Mad
Mad
6 tips til at blive mere økologisk
Du behøver ikke blive ruineret, fordi du vælger økologiske varer. Få seks tips til at få mere økologi i hverdagen, uden at sprænge budgettet.
Lene Lykke Hovmand
19.01.2015
Ifølge Økologisk Landsforening er vi danskere verdensmestre i at købe økologiske varer, men måske kender du alligevel det, at du tøver med at vælge den økologiske kylling, som koster mere end det dobbelte af en konventionel. Eller måske er der andre varegrupper, hvor du vælger det økologiske fra af hensyn til pengepungen. Derfor får du her et par tips til at få råd til mere øko i hverdagen, så du kan skåne dig selv, din familie og naturen for unødig kemi.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Lær af grøntsagseksperten Søren Eilersen fra Aarstiderne. Få 4 af hans opskrifter her.
6 tips til mere økologi i hverdagen
- Start med basis. Gå efter økologi i dine basisvarer – altså dem, du spiser meget af. Mælk, mel, havregryn, kartofler og gulerødder er typisk ikke så meget dyrere i økologisk udgave.
- Skru ned for kød, men køb kvalitet. Ved at købe lidt mindre kød, skåner du klima og pengepung og får råd til økologisk kvalitet. Spæd op med grøntsager og groft brød, ris eller pasta. De fleste tænker: "Hvad skal vi have af kød i aften, og hvad skal vi have til?" Tænk lige omvendt.
- Lad årstiden styre. Vælg den øko-frugt og de øko-grøntsager, der er lette at skaffe i forhold til årstiden. De er som regel billigere i sæson.
- Brug det, du køber. Hvert år ryger der 63 kilo mad i skraldespanden pr. dansker. Køb kun det, du har brug for og brug det, du har købt. Madplaner kan gøre dine indkøb mere effektive og skære ned på spild.
- Lav dine egne færdigretter. En af de ting, der kan vælte et ellers stabilt madbudget, er færdigretter og fastfood. Prøv engang imellem at doble eller tredoble portionen, når du laver mad. Frys så ned i portioner til de dage, hvor tingene går lidt stærkt.
- Brød til under en 10'er. Bag selv dit brød. Brug f.eks. en nem opskrift med langtidshævet dej, der står i køleskab natten over. Så kan du bage gode øko-brød til 7,50 kr. pr. stk.
Få Økologisk Landsforenings fulde guide til mere økologi uden at blive ruineret på okologi.dk/tips
Få masser af grønt på tallerkenen. Få 10 opskrifter på gode salater i galleriet nedenfor.