DIY: Strikkede og hæklede karklude
Strik & hækling

DIY: 6 opskrifter på hæklede og strikkede karklude

af Redaktionen 22.03.2021
Foto: Rikke Hansen.
Hjemmestrikkede og -hæklede karklude er både flotte og bæredygtige, og så er det nemt, uanset om du er øvet eller nybegynder. Få vores bedste opskrifter på strikkede og hæklede karklude lige her!

Hjemmelavede karklude er et nemt og hyggeligt DIY-projekt, som du kan give dig i kast med uanset, om du er nybegynder eller ekspert i strik og hækling.

De hjemmelavede karklude kan laves i utallige mønstre og farver, og det gør dem meget flottere end dem, man kan købe. Som en ekstra bonus, er de meget bedre for miljøet, fordi du undgår den mikroplast, der ofte er i dem, man kan købe.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Så der er mange gode fordele ved at strikke og hækle sine egne karklude, og derfor har vi samlet vores bedste opskrifter til dig herunder.

6 opskrifter på strikkede og hæklede karklude

Hæklet karklud for nybegyndere

Hvis du lige har lært at hækle, er denne karklud lige sagen! Her får du både trin-trin-video og opskrift på, hvordan du hækler en super nem og fin klud i fastmasker. Se videoen her.

Hækl en karklud i stangmasker

Hvis du er klar til at træde et trin op på hækleskalaen, er denne karklud i stangmasker det helt rigtige valg! Se både trin for trin-video og opskrift på, hvordan du hækler en virkelig let og fin klud i stangmasker her.

Hækl en karklud i kurveflet

En hjemmehæklet karklud i kurveflet er fin, enkel og yndig - og på samme tid ganske nem at hækle! Kurveflet er et af vores favoritmønstre, og vi viser dig, hvordan du lærer teknikken i en trin for trin-video her.

Lav en hæklet karklud i ribmønster

Prøv også at hækle en karklud i det flotte ribmønster. Vi viser dig, hvordan du gør i videoen her.

Strik en karklud med sommerfuglemønster

Du kan lave de flotteste mønstre på strikkede karklude. Prøv fx denne karklud med sommerfuglemønster. Få strikkeopskriften her.

Lav en strikket karklud med hæklet kant

Er du vild med både strik og hækling, kan du kaste dig ud i disse finde karklude, der kræver begge teknikker. Få opskriften her.