Bede & græsplæne

Skab en summende rabat af vilde blomster

af Kenn Römer-Bruhn og Hanne Gabel Christensen 11.05.2021
Foto: Kenn Römer-Bruhn.
En blomstrende rabat summer af insekter og ser skøn ud. Bidrag til biodiversiteten i din have ved at så en ledig plads til med vilde blomsterfrø.

Skal du omlægge et stykke af haven, fx med en ny terrasse, et bed eller en sti, kan du nemt og hurtigt friske kanterne op med en masse skønne, vilde blomstrende planter. På kort tid dukker det smukkeste blomsterhav op, som insekterne vil kaste sig over og på den måde berige livet i din have.

På hylderne i supermarkedet og på planteskolen findes et enormt frøudvalg af en- og flerårige vilde blomstrende planter. Der findes adskillige frøblandinger med vilde planter, og det kan være svært at vælge blandt dem. Gå efter dem, der passer til den jordtype og de lysforhold, der er på det stykke jord, hvor du vil have din blomstereng. Vælger du blomster med et højt indhold af pollen og nektar, kan du ved samme lejlighed øge biodiversiteten haven. Det bliver både du og insekterne mest glade for.

Den smukkeste vilde blomstereng i haven.

LAD VILDE BLOMSTER OVERTAGE HAVEN

Det er hverken et stort eller besværligt projekt at få held med et vildt blomsterstykke, og du kan gå i gang allerede i det tidlige forår. Her tager vi udgangspunkt i en nyanlagt sti, hvor der langs kanten på begge sider er udlagt lidt bar jord. Men du kan bruge samme fremgangsmåde på ethvert ledigt jordstykke, som du vil omdanne til en blomstrende eng.

På planteskolen er der indkøbt en række forskellige vilde blomsterblandinger, hvor nogle af frøpakkerne er egnet til halvskygge, da der er mange træer langs stien, mens andre passer til den solrige eng og mark og er gode pollengivere, da der også er åbne stykker langs stien.

 

Gør jorden klar til de vilde blomster

Inden frøene spredes ud, skal jorden gøres klar, så de vilde blomstrende planter kan få den bedste start. Om foråret er jorden tørret op efter vinteren, og den kultiveres og rives, så den bliver fin og medgørlig. Sørg for, at der ikke er flerårigt ukrudt, eller begræns det i det mindste, så de nysåede frø har de bedste muligheder for at spire og blive til planter.

Lav en god blomsterblanding

Sådan sår du din frøblanding

  1. Inden såning blandes de forskellige frø samt et par håndfulde tørt sand i en stor spand. Sandet gør det nemmere at sprede frøene ensartet ud på jorden.
  2. Indholdet i spanden rystes godt og grundigt, så sand og de forskellige frø er godt blandet.
  3. Tag en lille håndfuld frø og sand, og drys det ud over den bare jord i en jævn bevægelse.
  4. Riv jorden forsigtigt bagefter, og tryk den let til, så frøene har fuld kontakt med jorden.
  5. Vand, og sørg for at holde området fugtigt den første måneds tid efter såning.

Typisk indeholder de vilde blomsterfrøblandinger mellem 20 og 40 forskellige arter, så det skal nok blive til noget – også selvom nogle af dem skulle gå til undervejs. I løbet af det første år ses først kulørte, enårige, vilde planter som fx kornvalmue og kornblomst, og efter et par sæsoner vil smukke flerårige planter som fx klinte, hvid okseøje og cikorie tage over.

Vild blomsterblanding spirer frem.

TIP: Sørg for, at græs ikke overtager dit bed. Græs kan være aggressivt og udkonkurrere de vilde blomster. Lug det væk, straks du ser det.

Vigtig pleje af din blomsterrabat

Første år efter såning lader du din nye blomsterrabat stå vinteren over uden at slå den. De visne stængler giver overvintringsly til mange nyttige insektarter. Slå blomsterrabatten i det tidlige forår. Så hæmmes græsvæksten, og der kommer mere lys til de spirende blomsterfrø.

I de efterfølgende år skal du i oktober slå din vilde blomsterrabat. Ved at slå rabatten og fjerne biomassen, fjerner du næringsstoffer fra jorden, som med tiden bliver næringsfattig. Det lyder måske lidt modsat af, hvad du normalt er vant til, men en næringsfattig jord er noget, de vilde planter sætter pris på. Når du i efteråret slår din blomsterrabat, så skær den 5- 10 cm i en tørvejrsperiode. Ryst de afskårne og visne planter for få de sidste frø af, så nye planter dermed sås. Herefter skal du fjerne de visne plantedele, biomassen, så de tilbageværende flerårige planter nu får lys og luft og jorden bliver næringsfattig.

