11 fantastiske drinks til nytår eller fest
Festlige begivenheder kalder på festlige drinks, hvor der gjort lidt ekstra ud af både udseende og smag. Vi har samlet 11 forrygende bud på cocktails og drinks, der sætter gang i enhver fest.
De bedste cocktails og drinks til nytår og fest
Diamond fizz med gin, citronverbena og champagne
Denne cocktail er frisk, flot og næsten farligt fristende — perfekt til at skåle det nye år ind med.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Cocktail med hindbær-sorbet og champagne
Endnu en sprudlende champagne-cocktail, som virkelig sætter gang i festen. Og så kommer den tilmed i en virkelig smuk, dybrød farve!
Gin Hass: den danske verdenssucces
Den friske drink med smag af blandt andet mango og lime er en dansk opfindelse, som hurtig har fået succes verden over. Selvom den smager sødt af sommer, så fungerer den hele året rundt til festlige begivenheder.
Rabarber-cosmopolitan
Invitér dine veninder på en frisk drink, der leder tankerne hen på vores allesammens Carrie Bradshaw. Her kommer den klassiske Cosmopolitan i en opdateret version med rabarbersirup.
Frosé-drink med jordbær
Frisk, festlig og frossen: Denne blendede drink med rosévin og jordbær passer perfekt til både en varm sommerdag og en glamourøs nytårsnat. Og så er den slet ikke svær at lave!
Pisco passion sour-cocktail:
Drinken her minder lidt om en whiskey sour med dens syrlige tvist og cremede æggehvide, men denne er lavet på Pisco og får sødme fra passionsfrugt – og en smuk gul farve!
Verdens bedste Piña Colada
Nem velkomstdrink: Prosecco med bær
Pep den italienske klassiker op med sødmefulde bær, og du har hurtigt en perfekt velkomstdrink til nytår eller sommerfesten.
Drink: Pornstar-martiny
Navnet vil nok afskrække nogle fra at bestille denne farverige drink på en bar, men kreerer du den festlige cocktail derhjemme, vil den uden tvivl imponere i både udseende og smag!
Aperol Spritz: den italienske klassiker
Den lækre sommerdrink, som virkelig har fået et comeback de seneste år, er både smuk at se på, og så smager den forrygende – både på lune sommeraftener og til en nytårsfest eller fødselsdag.
Mojito med passionsfrugt
Giv den klassiske Mojito et tvist med sødmefuld passionsfrugt, som passer perfekt til den friske mynte.
Klassisk G&T - med et sjovt lille tvist!
Den på én gang bitre og smagfulde gintonic er et dejligt modspil til de mange søde drinks, som festlige begivenheder oftest byder på. Og denne har tilmed et frækt lille tvist, som gør den endnu bedre!