Superbær i haven
Frugter & Bær

Sådan dyrker du superbær i haven

Tekst og foto: Tina Brok Hansen 8.08.2022
Sommerens farverige og solmættede bær er fyldt med vitaminer. Men i naturens spisekammer er der bare nogle bær, der er helt særlige, og som skiller sig ud ved at være ekstra sunde – vi kalder dem superbær.

Bær har altid været en af menneskets store kilder til vigtige vitaminer. Men bær er ikke bare bær. Inden for de senere årtier har man opdaget, at en række såkaldt superbær er ladet med flere sundhedsfremmende stoffer end traditionelle bær, og det gælder både antioxidanter, jern, magnesium, kalk og vitaminer. Vil du prøve at dyrke superbær i din egen have, kan det sagtnes lade sig gøre, for planterne er ikke svære at have med at gøre.

Blåbær

Blåbær er et af de bær, der udmærker sig med sine superkræfter. Er du så heldig at finde de vilde, nordiske almindelig blåbær, Vaccinium myrtillus, i naturen er det bare om at høste løs, da de små, gennemfarvede bær er en tand mere spækket med vitaminer end deres amerikanske fætter, storfrugtet blåbær, Vaccinium corymbosum. Men vil du gerne kunne høste dugfriske blåbær i egen have eller fra potter på altanen, er det bedste valg at plante de amerikanske blåbær. De giver nemlig et større udbytte, og derudover er de små, nordiske blåbærplanter sværere at få succes med selv at dyrke.

Storfrugtet blåbær er hårdføre planter, og de er selvbestøvende, men plant alligevel gerne to-tre forskellige sorter sammen for at være helt sikker på en god bestøvning og dermed bærsætning. Bærrene modner typisk fra slutningen af juli til ind i september, alt efter hvilken sort du vælger. De skal næsten selv falde ned i hånden for at være helt modne og søde.

Blåbær i haven

Ulempen ved blåbær er, at de kræver sur jord, for at trives. Typisk vil valget falde på spagnum, men det er ikke et bæredygtigt valg, da udvindingen af det ødelægger højmoserne. Vil du undgå spagnum, kan du i dit bed grave 30 cm af den almindelige jord, løsne den for dræn og fylde op med savsmuld, spåner og grannåle blandet med lidt hønsegødning. Dæk med barkflis fra gran for at undgå udtørring, og bedet må gerne ende op med at være et 20 cm højbed. For at holde på det sure miljø, kan du løbende kaste en håndfuld grannåle og -grene ind under planterne.

Blåbær kan vokse i halvskygge, men vil helst have sol, og så er det bedst at vande med opsamlet regnvand, da det ikke indeholder kalk, som planterne ikke trives ved. Gød moderat med hønsemøg i det tidlige forår. Blåbær kan beskæres i foråret, hvis de er blevet for tætte, så der kommer mere lys og luft til midten af planten, der vil komme flere blomster og risiko for sygdomme minimeres.

Gode sorter af blåbær er f.eks. ’Blue Corp’, der er en høj busk på op til 150 centimeter med en lang bærsæson. ’Patriot’ bliver op til 120 centimeter med bær, der modner fra juni til august. ’Berkeley er kun en middelhøj busk, der bliver ca. 80 centimeter høj. Bærrene modner fra sidst i juli til hen i august.

Havtorn

I superbær kategorien finder vi også almindelig havtorn, Hippophaë rhamnoides, også kaldet nordens citron. Faktisk indeholder det lille, orange bær mere C-vitamin end en hel citron. Havtorn kan vi finde ved rigtig mange kystområder, hvor man frit kan sanke dem. Men der er kommet en nyere variant på markedet med større, orange bær, næsten ingen torne, og som spreder sig mindre ved rodskud og derfor er nemmere at dyrke i haven. Den hedder ’Sirola’.

Havtorn er en nøjsom, løvfældende busk med smukt sølvagtigt løv og grene med torne. Busken bliver en til to meter høj, men kan udvikle sig til et træ på seks meter under de rette betingelser. Da havtorn danner kraftige rodskud, kan den danne områder med et tæt krat, hvilket den ofte gør i naturen. Den trives i fuld sol i mager og sandet jord samt almindelig havejord, og så tolererer den både salt og vind.

Havtorn

De orange superbær er klar til høst fra september og ind i efteråret. På grund af de mange torne kan du klippe grene af med de tætsiddende bær, fryse det hele og efter et par timer banke de frosne bær af grenene. De ret syrlige, orange bær indeholder ud over C-vitaminer også A-, B- og E-vitaminer, så der er meget at komme efter.

Havtorn er lidt af en vidunderplante, idet dens rodknoldene er i stand til at binde luftens frie kvælstof. Den kan derfor gøde de planter, der vokser omkring den. Plant både han- og hunplanter for at sikre den årlige bærsætning.

