Myrer: tips til forebyggelse og bekæmpelse

Den lille myre kan være kilde til stor irritation, når den slæber bunker af sand op imellem terrassens fliser, invade-rer picnictæppet, eller når en sværm af flyvemyrer pludselig vælter rundt i vindueskarmen. Man må dog, måske modvilligt, tage hatten af for det lille insekt, som tilsyneladende aldrig giver op, uanset hvor skrappe våben man tager i brug mod det. 

Der er ofte en grænse ved havedøren, hvor myrer får lov at passe sig selv, hvis de befinder sig på den ene side, i haven, men så snart de bevæger sig indendørs, eller tager bolig i husets fundament, så føler vi os nødsaget til at tage handling. 

Derfor er der da også to veje at gå, når du har fået myrer:

1. Lær at leve med myrer.

2. Bekæmpelse af myrer.

Herunder kan du læse lidt om, hvordan du skal forholde dig, hvis du vil lære at leve med dine myrer. Dernæst om, hvad du kan gøre, hvis du vil bekæmpemyrerne.

 Lær at leve med dine myrer

Mange haveejere ser myrer i haven som et problem. Men de små insekter gør faktisk mere gavn end skade og hjælper dig med at holde skadedyr som bladlus i skak. Og vi kan lige så godt først som sidst lære at leve med dem. De var her på jorden ca. 50 millioner år, før de første mennesker dukkede op, og de vil helt sikkert være her, længe efter at vi er forsvundet.

Fredelig sameksistens

Faktisk skal vi være glade for de flittige myrer i stedet for at føre krig mod dem. Lektor emeritus Mogens Gissel Nielsen fra Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet har i en menneskealder forsket i myrer både i Danmark og i fjernere egne, og han opfordrer haveejere til at finde en fornuftig måde at leve sammen med myrerne på i stedet for at bekæmpe dem.

– Myrerne er med til at holde bestanden af bladlus nede. De holder lusene som husdyr, ligesom vi holder køer, og de spiser også en del af dem. Har du myrer i haven, vil du aldrig få større problemer med bladlus. Myrerne er med til at regulere mængden af insekter, og de er selv føde for bl.a. fugle, siger Mogens Gissel Nielsen.

Myrer er vores egen skyld

Når myrerne kommer tættere på os, end vi bryder os om, er det faktisk ofte os selv, som skaber problemet.

– Myrer foretrækker at bo et varmt sted, gerne med temperaturer på 28-30°, og jorden under din terrasse er den perfekte bolig for myrerne. Du inviterer dem selv ved at anlægge terrassen, og gæsterne kan godt være svære at komme af med igen. Det bedste råd er at lægge fiber- eller ukrudtsdug ud på jorden, inden du anlægger terrassen, og sørge for, at dugen slutter tæt til husets facade. Det gør det svært for dronningen at komme ned under terras-sen, og så finder den forhåbentlig et andet sted at slå sig ned. Er myrerne først flyttet ind, er der ingen vej uden om at finde boet og fjerne det.

Myrer inde i huset i fx køkkenet eller badeværelset er typisk kommet ind gennem et hulrum ved en dørkarm eller under dørtrinnet ved havedøren. Og når de først har etableret sig, gælder det om at blokere vejen ind og ud af boet.

Gamle husråd mod myrer virker

– Følg myrestrømmen, find hullet, hvor de kommer ind, og luk det til. Der findes mange gamle husråd til bekæm-pelse af myrer, og nogle af dem virker glimrende. Fx kan myrer ikke døje lugten af kanel, så et ordentligt skud ka-nel rundt om boet og ved vejen ind kan løse problemet, i hvert fald for en tid. Man skal ikke regne med at slå alle myrerne i boet ihjel, men man kan genere dem så meget, at de til sidst selv vælger at flytte, siger Mogens Gissel Nielsen.

Der er ingen grund til at investere i giftige og dyre bekæmpelsesmidler, mener han.

– Der skal virkelig meget gift til at dræbe hele tuen. Idéen om, at man kan komme dronningen til livs, ved at arbej-derne fodrer hende med den gift, de bringer ned i boet, savner bevis. En af arbejdernes mange opgaver er netop at agere ”mundskænk” for dronningen, så giften vil kun ramme en masse arbejdermyrer, som hurtigt bliver erstat-tet af nye.

