Desserter
Desserter og kager
Julens bedste chokolade-konfekt-kugler
Lav julens bedste chokolade-konfekt-kugler med intens chokoladesmag og en berusende overraskelse.
af Cecilie Sofie Svensson / Foto: Line Thit Klein
11.11.2016
Er du en af dem, der godt kan lide chokolade-konfekt, så har vi fundet de bedste konfekt-kugler til dig. De indeholder intens mørk chokolade, en lækker og rund smag af rom og en frugtig smag af brombær. Den gode chokoladesmag er toppet med vidunderlig velduftende kakao, som kun gør chokolade-konfekt-kuglerne endnu bedre!
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Smag også: Chokolade-konfekt i form af Mozartkugler
Opskrift på julens bedste chokolade-konfekt-kugler
Ca. 16-18 stykIngredienser:- 200 g frosne brombær
- 150 g sukker
- 1¼ dl fløde
- 2-3 spsk. rom
- 250 g mørk chokolade
- Overtræk: 1 dl kakaopulver
Læs også: Nikolaos Strangas trøfler
Sådan laver du chokolade-konfekt-kugler:- Hæld brombær og sukker i en gryde, og lad blandingen simre i ca. 20 minutter ved svag varme, til bærrene er udkogte.
- Blend blandingen, og kør den igennem en sigte.
- Varm fløden let op, og tilsæt langsomt den sigtede brombærblanding sammen med rommen.
- Vend den smeltede chokolade i, og lad trøffelmassen sætte sig et køligt sted et par timer.
- Rul en teskefuld ad gangen i godt usødet kakaopulver, de vil ikke blive helt runde, da massen er blød og cremet. Opbevar trøflerne køligt.