Gode sorter af havtorn er som sagt ’Sirola’, der er en hunplante med større bær, færre torne, og som danner færre rodskud. Plant den evt. sammen med hanplanten ’Polmix’, ’Frugana’ eller ’Orange energy’ – de to sidste giver senere bær.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Aronia, sortfrugtet surbær

Et af de mere specielle superbær, som er ved at vinde indpas i Danmark, er det dybsorte sortfrugtet surbær, Aronia melanocarpa. Aronia er en op til to meter høj busk, der danner bær hele sensommeren og om efteråret og får et smukt, rødt løvfald i oktober-november. Planterne er velegnede i grupper i haven eller til uklippet hæk, hvis du kan lide det lidt vilde udtryk. Klipper du den som en hæk, vil planten nemlig stoppe med at sætte bær.

Planten kan klare et par år i en stor potte, og derefter skal den i jorden. Den trives i sol og halvskygge i almindelig havejord og er ret hårdfør. Den klarer både tørke, vind og sågar salt, så den kan gro i kystnære områder, men dog ikke i helt sandede jorde. De sunde, modne bær kan både bruges rå i smoothies – især efter frysning, hvor deres lidt sure sammensnerpende fornemmelse mildnes – eller de kan koges til saft og marmelader. Bærrene er meget vitaminrige og indeholder især C-vitaminer og sågar B6-og B12-vitamin og jern. De har ry for at være verdens bedste antioxidant, så der er al mulig god grund til at dyrke dem.

Aronia, sortfrugtet surbær

Af gode sorter af aronia kan du f.eks. vælge ’Aron’, der er en sund og hårdfør, dansk sort, som bliver ca. 150 cm høj og er meget rig på bær. ’Hugin’ er en svensk fremavlet sort, der bliver lidt mindre, nemlig 130 centimeter høj. Den giver bær i hele efterårsperioden og får et flot løvfald i orange farver i oktober- november.

Ellebladet bærmispel

Den blåbærlignende Amelanchier alnifolia, har det danske navn ellebladet bærmispel. Den er hjemmehørende i Nordamerika og ret hårdfør. Den trives derfor fint i vores nordlige klima og kan give bær i mange år.

Ellebladet bærmispel er en løvfældende busk, der bliver mellem to og fire meter høj og egner sig til mindre haver. I juni-juli modner klasserne af de velsmagende, sunde, rødsorte bær. De minder om blåbær i smagen, men med et hint af mandel, og det rigtig gode ved busken er, at den, modsat blåbær, kan trives i helt almindelig næringsrig havejord med et godt dræn. Busken skal stå i sol-halvskygge og har meget få problemer med sygdomme. Plant flere slags for at optimere bestøvningen og bærsætningen.

Ellebladet bærmispel

Bærrene på busken er egentlig en slags miniaturefrugter, der er rige på magnesium og jern og indeholder væsentlig flere antioxidanter end blåbær. De kan spises rå, fryses eller tørres og bruges som snacks. Ellebladet bærmispel er en produktiv busk, så der også er bær til fuglene.

En god sort er ’Smokey’, der er den mest velkendte af de canadiske sorter. Den giver mange bær i sensommeren med en ujævn modning, så du kan spise løbende af planten.

Vidste du, at

… bærbuske er klimavenlig mad? Den mad, vi selv dyrker, hører til de mest klimavenlige fødevarer, vi kan nære os ved. Når maden vokser i vores baghaver bindes CO2 i jorden, og vi undgår forurenende transport.

Kirsebærkornel

Kirsebærkornel, Cornus mas, har sin oprindelse i Lilleasien. Det er et af havens første blomstrende træer, der midt marts varsler forår med små, gule blomster. Træet er afhængigt af insektbestøvningen for at danne frugter, så for at få det bedste resultat, anbefales det at plante to sorter.

Kirsebærkornel

De røde kirsebærlignende bær modnes sent i september eller oktober. Det er bedst at lade dem sidde, indtil de selv begynder at falde af, og de tager ikke skade af en smule nattefrost. De røde bær indeholder meget C-vitamin samt A-vitamin og nogle sunde, organiske syrer. De kan spises rå, tørrede, konserveres eller laves til saft eller marmelade. Det fuldmodne bær smager lidt hen af tranebær og kirsebær, men umodne er de ret snerpende i smagen. De har ret lavt pektinindhold, så det er en god idé at tilberede dem sammen f.eks. med et pektinholdigt, syrligt vildæble, så en marmelade bliver mere tyk. Bærrene er også gode sammen med svesker i en kompot eller chutney.

Kirsebærkornel er et langsomtvoksende, løvfældende lille træ eller stor busk, som trives i sol og halvskygge. Det tåler kraftig vind, men ikke salt, så det egner sig ikke som kystnær beplantning. En god sort er ’P5’, der er hårdfør og giver store, pæreformede bær med god smag.