Birk: 7 nyttige ting, du skal vide om birketræet

Du har uden tvivl stiftet bekendtskab med de utallige brune frø, som sidst på sæsonen finder vej til hver en vindueskarm, og lider du af birkeallergi, går det helt sikker heller ikke din næse forbi, når træet folder sine larve-lignende blomsterstande ud i begyndelsen af maj.

Ja, birketræet (Betula) er en gammel kending herhjemme. Men kender du det egentlig til bunds? Der vil garanteret være en ting eller to her, som du ikke lige vidste!

Så gammelt kan birketræet blive

Birken bliver ikke nær så gammel som for eksempel bøg og eg, der begge kan blive flere hundrede år.

Kan birketræet fejre sin 100-årsfødselsdag, er det heldigt, men typisk vil man fælde træet, når det er mellem 60 og 70 år gammelt. Her vil væksten typisk være gået næsten i stå, og der er større risiko for, at træet bliver farligt og kan vælte i en storm – eller at det går ud.

Birketræet bliver kun op mod 0,5 meter i tykkelsen, men kan til gengæld blive op mod 30 meter højt. Det vokser dog klart mest de første 30 år af dets levetid.

Birketræets blomster sidder i lange rakler, som hen i maj springer ud. 

Birketræets blomster sidder i lange rakler, som hen i maj springer ud. 

Birkens attributter: Dun, vorter og brændsel

Herhjemme har vi to slags birketræer, som både vokser vildt og i parker og haver – vortebirk (Betula pendula) og dunbirk (Betula pubescens). De ligner hinanden meget, men vortebirken har hængende grene og gråhvide harpiksvorter på stamme og grene, mens dunbirken har opretstående grene, hvor barken er uden vorter, men derimod dunet. Så navne og kendetegn passer egentlig meget godt sammen. 

I dag vokser der birketræer i stort set hele Danmark, ja, i store dele af verden. Vortebirke vokser for eksempel over det meste af Europa og i Kaukasus. Dunbirken kan klare sig længere mod nord, så udover at være udbredt i både Central- og Nordeuropa, vokser den også i Grønland, Sibirien og på Island.

Birketræer kan gro i stort set alle typer jord – også fugtige og sure – og kan sagtens tåle frost. Vær dog opmærksom på, at hverken græs, blomster eller andre planter trives godt under birk, da træerne er kendte for at suge vand og næring fra naboplanterne. Det kan være værd at have in mente, inden du planter birketræer i haven. Til gengæld er det smart, hvis jorden er meget sumpet.

Herhjemme bruges birketræ især som brænde, men det bruges også i møbelproduktionen til for eksempel finér.

Læs også: Alt om plantning af træer i haven 

Kan birketræer beskæres?

Har træet i haven vokset sig lige viltert nok, kan det være fristende at beskære det. Det kan du også godt, hvis du ikke er for voldsom med beskærersaksen, men der er nogle ting, du skal være opmærksom på.

For det første er det vigtigt, at du beskærer dit birketræ om sommeren. Birken er nemlig et såkaldt blødertræ, der mister meget saft, hvis det beskæres tidligt på året. Her indeholder det nemlig ekstra væske for at kunne udvikle sine bladknopper.

Derudover skal du beskære med respekt for træet. Som udgangspunkt er træer ikke vilde med beskæring, så gør du det alligevel, så gør det med omtanke, så du fx undgår at beskære hovedstammen. Hvis du gør det, kommer træet nemlig hurtigt til at se mærkeligt ud, og de nye skud bliver meget risede. 

Læs også: Alt om plantning, pleje og beskæring af træer i haven 

Skær i stedet grene af lige over en sidegren eller inde ved en større stamme, og gå som udgangspunkt efter grene, der er visne eller rådne, så de sunde får lov til at blive tilbage. Du kan altså godt tynde ud i træet, men du kan ikke gøre det ret meget lavere.

Vær også opmærksom på sikkerheden i forbindelse med beskæring af høje birketræer – rådfør dig altid med fagfolk, hvis du ikke er helt sikker på, hvordan du skal gribe det an, eller hvordan du undgår, at afskårne grene rammer huset.

Dunbirk i efterårsdragt. Birketræer er løvfældende, så hen i efteråret taber de deres blade. 

Dunbirk i efterårsdragt. Birketræer er løvfældende, så hen i efteråret taber de deres blade. 

Birken trækker tråde til istiden

Selvom det enkelte birketræ ikke bliver synderligt gammelt sammenlignet med andre danske kendinge, så har birketræet som art faktisk ufatteligt mange år på bagen.

I sen-istiden for 13.600 år siden var birketræet nemlig det første træ til at indvandre til Danmark, for arkæologer har fundet beviser på, at der var store birkeskove i Østdanmark. Senere forsvandt skovene igen, da kulden atter satte ind, og først ved istidens fuldstændige ophør for knap 1200 år siden, kom skovene igen for at blive.

Derfor er birkefrø svære at undgå

Selvom du ikke har et birketræ i haven, har de små brune birkefrø en mystisk tendens til at finde vej til terrasser og vindueskarme. Men det er faktisk ikke så mærkeligt. Hvert år kan et enkelt birketræ nemlig producere op mod 30 millioner frø!

I løbet af maj blomstrer birkens rakler – de larveformede blomsterstande – og bestøver hinanden, når vinden bærer blomsterstøv fra hanraklerne til hunraklerne, hvor frøene derfeter udvikles. I juli-august sender modertræet så alle sine frø afsted med vinden for at finde fodfæste i haver, parker og skove – og her finder de altså også vej til mindre hensigtsmæssige steder.

Læs også: Dyrk hasselnødder i haven

Drik din birk: birkens saft og kraft

Du har måske hørt, at man kan drikke birkesaft – og det kan man! Her kan bløder-tendensen, der er en ulempe ved forårs-beskæring, nemlig resultere i sød og smagfuld birkejuice. Tap din saft om foråret fra et træ, der står i solen, ved at skære en gren på cirka en centimeters tykkelse over, og binde en flaske for enden af grenen. Efter en rum tid vil din flaske være fyldt med birkesaft.

Vær dog opmærksom ikke at tappe det samme træ for ofte, da det kan svække træet. Tapper du en stor portion, skal der som hovedregel gå et par år mellem hver tapning.

I gamle dage troede man, at "rederne" var troldes værk,  men der er en helt naturlig forklaring på, hvorfor de opstår. 

I gamle dage troede man, at "rederne" var troldes værk,  men der er en helt naturlig forklaring på, hvorfor de opstår. 

Hvad er ”fuglerederne” i trætoppen

Har du også undret dig over de uhyggelige fuglerede-lignende tingester, som kommer til syne i trætoppene om vinteren? De sidder i birketræer, og de har faktisk et navn – heksekoste – og de er ikke hjemsted for skader med hang til birk.

Derimod kommer de, når dunbirk bliver angrebet af svampen Taphrina betulina, som får dele af birkens kviste til at vokse vildt i alle mulige retning og danne de rede-agtige gevækster. Heksekoste rammer kun dunbirk, og er der mange heksekoste på et træ, kan det nedsætte træets vækst. 

Kilder: Miljøstyrelsennationalmuseet, skolen-i-skovenhaveselskabet.