

7 røde afgrøder til køkkenhaven
Det er fantastisk at kunne hente lækre afgrøder fra egen køkkenhave - men høsten behøver ikke altid kun at bestå af de samme vanlige kartofler og krydderurter år efter år. Få køkkenhaven til at se rødt med en blanding af nye og gamle farverige sorter. Vi har samlet 7 sprøde, røde afgrøder, der alle smager fantastisk og samtidig er nemme at dyrke.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
7 røde afgrøder til køkkenhaven
Purpurkål
Purpurkål er en rød variant af grønkål. Den kan dyrkes de fleste steder, men de bedste planter fås på en næringsrig veldrænet jord, der ikke let tørrer ud. Så frøene direkte på friland i april-juni i ca. 1½ cm’s dybde. Planterne tyndes ud efterhånden, så de står med en afstand på 60-80 cm - alt efter hvor store og kraftige de er.
Brug godt med jorddække under planterne, så de har en konstant tilførsel af næringsstoffer gennem hele sommeren, og så jorden holder sig fugtig. Brug fx kompost, hestemøg eller champost. Vær opmærksom på, at der skal gå mindst fire år, før der dyrkes grønkål på det samme stykke jord for at undgå sygdomme. Grønkål angribes ofte af kålsommerfuglenes larver, men de røde sorter virker ikke så plaget af larverne som de grønne.
Mere inspiration til køkkenhaven: Dyrk køkkenhave på den nemme måde
Røde gulerødder
Gulerødder findes i overraskende mange farver, og de røde er utrolig smukke i farven! De dyrkes som alle andre gulerødder - dvs. sås direkte på friland fra begyndelsen af april og frem til juli. Løsn jorden godt i dybden, og dæk frøene med 1½-2 cm jord. Frøene er meget små og fine, så for ikke at så for tæt, kan det være en fordel at blande dem med sand. Gulerodsfrø har ikke så høj en spireprocent (50-60 %) og kan være længe om at spire, alt efter vejret.
Vær omhyggelig med at holde jorden fugtig under hele spiringen for at få det bedste resultat. For at slippe for gulerodsfluens larver i rødderne er det godt at dække gulerodsbedet med fiberdug eller bionet.

Bladbeder er meget lette at dyrke. De trives i næsten al slags jord, bare den er veldrænet og gerne muldrig. Så dem direkte på friland fra slutningen af april i 2-3 cm’s dybde. Så endelig ikke for tidligt, da planterne let går i stok og bliver kedelige at spise. Du kan så helt frem til slutningen af juli, da planterne kan overvintre. Skal de udvikle sig til store enkeltplanter, skal du så frøene med ca. 8 cm’s mellemrum og udtynde dem, så der er ca. 25 cm mellem hver plante. Vil du dyrke dem som baby leaves, skal du så frøene med 2-4 cm’s mellemrum. Vær opmærksom på, at frøene er sammensatte, dvs. at der er mere end et frø i hvert ”frø”, så udtynding er nødvendig efter fremspiring. Bladbeder er nøjsomme og har ikke brug at blive gødet ret meget. Giv dem lidt halvomsat kompost eller champost oven på jorden, så klarer de sig fint. Gøder du for meget, kan indholdet af nitrat i planten let blive for højt. Bladbedens rødder går dybt, og derfor har de sjældent brug for ekstra tilførsel af vand. Læs meget mere om at dyrke bladbeder. Læs også: Køkkenhave i krukker og kasser Rabarber
Den lange røde darling trives i sol-halvskygge i almindelig veldrænet næringsrig havejord. Den skal vandes i tørre perioder, så væksten ikke går i stå. Det er vigtigt at lade planterne komme godt i gang, inden du høster løs, så planter du rabarber i år, kan du trække de første par stilke af hver plante til næste år. Hver gang du høster, går det ud over planternes mulighed for at danne ny energi til rødderne. Derfor er det vigtigt at gøde rabarberne godt – gerne med hestemøg eller kompost, som du lægger under planterne oven på jorden. Jorddækket vil holde jorden fugtig og give en konstant næringstilførsel sommeren igennem. Når planterne er kommet i god vækst, kan du trække op til en fjerdedel af stilkene ad gangen. Midt på sommeren skal planterne have fred til at vokse, så de kan oplagre energi til næste års vækst. Rød salat
Salat findes i uendelig mange sorter, hvoraf mange af dem er utrolig dekorative. Især de røde sorter virker som blikfang – både når de vokser i haven, og når de bruges i salatskålen. Salat er let at dyrke og kan sås allerede fra begyndelsen af april, da frøene kan spire allerede ved 5°. Når temperaturen derimod er nået 20°, spirer frøene meget dårligt, så vil du så om sommeren, skal frøene forspires et køligt sted og de små planter udplantes senere.

Så løbende gennem sommeren, så der altid er friske planter at høste af. Frøene skal du så i en løs jord og kun dække ganske let. Tryk jorden til med bagsiden af en rive. Når planterne er spiret, kan de tyndes ud efterhånden, så der til sidst er ca. 30 cm mellem planterne, der kan udvikle flotte hoveder eller vokse sig store og fyldige. Tynder du ikke ud, kan du høste salaten som baby leaves. Når du høster pluksalat, er det klogt kun at tage af bladrosetternes yderblade, så planten hele tiden udvikler nye blade inde i midten.
Jordbær
De søde, røde stenfrugter (ja, jordbær er botanisk set slet ikke et bær) skal plantes i en løs og muldrig jord i direkte sol. Planterne sætter du med 30-45 cm’s afstand og trykker dem fast i jorden, så rødderne får en god jordkontakt. Pas på ikke at dække hjerteskuddet med jord, da det vil standse væksten. Bedste plantetid for de engangsbærende sorter er i juli-august og for de remonterende sorter i september.

Sørg for at dække jorden mellem planterne for at holde på fugten i jorden, tilføre jorden organisk materiale, mildne temperaturforskelle og holde ukrudtet væk. Hø, halm eller visne blade er et godt og effektivt dækkemateriale og omsættes kun langsomt. Mens planterne blomstrer, og bærrene bliver udviklet, må de ikke mangle vand, men heller ikke overvandes, da det giver større risiko for gråskimmel.
Vand altid ned mellem planterne, så de ikke bliver våde. Jordbærplanter har brug for gødning, og med jorddækket får planterne langsomt tilført næring gennem hele sæsonen. Først efter bærsæsonen skal du tilføre kompost eller gødning, så planterne får lidt ekstra at leve af. Tilfører du gødning tidligere, vil planterne danne mange blade på bekostning af bærsætningen.
Vild med jordbær? Se her, hvordan du tager stiklinger fra dine jordbærplanter
Rød havemælde
Den ligner ikke umiddelbart en afgrøde, men rød havemælde, Atriplex hortensis, har en glimrende smag og kan derfor dyrkes som både pryd- og spiseplante. Den trives de fleste steder – både i sol og skygge og i god og knap så god jord. Til gengæld kræver planterne plads, da de let kan blive op til 1½ m høje.
Du kan så frøene fra det tidlige forår. Fordi frøene er lette og nemt fanges af vinden, er det bedst at så på en vindstille dag, hvis du vil have styr på, hvor de lander. Dæk dem kun ganske let med jord, og vand forsigtigt til bagefter, så jorden klistrer til frøene. Så snart de små planter har udviklet det første blivende bladpar, kan høsten begynde. Du kan høste, frem til planterne går i blomst. Herefter kan de smukke blomster og frøstande bruges i buketter. Lader du planterne smide frø, spirer de villigt til næste år. De flotte blade bruges ligesom spinat, både rå og tilberedt.