Chokolademazariner med vaniljecreme og kirsebær
Kakaomørdej
- 100 g blødt smør
- 60 g flormelis
- 25 g kakao
- 1 nip salt
- 1 æg
- 25 g mandelmel
- 180 g hvedemel
- 6 små tærteforme med løs bund, 10 cm i diameter
Chokolademazarin
- 100 g marcipan
- 50 g blødt smør
- 50 g sukker
- 1 nip salt
- 1 æg
- 50 g mørk chokolade
Vaniljecreme
- 2 dl piskefløde
- 1 spsk. flormelis
- ½ vaniljestang
- 3 spsk. skyr
Til servering
- 6 spsk. Amarena-kirsebær
- 1 spsk. usaltede pistacienødder
- Evt. rød skovsyre
Sådan laver du chokolademazariner med vaniljecreme og kirsebær:
Kakaomørdej:
-
Rør smør sammen med flormelis, kakao og salt.
-
Rør æg i.
-
Tilsæt mandelmel og hvedemel, og saml dejen uden at ælte for meget.
-
Pak dejen ind i husholdningsfilm, og læg den på køl i 30 minutter.
-
Rul dejen ud med en kagerulle på et meldrysset bord, og beklæd de smurte tærteforme med dejen.
-
Trim kanterne for overskydende dej.
-
Sæt tærtebundene i fryseren i 1 time.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Chokolademazarin:
-
Riv marcipanen groft på et rivejern, og pisk den sammen med smør, sukker, salt og æg.
-
Smelt den mørke chokolade, og rør den i mazarinmassen.
-
Tænd ovnen på 175°.
-
Fordel chokolademazarinmassen i de kolde tærtebunde – de skal kun være ca. halvt fyldte.
-
Bag tærterne i ovnen i 20 minutter.
-
Tag formene ud af ovnen.
-
Lad dem afkøle på en bagerist.
Vaniljecreme:
-
Pisk fløde, flormelis og vaniljekorn sammen med en elpisker til let skum, og vend skyr i.
Lækre vaniljekranse med pistacie
Servering:
-
Anret en stor skefuld vaniljecreme på hver chokolademazarin, og top med en skefuld syltede kirsebær inkl. lidt af lagen.
-
Pynt med finthakkede pistacienødder og evt. rød skovsyre lige inden servering.