Guide til at dyrke babyleaves
Babyleaves består af forskellige spiselige blade, der høstes, inden planterne er fuldt udviklede. Bladene skæres eller klippes af, når de er 10-15 cm store. Hvis du ikke klipper dem af alt for langt nede, vil planterne skyde igen, så du kan høste flere gange.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Dyrk dem koldt
Babyleaves kan dyrkes både inde og ude, direkte i jorden eller i potter, kasser og krukker. Dyrker du indenfor, er det vigtigt at vide, at mange salater spirer bedst, hvis temperaturen ikke kommer over 18-20°. Afhængigt af vejret kan du høste bladene efter tre til syv uger.
Gode sorter
Du kan vælge at så forskellige bladsorter hver for sig eller købe blandinger, der består af forskellige smage, bladformer og farver.
Inspiration: 25 geniale og gamle husråd
Bright & Spicy Mix består af pak choi, tatsoi, mizuna og sennep, som gør blandingen sprød med en stærk og krydret smag. Bladene varierer i forskellige grønne og purpur farver. Blandingen er god både at spise frisk og lynstegt.
Lettuce Mesclun Mix er en blanding af rød og grøn bataviasalat, grøn egebladssalat, rucola, endivie, karse og mizuna. Endivie tilfører salaten lidt bitterhed, rucola, karse og mizuna giver en let sennepssmag, og de mere neutrale salater tilfører sprødhed.
Få havetips, opskrifter og smukke boligreportager i postkassen med et abonnement på Isabellas