Køkkenhave

Gør køkkenhaven klar til såning

af Anita Banner 16.03.2015

Foto: Jytte Boch Andersen

Inden du begynder at så og plante afgrøder i køkkenhaven, er det vigtigt, at du har forberedt jorden grundigt allerede i det tidlige forår. Læs vores tips her!

Det er en ren fornøjelse at kunne høste sine egne afgrøder i køkkenhaven om sommeren, men inden du går i gang med at så frø og plante småplanter ud, er der et par ting, du bør skrive dig bag øret.

Sådan gør du køkkenhaven klar til såning

Placer køkkenhaven, så den får mest muligt sol og ligger tilpas tæt på huset. Store træer, buske og hække vil skygge og give meget konkurrence, så forsøg at få haven længst muligt væk fra disse.

Når du har fundet den rette placering og fået markeret bedene, skal jorden gøres klar ved at løsne den godt i dybden med en greb. Tung lerjord skal løftes og løsnes ned i to spadestiks dybde, mens almindelig muldjord blot skal bearbejdes ved at stikke greben i jorden og vrikke den frem og tilbage. Husk at få fjernes alt flerårigt ukrudt fra jorden − så bliver der meget mindre lugearbejde senere på sæsonen.

Når bedene er løsnet, skal du kultivere jorden godt igennem på kryds og tværs med en kultivator. Slut af med at lægge hø, halm, hestemøg, kompost eller champost oven på jorden. Herefter skal jorden have lov til at passe sig selv indtil det tidspunkt, hvor du kan begynde at så. Jorden får lov til at falde til, samtidig med at den forbedres på grund af jorddækket, og ukrudtet hindres i at spire.

Når de hårde forberedelser er overstået, skal du endelig i gang med det sjove. Tag på planteskolen med en liste over alt det, du skal købe ind, og lad drømmen blive til virkelighed.

Læs om køkkenhavens forskellige afgrøder i galleriet nedenfor:

1 /14

Aspargesært har været dyrket i Norden siden 1600-tallet. Blomsterne kan drysses på en salat, og bælgene dampes let eller blancheres og spises hele. Du bider/sutter det bløde kød af bælgene. Kan sås maj-juni.

2 /14

Kvan er en af de første planter, der blev dyrket i Danmark. Alle dele er spiselige: Rødder, blade, stængler og frø. Roden kan koges og anvendes som pastinak. De aromatiske frø bruges i både en frisk og tørret udgave som krydderi. Stænglerne flødestuves, dampes, marineres eller steges. De friske blade bruges som salat eller frisk krydderurt. Kvanstilkene er meget velegnede som ingrediens i marmelade, syltetøj og geleer. Ofte bruges den sammen med rabarber, idet den dæmper rabarberens oxalsyre. I både Norden og middelhavslandene kandiseres de spæde, friske kvanstængler.

3 /14

Kveller, også kaldet salturt, er en mærkelig, men fantastisk etårig plante, som vokser vildt på strandenge, og som er en fornem, sprød og salt ingrediens i køkkenet. Som grøntsag er kveller sjælden at finde i handlen, men du kan dyrke den i en krukke og vande den med en saltopløsning for at efterligne dens naturlige leveforhold. Sås i forårsmånederne.

4 /14

Løgkarse må endelig ikke forvekslet med den almindelige supermarkedskarse, hvis små grønne spirer blegner i forhold til denne pragtfulde krydderurt. Løgkarse har i de senere år bevæget sig fra en status som ukrudt til gourmetplante. Den er velsmagende, anvendelig i køkkenet og en meget nem toårig krydderurt med et stort indhold af C-vitamin. Dens smag er en krydsning af mildt løg, sennep, karse og hvidløg. Både blade, blomster og de umodne frøstande er spiselige. Løgkarse kan sås stort set hele året.

5 /14

Natlys er en gammel toårig køkkenurt, og både blomster, blade, rødder og frø er spiselige. Bladene minder om spinat, mens blomsterne smager som duften: Sødt og parfumeret, hvilket gør dem særdeles velegnede i det søde køkken. Natlys er tidligere blevet kaldt for ”gul skorzoner”, og går du på grøntmarkeder i Sydeuropa, kan du finde de kødfulde rødder af natlys. Frøene af natlys indeholder en fedtsyre, gammalinolensyre, der siges at være gavnlig mod for højt kolesteroltal. Kan sås hele året.

