Desserter og kager

Nostalgiske vaniljekranse

Vaniljekransen er nok klassikeren over dem alle ¨på kagefadet i den søde tid. Få her opskriften på Madam Mangors vanillekranse fra 1866, som både er større, mere rustikke og knasende, end dem vi kender i dag.
af Opskriften er fra Fortsættelse af Kogebog for små husholdninger, Foto: Columbus Leth 4.11.2011

Da Madam Mangor udgav "Kogebog for smaa Husholdninger" i 1837, var det en mindre revolution inden for kogebøger. Den var nemlig den første kogebog, der var skrevet for folk, der ikke nødvendigvis var vante i et køkken.

Nostalgien er kodeordet, når du bager vanillekranse og andre kager med Madam Mangor. Disse vanillekranse er noget større og mere rustikke end dem, vi kender i dag - og mon ikke disse vanillekranse også smager lidt mere af jul?

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Prøv også Mette Blomsterbergs opskrift på vaniljekranse her!

Madam Mangors Vanillekranse

Ca. 80 vanillekranse

Det skal du bruge
250 g mandler
15 g bitre mandler
½ stang vanille
500 g mel
1 æg
350 g smør
250 g sukker

Scor billige points, når du serverer Madam Mangors vanillekranse og dine egne hjemmekogte klejner for dine julegæster. Her får du opskriften på julens bedste klejner

Sådan gør du
Hak mandlerne groft og rist dem. Knus de bitre mandler fint. Hak vaniljestangen fint. Bland sukker, vanilje og mel og smuldr smørret i blandingen.

Tilsæt mandlerne og saml dejen med ægget. Tilsæt evt. mere mel til dejen slipper hænderne. Tænd ovnen på 180°.

Prøv også: Miniflødeboller med brændte mandler og appelsinskum

Rul dejen til en tyk pølse. Dyp fingrene i mel og skær små stykker af dejpølsen. Tril dem til cirka 12 lange stykker og form vanillekranse med et temmelig stort hul. Vil du have riller på dine vanillekranse, som er mere moderne, så tryk dejen gennem en kødhakker.

Bag dine vanillekranse i ovnen i 15-20 minutter, til de er jævnt lysebrune.

Server de nostalgiske vanillekranse sammen med dampende varm gløgg og lækker hjemmelavet konfekt.

Drømmer du også om at lave lige så flot og lækker konfekt som Mette Blomsterberg? Her får du fire skønne konfektopskrifter fra den populære konditor

Tip
Bitre mandler er dyre og svære at få fat på. Udelad dem evt. og rist i stedet mandlerne for at få mere smag til dine vanillekranse.