Skab en summende rabat af vilde blomster

Skal du omlægge et stykke af haven, fx med en ny terrasse, et bed eller en sti, kan du nemt og hurtigt friske kanterne op med en masse skønne, vilde blomstrende planter. På kort tid dukker det smukkeste blomsterhav op, som insekterne vil kaste sig over og på den måde berige livet i din have.

På hylderne i supermarkedet og på planteskolen findes et enormt frøudvalg af en- og flerårige vilde blomstrende planter. Der findes adskillige frøblandinger med vilde planter, og det kan være svært at vælge blandt dem. Gå efter dem, der passer til den jordtype og de lysforhold, der er på det stykke jord, hvor du vil have din blomstereng. Vælger du blomster med et højt indhold af pollen og nektar, kan du ved samme lejlighed øge biodiversiteten haven. Det bliver både du og insekterne mest glade for.

LAD VILDE BLOMSTER OVERTAGE HAVEN

Det er hverken et stort eller besværligt projekt at få held med et vildt blomsterstykke, og du kan gå i gang allerede i det tidlige forår. Her tager vi udgangspunkt i en nyanlagt sti, hvor der langs kanten på begge sider er udlagt lidt bar jord. Men du kan bruge samme fremgangsmåde på ethvert ledigt jordstykke, som du vil omdanne til en blomstrende eng.

På planteskolen er der indkøbt en række forskellige vilde blomsterblandinger, hvor nogle af frøpakkerne er egnet til halvskygge, da der er mange træer langs stien, mens andre passer til den solrige eng og mark og er gode pollengivere, da der også er åbne stykker langs stien.

Gør jorden klar til de vilde blomster

Inden frøene spredes ud, skal jorden gøres klar, så de vilde blomstrende planter kan få den bedste start. Om foråret er jorden tørret op efter vinteren, og den kultiveres og rives, så den bliver fin og medgørlig. Sørg for, at der ikke er flerårigt ukrudt, eller begræns det i det mindste, så de nysåede frø har de bedste muligheder for at spire og blive til planter.

Sådan sår du din frøblanding

  1. Inden såning blandes de forskellige frø samt et par håndfulde tørt sand i en stor spand. Sandet gør det nemmere at sprede frøene ensartet ud på jorden.
  2. Indholdet i spanden rystes godt og grundigt, så sand og de forskellige frø er godt blandet.
  3. Tag en lille håndfuld frø og sand, og drys det ud over den bare jord i en jævn bevægelse.
  4. Riv jorden forsigtigt bagefter, og tryk den let til, så frøene har fuld kontakt med jorden.
  5. Vand, og sørg for at holde området fugtigt den første måneds tid efter såning.

Typisk indeholder de vilde blomsterfrøblandinger mellem 20 og 40 forskellige arter, så det skal nok blive til noget – også selvom nogle af dem skulle gå til undervejs. I løbet af det første år ses først kulørte, enårige, vilde planter som fx kornvalmue og kornblomst, og efter et par sæsoner vil smukke flerårige planter som fx klinte, hvid okseøje og cikorie tage over.

TIP: Sørg for, at græs ikke overtager dit bed. Græs kan være aggressivt og udkonkurrere de vilde blomster. Lug det væk, straks du ser det.

Vigtig pleje af din blomsterrabat

Første år efter såning lader du din nye blomsterrabat stå vinteren over uden at slå den. De visne stængler giver overvintringsly til mange nyttige insektarter. Slå blomsterrabatten i det tidlige forår. Så hæmmes græsvæksten, og der kommer mere lys til de spirende blomsterfrø.

I de efterfølgende år skal du i oktober slå din vilde blomsterrabat. Ved at slå rabatten og fjerne biomassen, fjerner du næringsstoffer fra jorden, som med tiden bliver næringsfattig. Det lyder måske lidt modsat af, hvad du normalt er vant til, men en næringsfattig jord er noget, de vilde planter sætter pris på. Når du i efteråret slår din blomsterrabat, så skær den 5- 10 cm i en tørvejrsperiode. Ryst de afskårne og visne planter for få de sidste frø af, så nye planter dermed sås. Herefter skal du fjerne de visne plantedele, biomassen, så de tilbageværende flerårige planter nu får lys og luft og jorden bliver næringsfattig.

Husk at luge

Selv om det er vilde blomster, du sår, så kræver bedet alligevel nogen pleje og lugning. Overlades blomsterrabatten til sig selv, vil du efter få år have en ren græs- eller ukrudtsmark. Det er derfor vigtigt at slå og fjerne plantematerialet samt uønskede vækster fra området. Det vil på sigt give et lavt næringsindhold i jorden, hvilket er en nødvendighed for vilde planter. Jordens sammensætning og fugtighedsforhold vil i øvrigt helt naturligt regulere bestanden af plantearter, ligesom en del ukrudtsplanter som fx nælder begrænses, da de godt kan lide næringsrig jord.

Flere vilde planter i haven?

Ikke alle vilde planter finder vej til haverne af sig selv. Har du et godt øje til nogle, som netop ikke gør, kan du i stedet høste frø af dem på marker eller i grøftekanter sidst på sommeren, når de er modne, og forspire eller så dem i din egen have til næste forår.

10 VILDE PLANTER TIL HAVEN

  • Prikbladet fredløs, Lysimachis punctata.
  • Vild gulerod, Daucus carota.
  • Rødkløver, Trifolium pratense.
  • Lådden dueurt, Epilobium hirsutum.
  • Judaspenge, Lunaria annua.
  • Tusindfryd/Bellis, Bellis perennis.
  • Moskuskatost, Malva moschata.
  • Almindelig røllike, Achillea millefolium.
  • Hjortetrøst, Eupatorium cannabinum.
  • Gederams, Epilobium angustifolium.