Invasive arter i haven

Invasive arter spreder sig ikke af sig selv - de kommer rundt i verden når vi, mennesker, flytter rundt på dem.

Det kan f.eks. være, når vi tager planter med hjem fra ferien, slipper kæledyr ud i det fri, eller når planter eller skadedyr flyttes med ved import af forskellige varer.

Haven er en gråzone. Ofte sælges prydplanter til haveelskere, der i god tro planter de spændende og flotte planter i haven uden at være klar over, at det er planter, der spreder sig heftigt – også til den omkringliggende natur.

Det kan også være, når vi griber ind i naturen, og gør, at et økosystem kommer ud af balance. Er der pludselig en niche i et økosystem, der ikke optages af en hjemmehørende art, kan en anden art pludselig få fodfæste og overtage pladsen helt – ofte i en sådan grad, at det går hårdt ud over hele eller dele af det økosystem, det sker i. Det kan have fatale konsekvenser for biodiversiteten, naturen og økonomien i tilfælde af land- og skovbrug.

Hvad er invasive arter?

En art, der karakteriseres som invasiv, har en negativ effekt på den naturlige biodiversitet, der findes i et område. En invasiv art er spredt til et område, som den ikke selv ville kunne sprede sig til. Det kan være dyr eller planter spredt af mennesker med eller uden overlæg.

Hvad er invasive planter?

Planter som er spredt af mennesker, og som ødelægger økosystemer, kaldes invasive planter. De er invasive, når de dukker op steder, de ikke selv ville kunne sprede sig til. Her forstyrrer de det eksisterende økosystem i en sådan grad at det har store konsekvenser for både biodiversitet og økonomi.

Nogle invasive planter vokser hurtigere end danske arter gør og skaber en ulige konkurrence – andre bærer sygdomme, som helt kan udrydde danske arter. Det samme gælder invasive dyr, der kan udkonkurrere andre arter og sprede sygdomme. Derfor er invasive arter en stor trussel imod hjemmehørende biodiversitet.

Flere invasive arter er blevet så almindelige, at de ikke er ualmindelige at møde i haven.

13 almindelige invasive dyr og planter, vi møder i haven:

1. Rynket rose

De fleste kender den som hyben. Den ses ofte ved stranden, hvor den breder sig med tætte rodskud og effektivt udkonkurrerer andre planter i området.

Hvis du forsøger at fjerne den, skal du være helt sikker på, at du får alle rodstængler og plantedele med.

Du kan kende rynket rose på de let kugleformede hyben, der bliver op til 3 cm store. Planten kan blive op til 1½ meter høj. Rynket rose blomstrer med rosa, hvide eller pink blomst.

Den kan forveksles med klitrosen, der har mindre hyben og blomstrer hvidt, og hunderosen som har aflange hyben.

2. Mårhund

Mårhunden æder fugle og mindre pattedyr, og den gør det grådigt. Undgå den ved at sørge for, at der ikke ligger mad eller dyrefoder frit tilgængeligt.

Mårhunden er ca. 50-80 cm lang, og dertil kommer en kort hale og korte ben. Pelsen kan være gullig, grålig og rødlig med en sort overside.

Dens sorte overside og ansigtet gør, at den ofte forveksles med grævling. Kroppens form og en til tider rødlig pels gør, at den også er blevet forvekslet med ræve.

Du må fange den med fælder og bekæmpe hele året.

3. Harlekinmariehøne

Denne mariehøne udkonkurrerer andre hjemmehørende mariehønearter. De ses ofte overvintre indendørs i stort antal, og her har du chancen for at støvsuge dem op.

De kan variere en del i udseende, hvilket også gør, at de er lette at forveksle med vores hjemmehørende arter. De kan være gule og røde og 5-8 mm. Lange. De er mere runde end andre danske mariehøns og har ikke et fast antal prikker. Derfor forveksles den som sagt let med andre danske arter som 2-, 7-, 10-, og 16-plettet mariehøne.

4. Kastanje minermøl

Minermøllarver ses på hestekastanjens blade. Allerede midt på sommeren synes det at være blevet efterår – bladene bliver brunplettede og kedelige.

Når du samler blade sammen i efteråret, skal du bortskaffe dem, så de overvintrende insekter ikke angriber træet i næste vækstsæson.

Angrebet kan ikke forveksles med andre insektangreb.

5. Vild pastinak

Vild pastinak spreder sig kraftigt i naturen og er giftig på samme måde som bjørneklo – som den også let forveksles med.

Planten får grove, gulgrønne blomster i oprette skærme, og planten bliver op til 1 meter. Den blomstrer i juli og august.

