Prøv en anderledes og magisk efterårsferie i Sverige!
Shopping for hele familien
En favoritdestination for danskere er Gekås Ullared – et regulært shoppingeventyr, hvor hele familien kan finde fantastiske skatte. Med hele 44500 kvadratmeter fyldt med alt, hvad du kan forestille dig – fra mad og klæder til kosmetik, legetøj, værktøj og indretning – er der garanti for, at der er noget for enhver smag. For de friluftsinteresserede findes der for eksempel et stort udbud af fiske- og hesteudstyr. Den store legetøjsafdeling er en drøm for børnene og også for forældrene, der gerne vil gøre et godt køb. Der er masser af parkeringspladser og rigeligt med ladestationer til elbiler, så det er ingen problemer at komme hertil. Og så må I heller ikke gå glip af Sveriges største julemarked, fyldt med glitrende dekorationer og stemningsfuld belysning – perfekt til at komme i julestemning af!
Garvede Gekås-shoppere ved, at en dag knapt nok rækker for komme hele centeret rundt og opleve alt, hvad stedet har at byde på. Et godt tip er dog at gå flere runder i varehuset og tage mange pauser til både lækker frokost, kaffe og kage. Gekås har flere prisvenlige restauranter, caféer og en bar, hvor indkøbskurven kan parkeres, mens man slapper af over en fadøl. Husk at shoppe varmt vintertøj og hyggelige julegaver til hele familien – selvfølgelig til helt fantastiske priser!
Læs mere om Gekås Ullared og begynd planlægningen af dit næste shoppingeventyr her.
Oplev Halloween i Liseberg hele efteråret
Sveriges største forlystelsespark Liseberg lukker ikke efter den skønne sommer, men holder åbent hele efteråret. Parken bliver forvandlet til et uhyggeligt og spændende Halloweenland, fyldt med tusinder af græskarlanterner, halmballer og skræmmende dekorationer. Besøgende kan dermed opleve parken på en helt ny måde, hvor mørket og dekorationerne skaber en magisk atmosfære. At gå igennem parken i skumringen, når alt bliver oplyst af lanterner og lygter, er både en smuk og lidt uhyggelig oplevelse.
For de mindste børn, byder det populære Kaninland på en mere hyggelig end skræmmende oplevelse, med karusseller og aktiviteter som ansigtsmaling og den spændende slikskattejagt. Her kan børnene møde og kramme de herlige Lisebergkaniner, som går rundt i de fineste Halloween-kostumer, lige så gode og glade, som de altid er.
For de modige besøgende, er der en anden del af parken, som er alt andet end hyggelig. Her har efterårets kraftige storme efterladt et skræmmende aftryk og i kaosset gemmer der sig uhyggelige væsner. Husene er blevet forvandlet til skrækindjagende bygninger og skrigene fra rutsjebanerne bliver blandet med uhyggelige lyde, der får blodet til at fryse til is – og vent bare til mørket falder på…
Liseberg er en populær destination for danske familier, som søger en anderledes oplevelse med fuld knald på. Derfor er åbningstiderne også tilpasset til den danske efterårsferie. Tirsdag til torsdag er Kaninlandet åbent og perfekt for familier med småbørn, mens resten af parken er åben fra fredag til søndag.
Læs mere om Halloween på Liseberg og planlæg dit besøg her.
Hyggelige sommerhuse eller herlige hoteller
For at få det meste ud af turen, er det en god ide at bo i nærheden af udflugtsmålet. Man kan vælge mellem hyggelige sommerhuse eller værelser i smukke skovområder lige ved siden af Gekås i Ullared, eller opleve Lisebergs nye magiske hotel, Grand Curiosa Hotel i Göteborg, hvor forlystelsesparken bogstavelig talt ligger lige uden for døren.
I naturskønne Ullared findes flere praktiske overnatningsalternativer for familier lige i nærheden af varehuset. Der er masser af campingpladser og sommerhuse, som ligger smukt ved skoven. Sommerhusene har alt, hvad I behøver for et hyggeligt og bekvemt ophold, med plads til op til otte personer. I bor i nærheden af varehuset og kan derfor nemt tage jeres indkøb med tilbage til huset. I weekenderne går der sågar busser mellem campingpladsen, sommerhusområdet og varehuset. Hotel Gekås tilbyder rummelige og moderne værelser til familier, som vil have det mere behageligt. Her bydes der desuden også på en fantastisk morgenmadsbuffet og om aftenen kan man vælge imellem de mange spændende aftenbuffeter, hvor der er garanti for, at der er noget for enhver smag.
Der er desuden også masser af aktiviteter at give sig i kast med. Man kan spille padel, nyde et afslappende øjeblik i den brændeopvarmede spa eller udfordre sig selv i den svimlende høje højdebane. Her er noget for alle at opdage på egen hånd eller nyde sammen. I efteråret byder Gekås endda også ind til magiske dinnershows med storslået artister og god mad. En helt igennem unik oplevelse, hvor I kommer helt tæt på performerne og får fornøjelsen af et show, som hele familien kommer til at huske længe.
Hvis I hellere vil bo i nærheden af Liseberg og alt det, som Göteborg har at byde på, kan det nyåbnede Liseberg Grand Curiosa Hotel anbefales på det kraftigste. Det er en helt uforglemmelig oplevelse! Lige udenfor parken ligger det magiske hotel som virkelig er noget udover det sædvanlige. I bor i et fantasifuldt indrettet værelse med plads til op til syv personer. Hotellet er fyldt med spændende overraskelser, som børnene kommer til at elske. Hvad siger I for eksempel til en rutsjebane, der går direkte ned til morgenmaden? I efterårsferien arrangeres der desuden også håndarbejde, filmvisninger og andet sjov for børnene på hotellet.
Når I bliver sultne, er der flere spændende restauranter, caféer og barer som kilder smagsløgene på den helt rigtige måde. Børnene vil elske Café Agnes, hvor der serveres seje freak shakes og luksus-is, mens en magisk karrusel snurrer rundt inde i midten af restauranten. For en mere eksotisk madoplevelse med asiatisk inspiration, er der Mei Rose Rooftop Bar and Bistro, en kinesisk restaurant helt oppe på toppen, hvor der er en fantastisk udsigt over parken og Göteborg. Dagen begynder naturligvis med den skønne og overdådige morgenmadsbuffet, som er inkluderet i opholdet, inden I begiver jer ud på eventyr. Lige udenfor hotellet og parken er der en stor parkeringsplads med masser af ladestandere til el-biler. Her er I tæt på alle Göteborgs spændende kulturoplevelser, shopping-muligheder og seværdigheder.
For jer, som kommer med færgen fra Frederikshavn, ligger Liseberg og Grand Curiosa Hotel bare 20 minutter væk med bil – og det er jo perfekt, for så begynder eventyret lige så snart du og familien kommer af båden!
Få en magisk oplevelse på Liseberg Grand Curiosa Hotel ved at booke værelse her.
Faktaboks
Liseberg åbningstider i efterårsferien:
14.-17. oktober – Kaninlandet er åben
18.-20. oktober – Hele parken er åben
Liseberg generel åbningstid:
24. oktober-4. november - Hele Lisebergsparken er åben
Gekås Ullared åbningstider:
Mandag - Onsdag: 07:00 - 20:00
Torsdag - Fredag: 07:00 - 22:00
Lørdag: 06:00 - 22:00
Søndag: 07:00 - 20:00