Antal:
6 personer
Det skal du bruge:
Mandelbund
4½ æggehvide (evt. 3 bægre pasteuriserede)
200 g sukker
200 g mandler med skal, blendede let groft
Rabarberskum
300 g rabarber
160 g rørsukker
1 spsk. kartoffelmel
1 god vaniljestang
½ l piskefløde
Pynt
500 g blandede friske bær, fx blåbær, hindbær og jordbær
Der er ikke noget så sommerligt som en kage toppet med friske bær. Har du bærbuske i haven, bør du ikke være nærig med de små, syrlige frugter. Det er dem, der får kagen til at ligne en million!
Prøv også: Kartoffelsalat med syltede rødløg
Sådan laver du marengsdrøm med rabarberskum:
- Tænd ovnen på 175°.
- Pisk hviderne stive, tilsæt sukker og pisk, til hviderne er helt stive.
- Vend de blendede mandler i æggehviderne.
- Fordel massen i en rund form med en diameter på 26-28 cm foret med bagepapir.
- Bag bunden i 20-25 minutter og lad den derefter køle helt af.
- Skær rabarberne i 2 cm store stykker, og fordel dem i et ovnfast fad foret med bagepapir.
- Drys med sukker, kartoffelmel og vaniljekorn, læg vaniljebælgen ved (den giver god smag), og bag rabarberne i 20 min.
- Lad kompotten køle helt af, fjern vaniljebælgen og rør rabarberne sammen til en ensartet masse.
- Pisk fløden til skum, og vend rabarbermassen i. Fordel rabarberskummet over mandelbunden, og pynt med de friske bær.
Læs også: 5 tips til at undgå plastik