Du kan bekæmpe den ved at kappe roden over med en spade. Du kan også grave eller rive hele planten op. Sørg for, at planten ikke når at sætte frø.

6. Japansk pileurt og kæmpepileurt

Pileurt er indført og sælges fortsat som prydplante. De vokser hurtigt og er nærmest umulig at bekæmpe. Dens vækst er så voldsom, at den uden problemer ødelægger fundamenter i huset og bryder igennem lukkede belægninger.

De bliver op til 4 meter høje og vokser i tætte, hurtigt meget store grupper. Blomsterne er flødefarvede.

En lille stump rod bliver hurtigt til en ny bestand. Når du fjerner planterne, skal affaldet til småt brændbart.

De invasive arter kan forveksles med slangeurt og kærtepileurt.

7. Iberisk skovsnegl / Dræbersnegl

De fleste kender dræbersneglen. Det er en slank snegl, der bliver op til 15 cm. Sneglen er uønsket, fordi den raserer haver og udkonkurrerer hjemmehørende snegle.

Du kan bekæmpe dræbersnegle effektivt i forår og efterår, og med hjælp fra naboer er det muligt at slå bestanden kraftigt tilbage, men arten bliver aldrig udryddet herhjemme.

Den forveksles let med rød skovsnegl og sort skovsnegl. Du kan kende dræbersneglen fra de andre på mængden. Er der mange af denne type snegl i din have, er det med stor sandsynlighed den iberiske skovsnegl, da de andre arter sjældent ses med samme tæthed.

8. Mink

Mink er importeret som avlsdyr og spreder sig i Danmark. Den er uønsket, fordi den er hård ved andre arter, som den jager effektivt. Det gælder særligt vandfugle og små pattedyr. Den konkurrerer også med hjemmehørende rovdyr, der ikke kan finde føde, når minken først har snuppet det hele.

Du må bekæmpe mink hele året med fælder og med jagt.

Mink er oftest mørkebrune, men der er fremavlet mange forskellige farvevarianter. De er 50-70 cm lange. Mink kan let forveksles med ilder, mår og odder. Mår flytter ind på loftet og er brun med et hvidt bryst. Ilderen har en tydelig ansigtsmaske. Odderen er meget større end mink og er lysere i pelsen.

9. Canadisk gyldenris

Canadisk og sildig gyldenris udkonkurrerer næsten alle andre plantearter i deres nærhed.

Planterne bliver op til 2 meter. Stænglerne er rødlige, bladene er lancetformede og smalle. Blomsterne er gule kurvblomster. Den danner tætte bestande.

Den kan forveksles med rejnfan og den meget mindre alm. gyldenris.

10. Glansbladet hæg

Et op til 6 meter højt løvfældende træ. Det bliver buskagtige og senere får det en mere uregelmæssig vækst. Træet har lys rødbrun og senere mørk og grålig bark. Bladene er ægformede og let savtakkede. Det blomstrer i maj-juni med hvide blomster, der udvikler sig til rødbrune 1 cm store stenfrugter.

Glansbladet hæg forveksles med almindelig hæg, som til forskel har sorte frugter.

Glansbladet hæg er uønsket, da den er meget nøjsom og udkonkurrerer andre arter på heder og overdrev.

Planten kan bekæmpes ved oprykning af småplanter.

11. Signalkrebs

Den bliver helt op til 16 cm og kan blive 20 år gammel. Den er rødbrun til brun og nogle gange med blålige nuancer. Signalkrebs har en karakteristisk hvid eller blålig plet ved klosaksen, som gør, at du kan skelne den fra andre europæiske krebsearter som den ofte forveksles med.

Den er uønsket, fordi den udkonkurrerer lokale arter. Den er mere aggressiv og robust end andre arter, og den spreder krebsepest, som andre arter er sårbare overfor.

Det er forbudt at sætte ikke hjemmehørende krebs ud i dansk vand.

12. Vandpest

Vandpest er en vandplante, der stammer fra Nordamerika. Den er spinkel med grønne blade på op til 2 meter lange stængler. Den er en akvarieplante, der har spredt sig til naturen herhjemme. Som navnet antyder vokser den hurtigt og kan dække hele overfladen i en sø. Det gør, at det øvrige liv i søen eller vandløbet kommer til at mange lys.

En lille stump vandpest kan hurtigt blive til mange meterlange stængler.

13. Bynke-ambrosie

Planten bliver op til 50 cm høj med grønne og rødlige behårede stængler. Den blomstrer fra august til oktober og får små, cremefarvede blomster. Den er stærkt allergifremkaldende og er meget hård ved pollenallergikere.

Hvis du klipper eller beskærer den, vil du fremprovokere voldsom vækst. Du skal rive eller grave planterne op.

