Sådan dyrker du lyng i haven

Lyng er en nøjsom og hårdfør plante, der ikke kræver meget pasning. Den fås i flere farver og kan blomstre i månedsvis. Ved at blande forskellige arter og sorter af efterårslyng med andre surbundsplanter kan du skabe et blomstrende bed, der sætter kulør på haven til vinter.

Lyng fås i mange farver bl.a. limegrøn, blå, hvid og et utal af rosa nuancer. Den er dekorativ og nem at have med at gøre på altanen i en potte såvel som i blomsterbedet i villahaven, hvor den trives fint både i stenbedet og i det solrige surbundsbed. Planterne er desuden stedsegrønne og fås i mange forskellige sorter med blomster i forskellige størrelser og blade i changerende farver.

SÅDAN DYRKER OG PASSER DU LYNG

Lyngfamilien, Ericaceae, inddeles bl.a. efter, hvornår planterne blomstrer. Ved at plante både forårsblomstrende, sommerblomstrende og efterårsblomstrende lyng kan du skabe et flot, blomstrende surbundsbed hele året. 

De forskellige sorter fås oftest i handlen omkring og på deres blomstringstidspunkt. 

Den rette jordbund til lyng

Lyng nyder en porøs, let og veldrænet jord. De forskellige arter af lyng trives ved forskellige surhedsgrader. Vil du plante lyng i et surbundsbed, skal du gå efter hedelyng og klokkelyng.

Høstlyng trives på den neutrale almindelige havejord, mens vårlyng helst vil stå i jord med lidt højere surhedsgrad. PH-værdien skal her ligge mellem 7,1 og 7,8. På en planteskole kan du altid få gode råd med på vejen. 

Placering og plantning

Du kan plante ca. fire-fem planter pr. m2. Planterne skal stå lyst og solrigt – gerne på steder med god luftcirkulation eller blæst ligesom i naturen, hvor de står ubeskyttet på sandede heder. De tåler dårligt fugten. 

Lyng klarer sig i særdeleshed godt i højbede og krukker, hvor vandet hurtigt løber fra. 

Lyng bøvler med svamp

For at undgå svamp i fugtigt vejr skal planten have mulighed for at tørre ud i løvet efter regnbyger. Det er sjældent frosten, der gør det af med lyngplanterne, men oftest råd som følge af svampeangreb, hvis planterne er placeret i for stillestående luft i et fugtigt efterår og en mild vinter.

Gode selskabsplanter til lyngbedet

Vil du skabe et smukt og kulørt efterårsbed, der blomstrer længe, kan du mixe forskellige arter og sorter af efterårslyng med mange forskellige planter. Vi foreslår følgende:

Almindelig revling, Empetrum nigrum, stedsegrøn med flad, krybende vækst.

Bjergte, Gaultheria, lav, stedsegrøn med skinnende blade, blomster/bær. Breder sig ved udløbere.

Japansk pieris, Pieris japonica ’Little Heath’, lav, stedsegrøn busk med brogede blade. Nyvæksten er bronzefarvet.

Kamtjatkarododendron, Theorhodion camtschaticum, løvfældende dværgrododendron.

Storfrugtet tranebær, Vaccinium macrocarpon, godt bunddække med spiselige bær.

Almindelig blåbær, Vaccinium myrtillus, velsmagende bær, smukt efterårsløv.

Tyttebær, Vaccinium vitis-idaea, stedsegrøn, breder sig ved udløbere, fine spisebær.

Almindelig kambregne, Blechnum spicant, stedsegrøn bregne.

Hedemelbærris, Arctostaphylos uva-ursi, lav, bunddækkende, stedsegrøn dværgbusk. 

Blågrå kalmia, Kalmia polifolia ’Newfoundland’, stedsegrøn dværgbusk, blomstrer i maj.

Almindelig linnæa, Linnaea borealis, stedsegrøn dværgplante, krybende vækst, klokkeblomster.

Beskæring af lyng

Lyng skal beskæres hvert år for at bevare en smuk, kompakt plante. Beskær i slutningen af april eller efter blomstring hos de forårsblomstrende typer. Beskær kun lyngen i toppen, ellers risikerer du, at planten går ud!

Vårlyng, Erica carnea, klippes i starten af maj, sommerblomstrende grålyng, Erica cinerea, i september-oktober og efterårsblomstrende hedelyng, Calluna vulgaris, i oktober-december, alt efter blomstringstidspunktet.

Lyng skal kun beskæres let. Skær i den bløde del af stænglen, ca. 1-2 cm under de nederste visne blomsterstande. Beskær ikke ned i den hårde, træede del af grenene, da planterne sjældent kommer med nye skud herfra.

Vanding af lyng

Lyng skal vandes den første vækstsæson, indtil den har fået et godt rodnet. Den er som nævnt dog nøjsom og vokser i naturen på lette, veldrænede jorde. Derfor skal den kun have meget lidt gødning én gang årligt i april, enten en god, klorfri blandingsgødning eller organisk gødning til surbundsplanter.