Massevis af smukke, vilde blomster dukker op.

Husk at luge

Selv om det er vilde blomster, du sår, så kræver bedet alligevel nogen pleje og lugning. Overlades blomsterrabatten til sig selv, vil du efter få år have en ren græs- eller ukrudtsmark. Det er derfor vigtigt at slå og fjerne plantematerialet samt uønskede vækster fra området. Det vil på sigt give et lavt næringsindhold i jorden, hvilket er en nødvendighed for vilde planter. Jordens sammensætning og fugtighedsforhold vil i øvrigt helt naturligt regulere bestanden af plantearter, ligesom en del ukrudtsplanter som fx nælder begrænses, da de godt kan lide næringsrig jord.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Flere vilde planter i haven?

Ikke alle vilde planter finder vej til haverne af sig selv. Har du et godt øje til nogle, som netop ikke gør, kan du i stedet høste frø af dem på marker eller i grøftekanter sidst på sommeren, når de er modne, og forspire eller så dem i din egen have til næste forår.

10 VILDE PLANTER TIL HAVEN

  • Prikbladet fredløs, Lysimachis punctata.
  • Vild gulerod, Daucus carota.
  • Rødkløver, Trifolium pratense.
  • Lådden dueurt, Epilobium hirsutum.
  • Judaspenge, Lunaria annua.
  • Tusindfryd/Bellis, Bellis perennis.
  • Moskuskatost, Malva moschata.
  • Almindelig røllike, Achillea millefolium.
  • Hjortetrøst, Eupatorium cannabinum.
  • Gederams, Epilobium angustifolium.

Gederams, Epilobium angustifolium, en flerårig urt, som er udbredt overalt i landet og ofte ses på små sletter, da den både selvsår sig flittigt og breder sig med jordstængler. Bliver 50-150 cm høj med spir med rødviolette blomster i juli-august efterfulgt af frø med bløde, uldne flyvehår, som har været brugt til hattefilt og lampevæger. Trives i fuld sol i muldet jord. De unge blade og stængler er spiselige. Tiltrækker insekter.

Vild gulerod, Daucus carota, som den dyrkede gulerod stammer fra. En toårig skærmblomst, som første år danner bladeroset og året efter blomstrer med hvide skærme juli-august. Efter blomstringen lukker skærmene sig til små, tætte reder, som åbner sig igen, når frøene er modne. Trives i både mager og muldet jord.

Hjortetrøst er en god insektplante, som særligt sommerfugle er vilde med. Den er flerårig, blomstrer juli-september, bliver 100-150 cm høj og trives i fugtig, næringsrig jord, men kan også vokse i almindelig havejord.

Rødkløver, Trifolium pratense, er en plante, som holder af græsplæner. I naturen vokser den på enge og på marker, hvor den også dyrkes som foderplante. Blomstrer fra maj til september. Blade og blomster er spiselige. God biplante.

Judaspenge, Lunaria annua, blomstrer maj-juni med lyslilla, spiselige blomster, som kan bruges som pynt på kager og i salater. Den er toårig, får flotte sølvfarvede, møntformede frøstande og selvsår sig.

Prikbladet fredløs, Lysimachis punctata. En flerårig plante, som får gule blomster juni-september. Trives i næringsrig, fugtbevarende jord og breder sig flittigt med jordstængler. Man kan holde styr på den ved at lade den brede sig på et afgrænset område.

Lådden dueurt, Epilobium hirsutum. Flerårig urt, som bliver 80-150 cm høj og blomstrer juli-september med violette blomster. Trives i leret, fugtig jord. Rodskuddene kan spises som asparges, og bladene bruges til te, i suppe eller kogt som bladgrøntsag.

Moskuskatost, Malva moschata. Blomstrer i juli-august, er flerårig og trives i sol og halvskygge i almindelig havejord. Hele planten er spiselig. Blomster, blade og umodne frøkapsler kan bruges i salat, te, suppe og som kagepynt. God insektplante.

Almindelig røllike, Achillea millefolium. En flerårig urt, som har været brugt som lægeplante helt tilbage til oldtiden bl.a. til sårheling. Blomstrer juli-september, trives stort set overalt og er i dag forædlet til mange forskellige sorter.