 Skadedyrsbekæmpelse af myrer

Hvis du før har kæmpet med myrer i din bolig, ved du, hvor irriterende det kan være at have besøg af de ubudne gæster. Det er bare ikke særlig indbydende, når de kravler rundt i køkkenet og andre steder i hjemmet. Men myrerne kan være svære at holde ude, for de små kryb kan komme ind gennem selv den mindste revne eller det mindste hul i muren, gulvet eller hvor der nu kan være passage ind i huset. 

Myrerne bliver især tiltrukket af lugt af madvarer, og der er nogle få men nyttige forholdsregler, det er en god idé at have i baghovedet for at undgå at lokke myrerne til:

5 tips til at forebygge myrer

  • Hold boligen ren ved jævnligt at fjerne madrester og skidt fra gulvene – særligt de søde sager. Lidt spildt sukker er lige sagen for en myrer.
  • Sørg for at tømme skraldeposen hver dag, så der ikke er gammelt skrald indenfor. Lad aldrig gamle skraldeposer stå, men gå ud med dem med det samme.
  • Undgå fugtige overflader som f.eks. vand på køkkenbordet. Myrer kan godt lide fugtige steder. Brug støvsugeren i stedet for at vaske gulvet i en periode. 
  • Mad. der ikke står i køleskabet. skal altid dækkes til.
  • Lad ikke snavset opvask stå, men vask op med det samme. 

Du kan også forsøge at forebygge myrer ved at mindske muligheden for at de finder vej ind. Hvis du tætner revner og sprækker i fundamenter og ydervægge, vil det være sværere for dem at komme ind. Det samme gælder lister ved døre og vinduer, der gaber. Husk på, at det ikke nytter meget at tætne en liste eller revne, hvis først der er begyndt at myldre myrer ud derfra – så har de slået sig ned, og de skal nok finde veje ind - nogle arter kan endda gnave en vej ind.

Forebyggelse forhindrer ikke myrerne i alligevel at slå sig ned i din bolig. Du kan have været nok så nøjsom, alligevel finder de vej ned under huset og derfra veje ind i boligen. Derfor er der heller ikke meget andet at gøre end at ty til bekæmpelse, når de første spejdere er set snuse rundt langs paneler eller henover køkkenbordet. 

Hvor slår myrer sig ned?

Myrer bygger kolonier alle steder, hvor de kan grave, og hvor de har let adgang til huset.

Rigtig ofte er det i det gruslaget som huse og belægninger er bygget på. 

Bærelaget er ofte af grus og sand, der er godt at grave i.

Myrerne har let ved at bygge kolonier op ad kælderydervægge, under fundamenter og under gulve, og i særdeleshed i fliseterasser.  

 

Skadedyrsbekæmpelse af myrer uden gift

Der er ikke mange muligheder, hvis du vil bekæmpe myrer med gift. Størst chance har du, hvis du kan finde boet. Miljøstyrelsen anbefaler at bruge kogende vand til at slå et bo ihjel. Hvis du kan finde det, kan du hælde kogende vand ned i boet. Hvis du blot har fundet et hul eller en revne, der er adgangsvej, er det ikke sikkert at du kommer i nærheden med vandet. 

Miljøstyrelsen råder desuden til ikke at bruge gamle husråd. der består af at sprede forskellige hjemmelavede skræmmemidler. Det er f.eks. peber og kaffegrums, man ind i mellem støder på som et glimrende råd, men effekten er ikke påvist, og hvis der er en effekt, har det kort virkning og kan ikke i sig selv udrydde en myrekoloni. 

Bekæmpelse af myrer med gift

Myredåser, -pulver og -gift fungerer stort set altid ved, at giften spredes, hvor arbejdermyrerne opholder sig. De vil lokke de andre til med signalstoffer og sammen bærer de giften tilbage i boet, hvor det dræber hele kolonien. Enkelte arter kan skabe problemer, da de ikke er gode til at bringe den slags hjem i kolonien. 

Miljøstyrelsen har lavet tre retningslinjer, som er vigtige at følge, hvis du vil forsøge dig med gift i kampen imod myrer: 

  1. Brug myrelokkedåser. 
    Myrelokkedåser er nem at bruge og indeholder gift, som lokker myrerne til. Myrerne udskiller en duft (som kun de kan lugte), der lokker deres kolonifæller til. I dåsen samler de giften op, og bærer den hjem i deres koloni, hvor den vil forgifte hele kolonien. 
  2. Brug kun godkendte midler. 
    Du skal bruge midler, som er blevet godkendt af miljøstyrelsen, der har vurderet om midlet er effektivt og ikke skader miljøet og dyr og menneskers sundhed. De godkendte midler kan du læse om her.   
  3. Læs etiketten grundigt.
    Vær bevidst om, hvad det er for en gift, du bruger, og hvordan den påvirker dine omgivelser. Husdyr og børn stikker næsen i mange ting, og myrebekæmpelse sker ofte i gulvhøjde, hvor netop kæledyr og unger opholder sig. 

