Køkkenhave med urter
Trenden med at bruge de urter og grøntsager, der i bogstaveligste forstand har deres naturlige rod i det nordiske, er sund fornuft. Derfor har tendensen bredt sig fra de avancerede restaurantkøkkener til de hjemlige køkkenregioner, hvor flere og flere husmødre hopper med på vognen. Der opstår helt logisk et ønske om at dyrke disse råvarer i sin egen køkkenhave, og det er heldigvis både nemt og billigt.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Køkkenhave med urter
Mange af de grøntsager og urter, der bliver taget til nåde igen i køkkenregionerne, er faktisk gamle kendinge fra de dyrkede urtehaver. Andre har deres naturlige voksested i skovbund og grøftekant. Både de kultiverede køkkenurter og de vilde planter kan du dyrke i din egen køkkenhave. Mange af dem kan også dyrkes i krukker eller på altanen - og langt de fleste kan du så. På de følgende sider giver vi dig et udvalg, du kan kaste dig over allerede i år.
Frø til din køkkenhave
Det lille frøfirma Albinus Frø har specialiseret sig i frø af urter og grøntsager, der har rod i Norden. Firmaet har et par år på bagen og drives af Tine Albinus Ørberg, der efter et par årtier som journalist og kommunikationsrådgiver har omsat sin haveglæde til sin levevej. En stor del af de frø, hun sælger, dyrker og samler hun selv. Albinus Frø er en webshop og udgiver også et gratis ugentligt nyhedsbrev, der ofte handler planter om til det nye nordiske køkken. Se mere på albinusfro.dk.
Læs om de enkelte urter, som er lige til at så og bruge i maden i galleriet nedenfor.