Fisk og skaldyr

Sardinbrød

Lækker lille snack eller forret
af Karina Demuth / Foto: Civa og Zvardon m.fl. 25.11.2008

Til 4 personer, som snack eller forret

8 små udbenede, dobbelte fileter af sardin, brisling eller rødfisk
4 tykke skiver langtidshævet landbrød
Salt, friskkværnet peber
1 dl hakkede, blandede krydderurter, f.eks. timian, rosmarin og persille
1 lille finthakket skalotteløg
1-2 spsk. afdryppede kapers
1 fed knust hvidløg
4 spsk. olivenolie
½ dl citronsaft
4 spsk. pinjekerner

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læg halvdelen af fiskefileterne på tykke skiver langtidshævet brød, lad skindsiden vende ned efter. Drys salt, peber samt de hakkede krydderurter, løg og kapers på fisken. Bland hvidløg og olivenolie med citronsaft, dryp halvdelen af blandingen på fisken og drys pinjekerner på. Læg de resterende fiskefileter ovenpå, stænk med resten af olieblandingen, sæt brødene på en plade med bagepapir og bag sardinbrødene ved 200° i 20-25 minutter, til de er sprøde, og server evt. med groftreven gulerod og selleri.

UFORMEL SYLVANER

Til en uformel reception, en lille haps i utide eller til en let frokost er en afkølet SYLVANER med sin friske, frugtagtige og diskrete smag et fint valg.