sommerfuglebusk, kirsebærkornel, syren, parykbusk, hyld, sølvblad, havtorn, laurbærkirsebær og vildroser som æblerose, kobberrose, hunderose og klitrose.

Den rette jord til planterne

Plantenæringsstofferne i jorden er vandopløselige og findes primært i ler og silt, så jo mere af det jorden indeholder, jo bedre holder den på vandet og tillader, at næringsstofferne kan opløses og optages af planterne.

Lerjord er meget mere frugtbar end løs sandjord, som næsten ingen næringsholdige mineraler indeholder, og som desuden ikke kan holde på vandet, der hurtigt siver videre ned til grundvandet. Sandjord findes helt naturligt oftest ved kysterne og i sommerhusområderne, og i stedet for at jordforbedre med kompost, jævnlig vanding og gødning er det langt bedre at vælge de planter, der trives bedst under de næringsfattige forhold. Nemlig de tørketålende.

Sandjord er nemmere at arbejde i, fordi den har en løs struktur, og der er bedre luftskifte end i tætpakket lerjord. Og så er den veldrænet. Det kan især løgvækster og en del stauder godt lide. Når løgplanter og stauder går til om vinteren, skyldes det sjældent frostgraderne, men oftest at de står for længe med rødderne i tung, våd lerjord og sopper i vand. De får altså ikke ilt nok og rådner. Det sker sjældent i sandjord.

Har du sandjord i haven, men ligger den lavt, og er den dermed tæt på grundvandet, kan du alligevel godt opleve, at dine planter går til. Her kan du anlægge et hævet sten bed, et højbed eller i krukker uden underskål, hvor vandet kan løbe fra.

En anden fordel ved sandjord er, at jorden hurtigere bliver opvarmet end lerjord. Det gør, at du kan komme tidligere i gang i foråret med at så og plante ud. Selvom du har sandjord og kun kan vande indimellem, kan du sagtens dyrke grøntsager. Især kartofler, løg, gulerødder, asparges og middelhavskrydderurter egner sig godt til sandjorden.

I tvivl om jorden?

Hvis du er i tvivl, om din jord er sandet eller leret, er det ret nemt at finde ud af. Er jorden løs i det, og kan du uden problemer tage et spadestik, indeholder den nok en del sand. Virker jorden derimod tung og kompakt, og yder den modstand, er jorden leret. Havejord ses som lerjord, når den indeholder mere end 10 procent ler, ellers er det sandjord.

Sommerfuglebusk, Buddleja davidii, tiltrækker masser af bier og sommerfugle og tåler en del tørke, efter den har etableret sig. Klip busken ned i april. De høje buske skæres ned til 30-40 cm over jorden, de mellemhøje buske til 20-30 cm.
Mandstro, Eryngium, har stikkende torne på blade, blomster og stængler. Den lysende, blå farve står flot som kontrast til det stribede, limegule hakonegræs, Hakonechloa macra ’Aureola’.
De fleste gråbladede stauder er tørketålende, blandt andet malurt med fligede blade og perlekurv med hvide blomster.
Kæmpejernurt, Verbena bonariensis, er en 1-1,2 meter høj plante med stive stængler og blålilla skærmblomster. Den kan overleve i milde vintre, men regnes for en sommerblomst herhjemme.

Plant i efteråret

Selvom du planter tørketålende planter i din sommerhushave eller derhjemme, kan du ikke helt undgå at skulle vande i begyndelsen, især hvis de står på en solrig og blæsende placering, hvor sandjorden hurtigt tørrer ud. Her er der brug for ekstra starthjælp.

Du skal vande, indtil planterne har etableret sig, og rødderne har fået godt fat. Herefter klarer de fleste klimarobuste planter sig med det vand, der kommer ovenfra. Det er en fordel at plante tørketålende buske, træer og stauder i efteråret, hvor jorden er mest fugtig og stadig lun. Planter du dem i foråret, kræver det mere vanding i begyndelsen.

Klimarobuste planter er nøjsomme, og stauder og enårige planter, der gror naturligt i solrige grøftekanter og på tørre, steppelignende arealer, trives kun, hvis jorden er næringsfattig, så undlad at gøde.

Frugttræer bryder sig ikke om kvælstofholdig gødning, men vil dog gerne have et tyndt lag havekompost, som du kan lægge rundt om stammen om foråret. I meget tørre perioder kan det være nødvendigt at vande frugttræerne, så det ikke går ud over høsten.

Staudevalmuer fås i mange forskellige farver; hvid, rosa, røde, blomme, lilla og orange.
Fingerbøl, Digitalis, kan blive op til 1,5 meter høj og er toårig.
Spydverbena, Verbena hastata, i krukker. Den er nøjsom og selvsår sig flittigt. Forrest er det blå lavendel, Lavandula.
Stolt kavaler, Cosmos, er en sommerblomst, der findes i mange farver. Den bliver omkring en meter høj.