DIY perleøreringe med blomster
DIY

DIY: Sådan laver du dine egne perleøreringe trin for trin

af Marlene Vinther/@krudseduller. Styling: Therese Grønborg Steffensen Foto: Pia Winther 26.06.2022
Har du set de mange farvestrålende perleøreringe med blomster og frugter? Du kan sagtens lave dem selv - fat bare tråd og perler, så er du i gang!

Smykker er ofte dyre at købe fra ny, så der er mange penge at spare ved at lave dem selv. Lige nu er blomster og frugter lavet af perler overalt , så hvorfor ikke bruge føre motiverne videre til dine hjemmelavede øreringe?

Her får du trin for trin-guides til to forskellige øreringe, du ikke behøver at være smykkedesigner for selv at kunne kreere!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Sådan laver du en blå blomsterørering - trin for trin

Det skal du bruge

  • Saks
  • 70 cm perletråd
  • Broderinål
  • 1 ørering
  • 3 røde grønlandsperler
  • 21 blå grønlandsperler
  • 36 grønne grønlandsperler
  • 1 wireklemme
  • Lang fladtang
  • Skævbider

Sådan gør du

Trin 1: Klip 1 snor på 70 cm, og bind 1 dobbeltknude på snoren. Før nålen gennem hullet på øreringen og tilbage gennem snoren, så der dannes 1 knude eller hæftning.

Trin 2: Sæt 4 blå perler og dernæst 1 rød perle på snoren. Før nålen tilbage gennem den 1. blå perle på snoren, og stram til.

Trin 3: Tilføj yderligere 3 blå perler. Før nålen gennem den øverste blå perle fra trin 2, og stram til. Nu har du 1 hel blomst.

Trin 4: Sæt 5 grønne perler på snoren, og før nålen tilbage gennem den 2. øverste grønne perle. Stram til, så der dannes 1 blad.

Trin 5: Sæt yderligere 4 grønne perler på snoren, og før nålen gennem den 1. af disse 4 grønne perler. Stram til, og der er nu 2 blade.

Trin 6: Sæt 3 perler på snoren, som nu danner stilken.

Trin 7: Gentag trin 2-6 yderligere 2 gange.

Trin 8: Sæt 1 wireklemme på snoren, og klem den fast med fladtangen. Nu er enden hæftet. Klip den overskydende tråd af med skævbideren.

Sådan laver du en valmueørering - trin for trin

Det skal du bruge

  • 0,18 mm-ståltråd (115 cm)
  • 3 sorte grønlandsperler
  • 55 røde grønlandsperler
  • 41 grønne grønlandsperler
  • 1 ørestikker
  • Lang fladtang
  • Skævbider

Sådan gør du

Trin 1: Før ståltråden igennem de 3 sorte perler. Sørg for, at der er 1,5 cm’s ståltråd i den korte ende, inden perlerne begynder. Hæft de 1,5 cm om det, der ender med at blive stilken af blomsten, ved at sno den omkring.

Trin 2: Før 11 røde perler på ståltråden, fold i 1 bue, og hæft rundt om stilken.

Trin 3: Gentag trin 2 yderligere 4 gange, så der er 5 blomsterblade.

Trin 4: Påfør nu ørestikken på tråden. Hæft et par gange, så den sidder godt fast.

Trin 5: Sæt 20 grønne perler på tråden. Før nu tråden op gennem den 2. sidste grønne perle, så der kommer en fin afslutning på enden af stilken.

Trin 6: Sæt nu 21 grønne perler på ståltråden. Fold tråden som 1 bue, så der dannes 1 blad. Hæft snoren over de sidste 2 grønne perler i enden af stilken.