Den kan forveksles med gråbynke. Forskellen ses på stænglerne: gråbynke har mørke rødbrune stængler.

Miljøstyrelsen har lavet guides til bekæmpelse og bortskaffelse af invasive arter, der dukker op i haven. Dem finder du her.

Har du lyst til at vide mere om skadedyr både i haven og huset, finder du alt der er værd at vide her.

Invasive planter

Vi kan som haveejere gøre vores for at invasive arter ikke spredes. Vi kan lade være at slæbe dem med hjem fra ferie, og vi kan undgå dem i handlen, når der endnu ikke er lavet regler for salget.

Her får du listen med invasive planter, der ikke må spredes til naturen, og som du skal indberette, hvis du ser dem et sted. Det kan du gøre her.

• Almindelig vandpest - Elodea canadensis.
• Bjergfyr - Pinus mugo.
• Butblæret sargassotang - Sargassum muticum.
• Carolina cabomba - Cabomba caroliniana.
• Canadisk gyldenris - Solidago canadensis.
• Contortafyr - Pinus contorta.
• Engelsk vadegræs - Spartina anglica.
• Flerårig steppegræs - Ehrharta calycina.
• Flydende vandnavle - Hydrocotyle ranunculoides.
• Glansbladet hæg - Prunus serotina.
• Gul Kæmpekalla - Lysichiton americanus.
• Japansk humle - Humulus scandens.
• Japansk klatrebregne - Lygodium japonicum.
• Japansk pileurt - Reynoutria japonica / Fallopia japonica.
• Kinesisk buskkløver - Lespedeza cuneate.
• Kinesisk vokstræ - Triadica sebifera.
• Krybende ludvigia - Ludwigia peploides.
• Kujibønne - Pueraria montana var. Lobata.
• Kæmpe salvinia - Salvinia molesta.
• Kæmpe-balsamin - Impatiens glandulifera.
• Kæmpebjørneklo - Heracleum mantegazzianum / Heracleum persicum.
• Kæmpepileurt - Fallopia sachalinensis.
• Mangebladet lupin - Lupinus polyphyllus.
• Mesquite træ - Prosopis juliflora.
• New Zealandsk korsarve - Crassula Helmsii.
• Papegøjefjer - Myriophyllum aquaticum.
• Pastinak - Pastinaca sativa.
• Purpur pampasgræs - Cortaderia jubata.
• Rundlobet bjørneklo - Heracleum sosnowskyi.
• Rynket rose / hyben - Rosa rugosa.
• Rød hestehov - Petasites hybridus.
• Senegal teplante - Gymnocoronis spilanthoides.
• Sildig gyldenris - Solidago gigantea.
• Skyrækker - Ailanthus altissima.
• Slør-partenium - Parthenium hysterophorus.
• Smalbladet vandpest - Elodea nuttallii.
• Spydbladet pileurt - Persicaria perfoliata.
• Stor vandguirlande - Lagarosiphon major.
• Storblomstret hjerteranke - Cardiospermum grandiflorum.
• Tæt kæmpevandpest - Egeria densa.
• Tåre-akacie - Acacia saligna.
• Uruguay ludvigia - Ludwigia grandiflora.
• Vandhyacint - Eichhornia crassipes.
• Virginsk kostegræs - Andropogon virginicus.
• Ørkenskorsrod - Baccharis halimifolia.

Læs om hver af dem her.

Kilde: Miljøstyrelsen

Invasivt ukrudt!

Flere arter er under observation. F.eks. er den elskede sommerfuglebusk under observation, da den vilde form let spreder sig. Og så er der skvalderkål som spreder sig heftigt i haven – begge dele er arter der holdes under observation af miljøstyrelsen.

For mange af de populære planter i haven, der anses for at være invasive, gælder det, at hybrider der ikke formerer sig, sælges i handlen. Problemet opstår, når de vilde former, der spreder sig meget kraftigt, også sælges til private, der måske ikke er i stand til at kende forskel.

Karantæneskadegørere

Landbrugsstyrelsen har desuden slået alarm ift. de såkaldte planteskadegørere. Det er særligt skadelige sygdomme og skadedyr, der følger med planter, når der importeres planter og plantedele, og når vi som haveejere finder på at tage det med hjem fra ferie.

Der er tale om bakterier, svampe, biller, virus og rundorme, der alle kan sprede sig invasivt i dansk natur og produktion, hvor de kan have enorme konsekvenser for vores natur og for økonomien.

Landbrugsstyrelsen har lavet en brochure med de 12 værste karantæneskadegørere. Hvis du ser en planteskadegører, har du pligt til at melde det, og du er samtidig potentielt med til at forhindre en katastrofe. Brochuren finder du her.