Pas på din lyng om vinteren

Hedelyng, vårlyng og klokkelyng, Erica tetralix, er fuldt hårdføre og klarer sagtens frosten uden vinterdækning. For at undgå svampeangreb skal blade fra træer og buske fjernes fra planterne, så de har mulighed for at tørre ud mellem det tætte løv. 

Har du lyng i krukker og altankasse, er det vigtigt at holde øje med, at de ikke tørrer ud. Det er meget almindeligt at glemme planter uden for vækstsæson, og det har gjort, at mange har den opfattelse, at lyng er en enårig plante – til producenternes glæde selvfølgelig. 

Flere sorter sammen i krukker skaber et imponerende efterårsfarveflor.

Flere sorter sammen i krukker skaber et imponerende efterårsfarveflor.

Nem formering af lyng med stiklinger 

Tag stiklingerne i sensommeren eller om efteråret fra grene, som ikke blomstrer og stadig er lidt urteagtige. Stiklingerne skal være ca. 10 cm lange. Sæt dem i fugtig så- og priklemuld, der er blandet godt med sand eller grus. Dæk stiklingerne med perforeret plastik, og stil dem et lyst sted uden direkte sol. Vand kun jorden, når overfladen er tørret let ud. De nye planter vil danne rod i løbet af foråret og kan siden pottes op eller sættes ud.

Seks lyngarter, du skal kende

I Danmark findes der tre vildtvoksende typer lyng: Hedelyng, klokkelyng og den mere sjældne rosmarinlyng. De vokser alle på heden. De øvrige typer lyng er ”havelyng”, som ikke findes vildtvoksende i Danmark.

Hedelyng, Calluna vulgaris

Hedelyng gror på... heden! I haven skal den stå i veldrænet sandjord eller i surbund med en pH-værdi mellem 4 og 5. Den vil helst stå solrigt og gerne på en luftig plads, så den kan tørre ud i fugtigt vejr. Hedelyng fås i mange forskellige sorter og farver. De er efterårsblomstrende og blomstrer længe – nogle helt ind i december. Lyngplantens rødder tåler ikke at blive udsat for sollys, så plant altid i overskyet vejr.

Calluna vulgaris ’Aphrodite’

Calluna vulgaris ’Aphrodite’

Irsk lyng, Daboecia cantabrica

Irsk lyng findes i naturen i... Irland! Den er en lille stedsegrøn busk med smalle, ovale blade, der er mørkegrønne og blanke på oversiden og hvidfiltede på undersiden. Blomsterne er større end på hedelyng og er klokkeformede i rosa, violette og hvide farver. Den vil gerne stå i fuld sol i en humusrig og veldrænet surbund. I handlen er det oftest hybrider, der sælges. De tåler bedre det danske vintervejr end vildarterne fra Irland. Ved meget hård og længevarende barfrost bør planten vinterdækkes med grangrene el.lign.

Hvid irsk lyng, Daboecia cantabrica ’Alba’.

Hvid irsk lyng, Daboecia cantabrica ’Alba’.

Klokkelyng, Erica tetralix

Klokkelyng vokser naturligt i Jylland både på hedestrækninger og i moser. Det er en lille, yndefuld busk, der får nikkende, krukkeformede blomster. De fleste sorter blomstrer fra juni-juli til september-oktober. Den er helt hårdfør i haven og skal ikke vinterdækkes. Den skal stå i et surbundsbed og passer fint som kantplante sammen med rododendron. Klokkelyng er smukkest, hvis den får lov til at brede sig lidt og blive til små tæpper. 

Grålyng, Erica cinerea

Grålyng er en sommerblomstrende lyng, som blomstrer fra juni-juli frem til september. Blomsterne er yndige og cylinderformede og sidder i tætte klaser ved skudspidserne, og løvet er fint grønt. Planten foretrækker en lys placering med sur, næringsfattig jordbund. I en hård vinter med megen barfrost er det klogt at vinterdække planterne med grangrene. 

Erica cinerea ’Roter Kobold’.

Erica cinerea ’Roter Kobold’.

Almindelig rosmarinlyng, Andromeda polifoila

Almindelig rosmarinlyng blomstrer i maj-juni, men det gråblå løv er smukt året rundt i surbundsbedet. Bladene er lange og lancetformede og ligner rosmarinblade, deraf navnet. Den forekommer i naturen på hedearealer, men er ikke særlig udbredt. Den er fuldt hårdfør i haven og skal ikke vinterdækkes. 

Almindelig rosmarinlyng, Andromeda polifoila

Almindelig rosmarinlyng, Andromeda polifoila

 

Sådan dyrker du vårlyng

I de koldeste vintermåneder, hvor der ikke sker meget i haven, er vårlyng et dejligt frisk og farverigt syn, når den folder sine små klokkeformede blomster i rosa og hvide nuancer ud.

