Tusindfryd (Bellis) — yndling eller ukrudt?
Nogen bryder sig ikke om tusindfryd, fordi den trives i græsset, og for mange skal grønsværen være helt grøn snorlige og tæmmet. Tusindfryd har det altså bare med at dukke op i massevis og give det hele lidt farve og lidt vildskab — og det er jo dejligt, hvis man er til den slags.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Tusindfryd (Bellis) i haven og græsplænen
Tusindfryd blomstrer fra februar til november, og trives i stor stil herhjemme — så der er ikke noget at sige til, at den synes at være overalt altid.
Tusindfryd, ellers Bellis som den faktisk hedder, har haft massevis af navne i folkemunde igennem tiden, men efterhånden er det blevet at den er bedst kendt under tusindfryd. De fleste kender den, og rigtig mange har barndomsminder om den.
Tusindfryd er hjemmehørende i det danske klima, og det er da også derfor den synes at trives overalt. I naturen vokser den i rabatter og på enge, hvor den kan komme til, og altid steder, hvor der er masser af næring i jorden.
I haven har den fundet en ledig plads i plænen, hvor den trives fint side om side med græsplanterne. Det er der mange der nyder, men der er også nogen, der ikke synes om det.
Tusindfryd med store, tætte blomster
I handlen fås flere forædlede former af tusindfryd, der kommer i mange forskellige former, og med hoveder er er mere markante og fyldte end den vilde. De gør det godt som pynt i krukker og potter. Farverne går fra hvid, over lyserød, rosa og over i noget der nærmer sig bordeaux.
Et eksempel på en fantastisk sort, der dyrkes som staude, er Bellis perennis 'Bellissima Red' — den er en forædlet sort af den lille fra græsplænen, bare med store og knaldrøde blomster, der ser fantastiske ud i krukkehaven (forspir inde, eller så direkte i krukken). Planten bliver 15 cm høj, er nem og hårdfør og kan være i blomst allerede fra april og holde blomstringen til langt ind i sommeren.
Er det dårligt for græsset, at der vokser tusindfryd i det?
Tusindfryd vokser i rosetter, som let kan komme til at konkurrere med græsset, hvis de får ordentligt fat. Hvis man nyder udtrykket, så er der ingen ulykke sket, men vil man gerne have en pæn ren plæne, så kan tusindfryd godt være et problem. Det handler ikke om, om tusindfryd er god eller dårlig for græsset, men om hvad man selv synes, og om man kan leve med det.
Tusindfryd er god for øjet, og den er rigtig god for biodiversiteten. Den tæmmede græsplæne er en ørken set fra insekternes perspektiv, men en plæne fuld af blomster er et slaraffenland. Den er særligt god for de insekter der er afhængige af blomster, da den blomstrer i så lang en periode — den sørger nemlig for, at der er noget at spise, både før og efter størstedelen af andre blomster kan levere.
Den er sød, og smuk i al sin enkelthed — og så elsker den solen. Faktisk så lukker den sig ved aftenstide.
Vil du være fri for tusindfryd og andre blomster i plænen?
Hvis du har ukrudt i plænen, så kan du gøre hvad du kan for at få en tæt plæne, hvor græsset selv udkonkurrerer de andre planter. Riv plænen, før du slår den, så planterne bliver rejst op, og slå den så. Hyppig græsslåning gør så desuden at ukrudt ikke kan få ordentligt fat. Der er noget ukrudt, som er noget mere sejlivet — fx mælkebøtte — og her må du aktivt fjerne planten med rod og det hele. Til mælkebøtter findes fx et mælkebøttejern som gør det let.