Køkkenhave

Sådan dyrker du chili

af Hanne Gabel Christensen og Line Sølvhøj Johansson 5.03.2014
Foto: Maria Christina Castellucci, Frank Kirkegaard Hansen og Hanne Gabel Christensen
Chilier er smukke og nemme at lave skønne, smagsforstærkende retter med. Vil du prøve kræfter med hjemmedyrket chili, så følg guiden her.

Det er blevet populært at spise chili, og tilføjer du chili i dine retter, får du en ekstra stærk smagsoplevelse samtidig med, at de fine frugter gør retten smuk at se på. Det er nemt at dyrke chili selv - har du for eksempel prøvet at dyrke tomater, vil det være en leg for dig at eksperimentere med hjemmedyrket chili.

Se også: 10 nemme afgrøder til køkkenhaven

TIP: Chilifrø skal sås fra februar til midten af marts

Såning og pasning

Chilier fås som både frø og planter, der kan dyrkes i drivhus eller pottes om og stå i vindueskarmen, og det er meget nemt at få den stærke frugt til at leve derhjemme. Derudover sætter chilier mange frugter, så de kommer igen år efter år.

Hvordan dyrker man chili

  1. Så chilifrø fra januar til april.
  2. Så chilifrøene i spirebakker, i så- og priklemuld ca. 5-10 mm i dybden.
  3. Dæk med plastiklåg eller husholdningsfilmen, så jorden ikke tørrer ud.
  4. Placér bakken et lunt sted. Chili kræver varme for at spire.
  5. Hold jorden fugtig med en forstøver.
  6. Prikl planter i potter, når planterne har 3-5 blade.

Chili — Guide:

  • Læg chilifrøene med god afstand i ½ cm’s dybde i fugtig så- og priklejord, og dæk dem med gennemsigtig plastik eller fiberdug til at holde på fugten.
  • Lav lufthuller i plastikken, så der er lidt cirkulation under den.
  • Stil dem et lunt sted ved 22-25°, og de vil, afhængigt af sort, begynde at spire efter 10-22 dage.
  • Fjern derefter plastikken, og vand de nye planter – ikke for meget, da de dør ved overvanding.
  • Jorden må gerne tørre let ud mellem vandingerne.
  • Det er vigtigt, at planterne får masser af lys, for at få robuste og sunde planter.
  • Når planterne har fire-seks blade, kan de plantes over i almindelig plantejord.
  • Når de har udviklet et godt rodnet i den nye jord, skal du begynde at give gødning til potteplanter eller drivhusgødning.
  • Drivhusgødning er den mest velegnede, da den er sammensat til planter, der skal udvikle frugter.

Når planterne er forspiret indenfor og har vænnet sig til stuetemperatur, skal de hærdes lidt ad gangen for at kunne klare udendørslivet. Det gøres ved at sætte planterne ud i drivhus om dagen, når vejret er varmt nok, og tage dem ind om natten i nogle dage, når vejret er for koldt – nattemperaturen må ikke være under 10°. De skal ikke stå i fuld sol, da bladene så bliver solskoldet.

Når planterne er hærdet, er de klar til at blive plantet ud – almindeligvis er starten af maj fint i drivhus og først i juni i haven. Vær opmærksom på, at planter udendørs skal stå i læ på en lun og solrig plads. I kolde, våde somre skal du ikke forvente at få ret meget ud af planter udendørs. Herefter skal de passes med vanding og gødning. Står planterne direkte i jorden i drivhuset, er det nok, at de får et lag kompost eller langtidsvirkende gødning en-to gange i løbet af sæsonen. Står de i potter/krukker eller plantesække, skal de gødes efter forskrifterne på den anvendte gødning.

Hvor store planterne bliver, når de vokser til, afhænger af pottens størrelse, dvs. mængden af jord. Jo større potte, jo større bliver planten, og jo flere frugter har den kræfter til at udvikle. På den måde kan plantens størrelse tilpasses det sted, den skal stå, når den plantes ud.

Det er en god idé allerede fra starten at tænke på, om du vil tage den indenfor om vinteren. Tager du den indenfor i august, kan du høste chili helt frem til jul, mens sæsonen i drivhus slutter i oktober, når der kommer frost. Du kan fx plante den i en krukke i drivhuset, flytte den ud på terrassen midt på sommeren, når der er kommet meget bladvækst i drivhuset, og tage den indenfor sidst i august. På den måde kan de farvestrålende frugter høstes helt frem til jul. Det kan være, at planten vil gå til i løbet vinteren, hvor der kun er lidt lys, men klarer den overvintringen, kommer der frugter på den nu fuldvoksne plante året efter.

Der findes et hav af forskellige chilier og i mange forskellige smagsstyrker. Den helt milde chili er peberfrugten, som du kender den, og den stærke af slagsen har ry for at kunne slå selv en voksen mand ihjel.

Chilisorterne er opdelt på en skala fra 0-10+++. Hold dig til chili, der ligger omkring 4 på skalaen, hvis du vil lave retter, der kan spises af alle.

Moden eller umoden? Chilifrugter har altid mindst to forskellige farver undervejs fra umoden til moden frugt og kan spises både umodne og modne. Er en af farverne grøn, vil det altid være den umodne frugts farve. Den modne chili er stærkere, har mere sødme og er kraftigere i aromaen end den umodne frugt.

Arter og sorter

Chiliplanten hører til slægten Capsicum, som spænder over ca. 30 forskellige arter, hvoraf især fem arter er vigtige i produktionen af chili:

Capsicum chinese, også kaldet Havanna-chili. Sorterne har typisk en eksotisk frugtsmag og spænder fra de helt milde uden styrke til de stærkeste, bl.a. ’Habanero’.

Capsicum annuum, også kaldet spansk peber eller klokkepeber. Den mest almindelige art, som findes i tusindvis af sorter i mange farver, former og smagsnuancer. Her finder man både sød peber og sorterne ’Jalapeño’ og ’Cayenne’.

Caspsicum baccatum, kaldes også ajipeber eller bærchili. Findes i mange sorter, som i styrke typisk spænder fra milde til middelstærke. Smagen er ofte meget frugtig. Sorterne her er bl.a. ’Aji Benito’, ’Omnicolor’, ’Toftegaard citronchili’ og ’Jamy’.

Capsicum frutescens, kaldes også for cayennepeber og er typisk mindre og mere kompakt i vækst end andre chilier og har mange små oprette frugter. Sorten ’Tabasco’ hører til denne art.

Capsicum pubescens, også kaldet for rocoto. Den har dunede blade og frugter med sorte frø. Sorterne er meget kuldetolerante og tåler ned til frysepunktet, dog ikke frost. Der findes ikke så mange sorter, da den sjældent krydsbestøver. Sorter er bl.a. ’Aji Oro Rocoto’ og ’Rocoto Golden’.

Læs også: Forspiringskalender: Start haveåret med sunde afgrøder