Lyng er en af de få plantefamilier, der kan byde på blomster året rundt, ovenikøbet med mange forskellige at vælge imellem til hver årstid. På denne tid af året er det den lave tætte vårlyng, Erica carnea, og den højere og mere buskede hybrid, Erica x darleyensis, der folder sig ud i al deres pragt. Et dejligt syn, der holder igennem det tidlige forår til glæde for både haveejere og bier, der kan have svært ved at finde føde nok tidligt på sæsonen. Lyng er en god biplante, også vårlyng, selvom den ikke kan hamle helt op med efterårets hedelyng, som lægger nektar til den lynghonning, der høstes ved fredede lyngheder langs den jyske vestkyst.

Mens hedelyng, Calluna vulgaris, er vildtvoksende herhjemme og har været det i tusindvis af år – i midten af 1700-tallet var en femtedel af landet dækket af lyngheder med hedelyng – findes vårlyng, Erica carnea, ikke i den danske natur. Den stammer fra bjergområder i Midt- og Sydeuropa, hvor den vokser i fuld sol og mager jord på skråninger og i lys skygge i fyrretræsskove. Den lille, stedsegrønne dværgbusk er en af de omkring 700 arter i lyngfamilien. Langt de fleste findes i Sydafrika, mens omkring 70 arter er hjemmehørende i andre dele af Afrika og i Europa. Fælles for dem alle er, at de er vinter- eller stedsegrønne dværgbuske med nåleformede blade og klokkeformede blomster.

 

Fra sur til neutral jordbund

Lyng er en surbundsplante, men vårlyng kan også vokse i neutral jord, så længe den er let og veldrænet og ikke for næringsrig. Er man i tvivl, om jorden egner sig, kan man blande havejorden med spagnum i forholdet en tredjedel havejord til to tredjedele grov spagnum, for så er optimal trivsel sikret. Er jorden meget leret, kan løsningen være at lave et hævet bed med et tykt vækstlag øverst bestående af en tredjedel sand og to tredjedele spagnum.

Vårlyng er fuldt vinterhårdfør på vores breddegrader, og selvom den trives bedst i fuld sol, tåler vårlyng en plads med en let, lys skygge. En luftig plads med sol det meste af dagen er dog optimalt, for selvom den trives udmærket i lys skygge, står den flottest i fuld sol. For meget læ medfører, at planterne er fugtige for længe efter regn og kan få svampesygdomme. Af samme grund er det vigtigt at fjerne nedfaldne blade fra lyng, så de ikke ligger og holder på fugt.

 
 

Vanding af vårlyng

Efter plantning vandes lyngen jævnligt den første sæson for at fremme væksten. Når lyngen er veletableret, behøver den nøjsomme og tørketålende plante kun vand i meget tørre perioder og da bare let vanding, så jorden ikke bliver gennemvåd. Det er ikke nødvendigt at gøde lyng, den foretrækker mager jord, men har godt af at få tilført lidt frisk jord hvert tredje år. Det gøres ved at fordele en blanding af en del sand, en del havejord og to dele spagnum omkring planten.

Vårlyng er flot både i lyngbede sammen med andre arter, der blomstrer på skift i årets løb, som bunddække, kantplante langs bede og stier, i stenbede med alpine planter og i surbundsbede sammen med andre surbundsplanter som rododendron, tyttebær, bjergte, blåbær og magnolie. Den går også godt i spænd med stedsegrønne småbuske og træer som buksbom, taks, fyr og gran, så længe der kommer lys nok ned til den. Som ekstra bonus tåler lyng salte vinde og dis fra havet, og råvildtet spiser den ikke, så den kan trives på udsatte steder, som vil tage livet af mange andre planter.

 
 

Beskæring og formering af vårlyng

Skal Erica carnea holdes tæt og kompakt i væksten, kræver det beskæring – det får den til at danne nye skud og blive tæt. Uden beskæring bliver den ranglet i vækst og falder ud til siderne, så der kommer et ”hul” i midten. Beskær den en gang om året efter blomstring ved at klippe ned til lige under blomsterne. De træede dele af planten må ikke beskæres, da lyng har svært ved at skyde fra gammelt ved, og planten derfor kan gå ud.

Formering af vårlyng

Lyng kan formeres ved stiklinger. Hos vårlyng tages stiklingerne i juli-august af nye skud, som ikke blomstrer, de skal være ca. 5-10 cm lange. De nederste blade fjernes, og stiklingen sættes halvt ned i så- og priklejord og dækkes med gennemsigtig plastik. Prik nogle huller i plastikken, så der kan komme luft til. Stiklingerne sættes lyst, men ikke i direkte sol, og vandes efter behov, når jorden er let tør. Når de efter 8-12 uger har dannet rødder og er begyndte at skyde, kan de plantes ud.