Mange midler er ikke godkendt til brug nær fødevarer f.eks. ved køleskab, på køkkenbord og i køkkenskabe. 

Kilde: Miljøstyrelsen

Vil du vide mere om skadedyr? Læs med her.

Dækker forsikringen?

De almindelige myrer er sjældent dækket af forsikringen, så her må du tegne en tillægsforsikring. Mange forsikringer dækker insektskader i træ, og der er den sorte havemyrer f.eks. ikke under, men herkulesmyren derimod er ofte, da den er kendt for at udrette store skader på træværk. Er der risiko for myrer, der hvor du bor, og er du i tvivl, er det en god idé at forhøre dig med dit forsikringsselskab før uheldet er ude. Sørg også for at tale med forsikringselskabet om hvilken type skadedyrsbekæmpelse, de dækker. 

De tre mest almindelige myrer i haven og hjemmet:

  • Sort havemyrer.
  • Herkulesmyrer.
  • Faraomyrer.

Myrerne bor i kolonier, hvor en dronning producerer mange tusind myrer. De fleste myrer er arbejdermyrer, og det er oftest også dem, vi ser komme vandrende henover gulvet på jagt efter føde. Myrer med vinger er hanner og så findes dronningerne, som vi sjældent støder på. 

Sort havemyre

Det er nok den, de fleste har set, og tænker på, når nogen taler om, at de har fået myrer derhjemme. Den bliver 3-9 mm og sort til brunlig. De bygger deres kolonier under jorden, ofte under sten og fliser men også i træ, som f.eks. gamle træstuppe, træværk i gamle huse og endda isoleringsmateriale.

Herkulesmyre

Danmarks største myre bliver 5-14 mm. Den lever kun i Nordjylland og -sjælland, i nåleskove. Vi ser den ikke så ofte indendørs, men når vi gør, så udretter den store skader på træværk, da den gnaver og udhuler det træværk, den slår sig ned i. 

Faraomyre

Den mindste af de tre, ca. 2 mm og lys, rødbrun og nogle gange gullig i farven. De danner store kolonier på flere hundredetusinde myrer. De holder af varme, så hvis de har indtaget huset, er det ofte nær en varmekilde, som et fyr, eller varme rør. De udretter ikke nogen skade, men spreder sig hurtigt og kan være til stor gene, hvis deres store antal pludselig indtager køkkenet eller sommerfesten.

Myrer lever i et kastesamfund

Myrerne lever, ligesom bier og hvepse, i et avanceret samfund af forskellige kaster med hver deres funktion. Nederst i hierarkiet er arbejdermyrerne, ufrugtbare hunner, som udfører alle praktiske opgaver i kolonien. De er små og har ingen vinger. Dybere nede i reden bor dronningen, som er meget større end arbejderne. Hun har ét job: At lægge æg. Om sommeren lægger hun flere hundrede om dagen. På det tidspunkt kan man også møde de lange, spinkle hanmyrer og de kommende dronninger. De har begge vinger, og deres eneste job er at flyve ud og befrug-te hinanden under ”bryllupsflugten”, som finder sted i løbet af en enkelt dag i højsommeren.

Myrernes bladlusefarme

Myrer er som nævnt nogle sukkermunde. Faktisk er de rovdyr, som jager, og æder andre insekter, men den søde tand gør, at de også går i planterne og samler nektar og saft. De er vilde med bladlus, og dem slår de altså ikke ihjel og æder, men i stedet drifter de faktisk bladlusene som var de husdyr. Bladlusenes ekskrementer kaldes honningdug, og er sødt. Myrerne nyder godt af honningduggen og i bytte får bladlusene beskyttelse. Derfor kan myrer også give problemer ved bekæmpelse af bladlus med nyttedyr, da mariehønelarver og guldøjelarver f.eks. bliver drevet på flugt eller slået ihjel.  

Myrer er kommet for at blive

Myrerne er en af de mest succesfulde grupper af insekter med mere end 14.000 beskrevne arter, og de tidligste myrer kriblede rundt helt tilbage i kridttiden. 

De var her på jorden ca. 50 millioner år, før de første mennesker dukkede op, og de vil helt sikkert være her, længe efter at vi er forsvundet.