Badeværelse

Trontoilet med stjernekig

af Jens Barslund, Foto: Lars Kaslov 17.10.2012
Asketisk stil og masser af lys blev en succes, selvom det kan være lidt grænseoverskridende med toilet som en tronstol og frit udsyn til himlen over badekarret.

Familien Nepper var lidt betænkelige ved, at arkitekt Mads Riis havde placeret toilettet midt i rummet. Frygten for og fornemmelsen af at sidde på sin egen lille trone midt i 'salen' viste sig imidlertid at være ubegrundet, for i dag kunne de slet ikke forestille sig, hvordan deres nye badeværelse ellers skulle have set ud.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Frie hænder

- Da vi havde set, hvordan arkitekt Mads Riis havde ændret naboens hus fra at være helt ordinært til at fremstå som noget helt unikt, var vi trygge ved at give ham fuldstændig frie hænder, fortæller Susanne Nepper, der i dag er superglad for, at hun ikke blandede sig. Familiens eneste krav var, at deres nye badeværelseskulle fremstå lyst og gerne så minimalistisk som overhovedet muligt.

Når vandtilførslen foregår via bløde flexrør af plast, er det ikke noget problem at føre vandet op til det store runde brusehoved, der stikker direkte ud af loftet. De kraftige og dekorative lægtekonstruktioner er de oprindelige, som nu er blevet afdækket og gjort 'vandfaste'.

Asketisk baderum

Arkitekten har virkelig taget familien på ordet og udformet et næsten asketisk badeværelse fuldstændig barberet for overflødige ting. Selv det traditionelle vaskebord er droppet til fordel for to opmurede søjler,

der hver bærer en stor rund porcelænsvask. Blandingsarmaturerne til de to håndvaske måtte derfor nødvendigvis komme direkte ud af muren.

Uden vaskebord var de to blandingsbatterier nødt til at komme direkte ud af væggen, og meget naturligt er valget faldet på Arne Jacobsens Vola-serie, der er som skabt til det minimalistiske udtryk.

Ryg mod ryg

Ryg mod ryg og centralt placeret i rummet står toilettet og bruseafdelingen kun adskilt af en lav mur, der tjener to formål. Dels som installationsvæg for selve toilettet og dels som frasætningsplads til shampoo og sæbe, der bruges i brusebadet. I hele endevæggens bredde er der muret et badekar ind, som familiens tre teenagesønner er ret vilde med, fordi det er langt nok til, man kan ligge fuldt udstrakt.

Bader i dagslys

Også forældrene ynder at ligge og kigge ud på

trætoppene igennem det skrå lysbånd, der løber i hele badeværelsets længde, og som betyder, at baderummet bogstavelig talt selv bader i dagslys. Det kraftige tømmer er nu afrenset og ligger synligt på tværs af rummet og giver en god kontrast til det hvidskurede murværk, der med vilje er lavet meget råt. Store kvadratiske gulvfliser giver en god bund til det meget lyse og lette rum.