6 /14

Ramsløg er kraftigt duftende og meget smagfuld og har virkelig fået en renæssance i det nye nordiske køkken. Både løget, bladene og de kønne hvide blomster er spiselige, men det er de unge, spæde blade, der har den fineste smag. Ramsløg har et meget højt indhold af C-vitamin – mindst 20 gange så meget som i citroner. Det er en god idé at dyrke ramsløg i en krukke eller balje, så de ikke breder sig for meget i haven. Kan sås hele året.

7 /14

Havemælde er den ældste dyrkede spinatplante i Danmark, og de spydformede blade er gode i salater og som spinat. Havemælde fås i både en grøn og rød udgave og tilfører maden et virkelig flot islæt af farve og en let bitter, men fin smag. Havemælde kan sås i april-juni.

8 /14

Skovsyre er en skovbundsplante med fine, skriggrønne blade og hvide blomster. Når bladene er friske, kan de spises og har en frisk, syreagtig smag, som passer godt i salater, men også er raffineret i det søde køkken. Kan sås hele året.

9 /14

Sødskærm, også kaldet aniskål eller spansk kørvel, er en flerårig, anisduftende krydderurt med en sødlig, lakridsagtig smag. Stort set hele planten er spiselig: Blomster, stængler, blade, umodne såvel som modne frø samt rødder. Samtidig er det en smuk plante, der også dyrkes for sin prydværdi. Det fine løv er meget velegnet i buketter, hvor det oven i købet tilfører en herlig duft. Sødskærm kan sås stort set hele året.

10 /14

Sommerportulak er en gammel køkkenurt, der kendes tilbage fra 1500-tallet. Det er en dekorativ, kødfuld plante med blanke blade, hvis friske skud kan spises rå i salater. Sommerportulak kan i smag minde om sukkerærter med et syrligt strejf, og den er i ældre havebøger ofte rubriceret under krydderurter. Både blade og stængler kan koges og blandes i kartoffelmos, i supper og saucer. Bladene fungerer som en let jævning. Den er velegnet til at eddikesylte som pickles. Planten kan også karamelliseres ved stegning i ovnen. Skal sås i forårsmånederne.

11 /14

Strandkål er en smuk, vild plante og er flot i prydhaven med sit blålige løv, sine store blomsterstande og sin fylde, og både blade og blomster er gode i buketter. Ud over de delikate spæde skud kan den uudsprungne blomsterstand spises som broccoli. Blomsterne kan drysses over salater, og efter blomstring får strandkålen store kroner med hundredvis af små kuglerunde frø, der både ligner og smager som grønærter – blot med lidt mere bid i. Den flerårige strandkål kan sås februar-juli, men du kan først høste af den året efter.

12 /14

Valsk bønne er en fantastisk bønne. Fra bronzealderen til 1400-tallet var det den mest udbredte bønne i Europa – også i Norden. Siden har den mest været dyrket i Sydeuropa og Mellemøsten, hvor den tørres, koges og tilberedes med olivenolie og krydderurter til en god solid hverdagsret a la hummus. I frisk tilstand er de valske bønner en luksuriøs delikatesse, der i smag måler sig med asparges, friske ærter og artiskok. Kan sås fra april og til hen på sommeren – gerne ad flere omgange.

13 /14

Vilde løg er små delikatesser med både underjordiske løg og en blomsterstand med talrige, spiselige yngleknopper. Køn er den også – både i køkken- og prydhave. Vilde løg har en kraftig, krydret løgsmag, og du kan bruge den underjordiske del af planten, som du normalt bruger løg. De små miniløg – yngleknopperne i toppen – er fine som drys på salater, i suppe eller i fx wokretter. Du kan også sylte både de underjordiske løg og yngleknopperne. Mens stænglen endnu er blød, kan du dampe hele planten som små slikporrer eller evt. lægge dem på grillen. Yngleknopperne fungerer som sætteløg, der lægges i jorden i marts-juni.

14 /14

Vinterportulak er en dejlig, vitaminrig plante, der kan høstes både midt om vinteren og i det tidlige forår. Den sås i sensommeren og kan høstes i januar. Vinterportulak er lækker som et friskt, nyhøstet indslag af grønt i den ellers næsten golde periode i urtehaven. De sukkulentagtige blade er smækfyldte med C-vitamin. Smagen af vinterportulak kan minde om vårsalat og smager bedst i rå eller kun ganske let opvarmet tilstand – fx blancheret som spinat eller i asiatiske wokretter. Prøv også at sætte de runde blade med blomsten i midten i buketter – det ser rigtig kønt ud.