Vil du undgå madspild? Så læs disse 5 tips
Annonce

Vil du undgå madspild? Så læs disse 5 tips

af Annonce 25.07.2017
Foto: Line Falck
Få kød og grøntsager til at leve længere i køleskabet og spar indkøbsturen. Vi har samlet 5 simple tips til at undgå madspild.

Se, hvordan du laver friske forårsruller med kylling i videoen nederst i artiklen.

Når du har kogt lidt for meget pasta eller stegt for meget kylling til aftensmaden, kan du enten gemme resten i køleskabet eller smide det ud i skraldespanden. Desværre er vi danskere lidt for gode til at forvandle vores rester til skrald i stedet for et nyt måltid.

Det er ikke, fordi vi elsker at smide mad ud. Men det kan være lidt svært at være kreativ med resterne, når aftensmaden skal trylles frem sent om eftermiddagen.

Undgå madspild

Uanset om du besøger dit lokale supermarked eller tager ud at spise, er det næsten ikke til at komme udenom ‘undgå madspild’-budskabet.

Restauranter er begyndt at tilbyde såkaldte doggybags, og i supermarkeder kan du gå på jagt i særlige kølediske med datovarer.

Derhjemme kan du også nemt ændre madvaner, så dit kød og dine grøntsager er friske længere, uanset om de er nyindkøbte eller brugbare rester.

Ud over at lave restemad, kan det rigtige køleskab forlænge friskheden på dine madvarer med op til 3 gange den normale tid. Med Boschs nye køleskabe med VitaFresh-system kan du indstille den helt rigtige temperatur og luftfugtighed for dine madvarer. Du kan læse mere om køleskabet her!

I sidste ende betyder det friskere mad og færre ture til supermarkedet.

5 tips til at undgå madspild

  • Planlæg dine indkøb. Du kan minimere madspild, allerede når du står i supermarkedet. Følg din indkøbsliste, og tænk gerne over, om dine nyindkøbte gulerødder kan bruges i flere af ugens retter.
  • Opbevar din mad rigtigt i køleskabet. Med Boschs VitaFresh-system kan du bruge køleskabets forskellige ’zoner’, hvor du eksempelvis har en skuffe med kød, pålæg og fisk med den helt rigtige lave temperatur. I en anden skuffe kan du have grøntsager, hvor temperaturen også er lav, men luftfugtigheden til gengæld er høj.
  • Brug dine rester som supplement og ikke som hovedingrediens. Hvis du fx har kogt for meget ris, pasta eller for mange kartofler, så giv dem nyt liv i en fyldig salat med eksempelvis pesto og friskhakkede grøntsager. Lidt har også ret.
  • Giv dine madvarer optimale forhold. Med det rigtige niveau af luftfugtighed kan du holde liv i dine vindruer og salathoveder. Grøntsager kræver typisk en høj luftfugtighed, og det kan du skrue op og ned for med et VitaFresh-køleskab.
  • Tjek datomærkningen. Har en af dine madvarer overskredet ‘mindst holdbar til’-datoen, så lad være med at smide den ud. Du kan sagtens spise den, hvis du har opbevaret den rigtigt, og den ser ud og smager, som den plejer.

VIDEO: Tøm køleskabet - Friske forårsruller med kylling

Opskrift: Friske forårsruller med kylling

Antal: 4 personer

Det skal du bruge for at lave Friske forårsruller med kylling

  • 300 g kyllingebrystfilet
  • Salt og friskkværnet peber
  • Olie til stegning
  • 1 moden mangofrugt
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 bundt forårsløg
  • ½ potte basilikum eller frisk koriander
  • 100 g glasnudler
  • 12 store runde ark rispapir
  • 12 tsk. sød chilisauce
  • PEANUTDIP: 150 g grov peanutbutter • 1½ dl kokosmælk • 3 spsk. sojasauce • 2 cm frisk ingefær • saft af 1 limefrugt • ½ tsk. sambal oelek
  • TILBEHØR: 200 g edamamebønner i bælg • ½ tsk. salt • 25 g saltede peanuts • 1 limefrugt

Sådan laver du Friske forårsruller med kylling

  1. Krydr kyllingefileterne med salt og peber, og steg dem i olie på en pande i 5-7 minutter på hver side.
  2. Afkøl let, og skær dem i strimler. Skær mangokødet i strimler. Rens peberfrugt og forårsløg, og skær begge dele i tynde strimler.
  3. Kog glasnudler efter pakkens anvisning, og afdryp. Hæld koldt vand i et tærtefad eller lignende.
  4. Læg 1 ark rispapir ned i vandet, og tag det op efter 20-30 sekunder, når det er blevet blødt. Læg det på et rent skærebræt.
  5. Læg basilikumblade, kylling, mango, peberfrugt, forårsløg og glasnudler på midten af rispapiret, og dryp med 1 tsk. sød chilisauce.
  6. Fold enderne af rispapiret ind over fyldet, og rul rispapiret stramt sammen om fyldet.
  7. Gentag med resten af rispapirstykkerne.
  8. Skær rullerne over på midten, og anret dem på et fad.
  9. Drys med hakkede peanuts, og servér med edamamebønner, peanutdip og limefrugt skåret i både.

PEANUTDIP: Rør peanutbutter, kokosmælk og sojasauce sammen. Skræl og riv ingefær, og rør det i peanutdippen sammen med limesaft og sambal oelek. Sæt på køl.

TILBEHØR: Hæld edamamebønnerne i en gryde med kogende vand. Kog dem i ca. 1 minut, hæld vandet fra, og skyl dem kort i koldt vand. Drys med salt.

Læs mere om Boschs VitaFresh-køleskab her!