Desserter

Fragilité med kaffecreme

Frossen fragilité er en skøn dessert med masser af smag af kaffe og chokolade. Servér den til en god kop kaffe, og vi lover, at dine gæster går veltilfredse fra bordet!
af Pia Buusmann 23.02.2016 Foto: Jes Buusmann
Fragilité

Bunde

  • 5 æggehvider
  • 210 g sukker
  • 125 g finthakkede hasselnøddekerner

Kaffecreme

  • 2 pasteuriserede æggeblommer
  • 2 spsk sukker
  • ½ spsk instant kaffepulver
  • 1½ spsk cognac (kan udelades)
  • 2½ dl piskefløde

Topping

  • 30 g mørk chokolade, grofthakket
  • 40 g grofthakkede hasselnødder
  • 75 g blåbær

Lav en frossen fragilité som afslutningen på en god middag. I den her version har vi lavet den med masser af dejlig smag fra kaffe og chokolade, og du kan også komme cognac i kaffecremen for at give den ekstra smag.

Det gode ved at servere fragilité er også, at den er lavet på forhånd, da den skal stå i fryseren i ca. seks timer, inden den bliver serveret. Så ikke noget med at stå og bruge tid på desserten i køkkenet, når hovedretten er spist. Og husk at tage fragiliteen ud af fryseren igen ca. 20 minutter før, de heldige gæster skal smage på herligheden!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Et alternativ til fragilité er den her lækre pavlova!

Sådan laver du fragilité:

Bunde:

  1. Pisk æggehviderne skummende. Tilsæt sukker, og rør til en sej masse. Vend nødderne i.
  2. Tegn 3 cirkler på bagepapir – tegn efter en springform på 22-24 cm i diameter (Køb den her!). Fordel marengsmassen inden for cirklerne.
  3. Bag marengsbundene i ovnen ved 165° i 25-30 minutter. Tag bundene ud, og lad dem køle af.
Kaffecreme:
  1. Rør æggeblommer og sukker skummende.
  2. Tilsæt instant kaffe og cognac, og rør det godt sammen. Pisk fløden til skum, og vend det sammen med æggemassen.
  3. Læg en marengsbund i springformen, og fordel kaffecremen hen over.
  4. Læg så en ny bund på, fordel resten af cremen på bunden, og læg den sidste bund på toppen.
  5. Dæk formen med sølvpapir, og stil den i fryseren i ca. 6 timer.
  6. Tag fragiliteen ud af fryseren, 20 minutter før den skal serveres.
  7. Drys toppen med grofthakket chokolade, hakkede nødder og blåbær. Server til en god kop kaffe.

Prøv også: Cheesecake med chokolade