Det nye IKEA-katalog er på gaden, og vi har bladret det igennem mere end én gang! Der er nemlig så mange nye, fine styles at vælge imellem. Se redaktionens 10 favoritter i galleriet nederst i artiklen.
Se også: 10 tips til at gøre en grøn forskel
Bæredygtig og ressourcesmart livsstil
IKEA er kendt som stedet, der har noget for de fleste - både stil- og prismæssigt - og de seneste år har de også gjort det mere og mere økonomisk overkommeligt at tænke og vælge bæredygtigt, når man køber møbler til boligen.
Det er også tilfældet med de nyeste kollektioner, der bl.a. indeholder produkter i fornybart og bæredygtigt bambus og masser af genanvendlige opbevaringsglas- og beholdere, der holder madvarerne friske i lang tid, så du kan reducere madspild. En stor del af de nye møbler og det nye interiør er produceret i materialer, der er anvendt på bedst mulig vis og arbejdet med på en måde, så affaldsmængden minimeres. Et skønt initiativ der varmer vores grønne hjerter!
Mere grøn inspiration: Grøn og sund madopbevaring
Samtidigt er designet helt i top og blandt nyhederne findes noget til ethvert hjem - hvadenten du er til den moderne stil, romantiske stil, rustikke stil eller noget helt fjerde! Kataloget byder nemlig på alt fra støvede pasteller, lyst træ og naturlige, bløde former til gylden messing, røgfarvet glas, tyk velour og rustikke møbler med et industrielt touch.
Se redaktionens 10 nye IKEA-favoritter i galleriet:
IKEA-nyheder - redaktionens favoritter


Smukt og enkelt sengestel i massiv birk. Det høje, åbne stel er ideelt til at hænge fine ting på - især hvis du vender det, så den højeste ende er i fodenden af sengen.
Dekorér fx stellet med en samling af grønne planter, morgendagens outfit på bøjler eller et dekorativt stykke stof, som kan fungere som rumdeler.
1.599,-/stk.


VEBERÖD-rumdeleren er let at flytte rundt på og bruge til forskellige formål. Vi ville helt klart dekorere den med masser af fine, grønne planter som på billedet. Og så er det samtidigt skønt at kunne opdele et stort rum i mindre hyggekroge.
899,-/stk.


Om vi vil det eller ej bruger vi alle en stor del af vores tid på badeværelset - og disse fine møbler ville med garanti give os lyst til at blive lidt længere! Vi er vilde med den grå farve og det klassiske design.
GODMORGON spejlskab 1.699,-/stk. GODMORGON/TOLKEN/KATTEVIK skab med bordplade og vask 2.499,-/stk. GODMORGON højskab 1.499,-/stk.


IKEA slår fortsat et slag for ressourcebesparende madopbevaring - og det er vi helt vilde med!
Genanvendelige glas og beholdere gør det muligt at købe tørvarer i store mængder og være med til at reducere supermarkedernes emballagespild. Og så ser det samtidigt meget mere indbydende ud! Især som her hvor det hele er samlet på en klassisk, industriel reol.
KORKEN glas 15,-/stk. OMAR reolsektion 558,-/stk.


Behøver vi overhovedet at sige noget til disse? På ISABELLAS er vi VILDE med blomster, og disse urtepotteskjulere er bare helt enormt dekorative og ikke mindst smukke i farverne. Fås i både hvid, lyserød og grå.
En perfekt undskyldning til at fylde hjemmet med (endnu flere!) planter!
29,-/stk. H12 cm. 39,-/stk. H15cm.


Den fine og enkle INDUSTRIELL reol giver et lyst og rent udtryk og har plads til alverdens dims og nips - lige fra den praktiske slags til dem, der blot er til pynt.
Har du en bar væg, kan du købe flere reoler og sætte sammen til én stor - både lodret eller vandret.
699,-/stk.


Disse lysestager ville vi bruge til alt lige fra en hyggelig aften til fest! De passer helt perfekt til den lidt mørkere og lidt koldere årstid, vi snart går i møde.
179,-/3 stk.


Praktiske og fine på samme tid! De nye GRANBODA-indskudsborde kan bruge som 3 seperate borde eller som ét langt sofabord - alt efter hvad man lige har behov for.
Når de er skubbet sammen kan det mindste bord bruges til at skjule dine fjernbetjeninger, og andre ikke så yndige ting, som man måske helst ikke vil have til at ligge fremme. Smart!
449,-/3 stk.


Den nye kollektion byder også på masser af fint nips med et organisk og naturligt udtryk i varme jordfarver. En yndig måde at bringe mere natur ind i hjemmet!
SNIDAD kurv 179,-/stk. EGENDOM krus 29,-/stk.


Kongeblå og velour og i ét og samme møbel ... Vi er solgte! Samtidigt er sofaen dyb og rummelig og ser fantastisk blød ud at sidde i. Her gad vi godt at nyde en hyggelig søndag aften.
11.999,-/stk.