Med inspiration fra verdens storbyer vinder tendenser som urban gardening, urban farming og byhøst større og større indpas i de danske storbyer. Især i hovedstanden skyder beplantninger frem på uventede steder som hustage, skraldeskure, nedlagte byggetomter og i diverse baggårde. I disse stenbrooaser kan byboer med grønne fingre og dem, der gerne vil lære at dyrke deres egne grøntsager, komme tættere på naturen og gøre byen grønnere og kønnere.
Seriøs dyrkning med haveplan og sædeskifte
Den store interesse for at dyrke grøntsager selv ses tydeligt i en af de nyere nyttehaveforeninger, Amager Fælled Økohaver. Her er der især mange unge singler, par og familier, der har etableret sig, fordi den økologiske tankegang er i centrum. En af de entusiastiske dyrkere er Anna Sandholt Busch. En lun julidag for fem år siden blev hun endelig nummer et på den lange venteliste og kunne pludselig vælge mellem flere hyttehavegrunde. Foreningen var på det tidspunkt en helt bar mark med 58 havelodder, så det krævede en særlig forestillingsevne og iver at se mulighederne og give sig i kast med etableringen af en nyttehave.
Anna valgte havelod nr. 17 bagest i foreningen. Med planlægning og hårdt arbejde har hun på fem år fået sig en fantastisk perle af en frodig nyttehave. Anna har haven med sin kæreste Peter og parrets to små børn, der elsker at lege i haven. Det er især Anna, der planlægger og dyrker nyttehaven efter de økologiske principper uden sprøjtemidler og kunstgødning, som foreningens reglement kræver. Peter er så den, der har hænderne skruet rigtig på og har bygget deres drivhus af genbrugsvinduer og et lille hus til havemøbler og redskaber.
Gødning fra de kongelige stalde
I økohaverne gødes der med royale fækalier – hestemøg fra de kongelige stalde, som foreningen får leveret, så haveejerne frit kan bruge det til jordforbedring. Anna elsker det royale lort, som hun så bramfrit kalder det.
− Det er virkelig det, der giver liv til havens jord og gør, at jeg kan få et stort og godt udbytte af mine grøntsager, forklarer Anna, der dog er allermest glad for det hønsemøg, hun indimellem kan få fra børnenes børnehave. − Det er det, der giver mest næring til jorden. Det ville være skønt selv at holde høns, ikke mindst for møgets skyld, og lidt æg ville da også være dejligt, men desværre må vi i de enkelte haver ikke have dyrehold.
Men foreningen har fået tilladelse til at have en fælles hønsegård, og der er nu stiftet en hønseforening, der arbejder på sagen. Så en dag kan der måske falde lidt hønsemøg af derfra, slutter Anna og giver os en pose med nyhøstede grøntsager. Senere på aftenen smager vi alle herlighederne og kan med glæde konstatere, at byboer kan dyrke grøntsager, som er mindst lige så gode som dem fra landet.
I galleriet herunder kan du se mange flere billeder fra den blomstrende nyttehave!
Urban farming i byens nyttehaver
Anne opsamler regnvand i den smukke tønde. Drivhuset er bygget af genbrugsmaterialer af kæresten Peter.
Et kig indenfor i drivhuset, der bugner med spiselige øko-lækkerier. Her må man gerne bare sætte sig og nyde alt det grønne.
Anna er vild med hestebønner, der ligger godt beskyttet i deres tykke og polstrede skal. Hestebønner står godt sammen med kartofler i køkkenhaven.
Her ses Annas og Peters havehus. Udenfor står de gamle, smukke havemøbler, som Anna har arvet fra sine bedsteforældre.
Anne elsker at prøve nye sorter - her er det solstik. En blanding af solbær og stikkelsbær.
Der oser af patina og havehygge!
De store, saftige bøftomater er snart klar til høst.
