Tendenser: Det tror vi på

 

Tre boligtendenser, jeg tror på

Ifølge boligekspert og chefredaktør på Mad&Bolig, Indret og Compact Living Ulla Johanne Johansson er der et par markante tendenser, som peger i lidt forskellige retninger, men som alligevel ender i samme resultat.

Fleksible møbler For det første sker der en individualisering inden for design. Vi har brug for noget forskelligt, så vi bor forskelligt. Derfor kommer vi til at se flere bud på fleksible møbler, som du kan tilpasse dine behov. Og når et møbel har mere end en funktion, ”halverer” du groft sagt også behovet for møbler. Den samme tendens får os også til at forkæle os selv med luksus. Fordi vi kan. Men det er ikke det samme som overforbrug – tværtimod. Det er luksus at investere i godt design og godt håndværk, som kan vare hele livet, eller som har så meget værdi, at du kan sælge igen, hvis du får lyst til at skifte det gamle ud.

 

Nærvær og taktile overflader For det andet tager netværkssamfundet mere og mere over. Med den digitalisering, vores samfund bliver præget af, behøver vi faktisk slet ikke forlade vores hjem. Vi kan få bragt indkøbsvarer til døren, vi kan arbejde hjemmefra, og en robot kan hjælpe os med det praktiske, når fysikken strejker. I hælene på det får vi mere og mere brug for kontakt – med materialer og med hinanden. På den ene side giver vi initiativer en chance via crowdfunding, mens vi flytter i forskellige varianter af bofællesskaber. På den anden side omgiver vi os med taktile overflader af råt træ, gardiner og tæpper, som er rare at røre ved. Det påvirker vores forbrug, at vi er bevidste om, at vi har brug for andre – og det er i en bæredygtig retning.
  Lejeting og -sager. De to ovenstående tendenser er faktisk med til at gøre plads til abonnementsmarkedet, der er i vækst. Hvis vi lejer i stedet for at eje, bliver vi superfleksible til at indrette vores liv, som vi har lyst. De ting, vi lejer, kan andre desuden leje, når vi bliver trætte af dem. I dag er du nemlig, hvad du har adgang til – ikke hvad du ejer.   Boligreportage: Rå bylejlighed med charme og vintagefund  

Tre vegetariske tendenser, jeg tror på

Veganer og madblogger Mia Sommer har fingeren på pulsen og er ikke bange for at afprøve nye vegetariske produkter. Hun spår følgende tendenser:

  Flere produkter, der ligner kød De seneste par år er antallet af vegetariske produkter på markedet eksploderet. De store firmaer har opdaget efterspørgslen på vegetabilske og bæredygtige produkter, så både Hanegal, Stryhns og Løgismose har lavet deres egne vegetariske alternativer til leverpostej. Naturli’ kom i starten af 2018 på banen med et alternativ til hakket oksekød, som er blevet så populært, at det nu også sælges i Sverige, Tyskland og England. Sådanne alternativer til kød gør det nemt at indføre flere kødfrie dage, fordi man kan bruge nogle produkter, som minder om dem, man plejer at bruge. Forskellen er blot, at de vegetabilske produkter er mere bæredygtige, sundere og bedre for dyrene. Alt tyder på, at efterspørgslen og udbuddet fortsat vil stige, og at vi kun har set begyndelsen indtil videre.
  Bælgfrugter i mad og kager Bælgfrugter er populære i det vegetariske køkken, og det er med god grund. Alle slags bælgfrugter som bønner, linser og kikærter er et godt alternativ til kød. De indeholder masser af proteiner og mineraler, de er rige på kostfibre og mætter godt. Der findes mange forskellige slags, og de har rigtig mange anvendelsesmuligheder. Brug fx røde og sorte bønner til bønnepostej, linser i salater, supper, frikadeller og lasagne. Kun fantasien sætter grænser – selv i kage kan man bruge bælgfrugter, når man gerne vil snige lidt ekstra sundhed ind. De fleste bælgfrugter kan fås på dåse, hvilket gør dem nemme at bruge i en travl hverdag, men man kan med fordel koge dem selv i store portioner og fryse dem ned, så de er klar til brug en anden dag.  

Grønne smoothier
Smoothier og smukt pyntede smoothiebowls er et hit inden for det vegetariske køkken. Om det så er som morgenmad, mellemmåltid eller dessert – smoothier passer til alle tidspunkter på dagen. Især de grønne smoothier er populære, for det er en nem måde at få ekstra af det sunde og grønne på. Grønkål, spinat, broccoli og ærter er alt sammen noget, som bliver meget lettere at få spist i rigelige mængder, når man putter det i smoothier. Sammen med sød frugt som bananer, mango, pære, dadler og lign. camoufleres smagen af grønt, så selv børn har lyst til at drikke med. Husk at bruge nogle frosne ingredienser også, så smoothien bliver dejlig kold. Væsken kan eksempelvis være vand, sojamælk, mandelmælk eller juice.

 

Vegetarisk: Stop madspild-bowl

Tre altantendenser, jeg tror på

Biolog Dorte K. Rhode Nissen har været på en del plantemesser i Tyskland, Holland og England, hvor hun bl.a. har set følgende tendenser:

Silver look Planter i hvidlige, grå og sølvfarvede nuancer kommer der rigtig mange af. De kan plantes sammen eller stå enkeltvis i små og store krukker, som man stiller sammen på altanen eller terrassen. De egner sig til altanen, fordi de ikke fylder så meget og trives fint i krukker. Planterne skal ikke mixes med andre farver, og de fleste blomstrer ikke, men de er meget flotte. Af planter i silver look kan fx nævnes: Senecio bicolor, gråblad, Senecio candicans ’Angel Wings’, Artemisia schmidtiana, japanmalurt, Helichrysum petiolare, grå evighedsblomst, Festuca glauca, blå svingel, Salvia farinacea, white, som blomstrer, og texassalvie.   Vilde planter Det bliver populært at indrette et hjørne af haven eller altanen med vilde planter, der tilfører haven biodiversitet. Og der skal heldigvis ikke så meget til, før man kan tiltrække humlebier og truede vilde bestøvere. De vilde planter er sanselige, smukke og hårdføre og kan nu også plantes i potter. Prøv fx Knautia arvensis, blåhat, Campanula rotundifolia, liden klokke, Lotus corniculatus, almindelig kællingetand, Centaurea jacea, almindelig knopurt, Cardamine pratensis, engkarse, spiselig, med flere.   Spiselige afgrøder, som er mindre kendte Det har længe været populært med spiselige afgrøder som tomater, ærter og krydderurter på altanen, og nu kommer der endnu flere og mere specielle til. Bladkål, fx palmekål, er dekorativ, lækker, sund og smuk i potter, og så holder den i flere måneder, fordi man kun klipper lidt ad gangen. Jordbær med røde blomster, ’Summer Breeze Rose’, er også en nyhed. Yams og søde kartofler har været fremme til pottedyrkning et par år, og nu ser man også kinaskok, Stachys sieboldii, yacon, Smallanthus sonchifolius, der er en rodfrugt fra Andesbjergene, og wasabi, Wasabi japonica. Rodfrugterne kan være svære at dyrke, da de kræver en del varme, men det er sjovt at prøve.