Desserter
Desserter
Æblegalette med vaniljecreme - skøn efterårsdessert
Sæsonens sprøde æbler pakket ind i blød butterdej og toppet med vaniljecreme og bær - det er et ægte smagshit! Vi giver dig opskriften her.
af Marie Melchior
6.10.2016
Foto: Jakob Helbig.
6 personer
Æblegalette
- 300 g butterdej
- 4 spsk. abrikosmarmelade
- 3 æbler
- 6 spsk. mandelflager
- 3 spsk. rørsukker
Vaniljecreme
- 1 vaniljestang
- 1 usprøjtet citron
- 1½ dl cremefraiche 38 %
- ½ dl cremefraiche 9 %
- 3 spsk. flormelis
Æblesalsa
- 1 æble
- 125 g blåbær
- 1 kvist rosmarin
- 3 spsk. honning
Byd dine gæster indenfor i varmen med denne uimodståelige opskrift på æblegalette med dertilhørende vaniljecreme og æblesalsa. Brug efterårets sprøde æbler, der her får sødt selskab af en vaniljecreme!
Vil du hellere lave en æblekage med vaniljecreme? Så se her!
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Sådan laver du æblegatte med vaniljecreme
- Udstik butterdejen i 6 cirkler på ca. 8 cm i diameter og læg dem på en bageblade.
- Smelt abrikosmarmeladen i en kasserolle og pensl herefter butterdejsstykkerne med marmeladen.
- Fjern kernehusene fra æblerne og skær æblerne i skiver.
- Læg 5-6 æbleskiver ovenpå hver butterdejsskive og kom blåbær i hullerne, hvor kernehuset har været.
- Drys mandelflager og sukker hen over og bag galetterne i i ovnen i 15-20 minutter på 180°, til de er gyldne og sprøde.
Vaniljecreme
- Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud.
- Riv skallen fint af citronen.
- Rør cremefraicherne sammen med vaniljekorn, citronskal og flormelis.
Æblesalsa
- Skær æblet i bittesmå tern.
- Hak rosmarinen helt fint.
- Vend æbletern og blåbær sammen med finthakket rosmarin og honning.
- Server æblesalsaen til galetterne sammen med vaniljecremen.
Prøv også: Lækre æble-gulerodsmuffins med kanel