Desserter og kager

Konfekt: Trøffelkugler med dadler

Der må konfekt på bordet i denne søde tid! Lav selv den lækreste julekonfekt med chokolade, kaffe og tørret frugt. Den er jo faktisk (næsten) sund og giver god energi til juletravlheden.
af Mai Knauer, Susanne Palmqvist og Camilla Zarah Lawes Foto: Anders Schønnemann og Columbus Leth 19.11.2019

Hjemmelavet konfekt er det bedste! Her får en en skøn opskrift på delikate daddel-trøffelkugler med masser af tørret frugt, hasselnødder og kaffe.

PRØV OGSÅ: Konfekt med tørret frugt

Konfekt: Daddel-trøffelkugler

Antal: Ca. 30 trøffelkugler

Det skal du bruge for at lave daddel-trøffelkugler

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

  • 2 dl hasselnøddekerner
  • ca. 250 g friske dadler/15-20 stk.
  • 1 dl soltørrede morbær
  • 1-2 spsk friskpresset appelsinsaft
  • 1 tsk instant espressopulver
  • 1 spsk Nutella elller chokoladecreme

Pynt

  • Ristede finthakkede nødder

SE OGSÅ: Forkæl dine julegæster med skønne hjemmelavede snebolde! Få opskriften her

Sådan laver du daddel-trøffelkugler

  1. Rist hasselnødderne på en varm, tør pande, til skallerne begynder at springe af, og de er helt mørke. Hold øje med dem. Bred nødderne ud på et viskestykke, og nulr skallerne af, når de er kølet lidt af.
  2. Hak nødderne i en foodprocessor. Gem en portion til pynt, og tag resten op.
  3. Tag stenene ud af dadlerne. Kom dem i en foodprocessor eller en meget kraftig blender sammen med morbær og 1 spsk appelsinsaft, og hak det hele fint.
  4. Tilsæt nødderne sammen med kaffepulver og Nutella. Kør det til en samlet masse. Tilsæt mere saft, hvis det er for fast.
  5. Tag massen ud på bordet, og mærk på konsistensen. Er den for blød så tilsæt lidt flormelis, men konfekt bliver fastere i køleskab.
  6. Tril massen til kugler, rul dem i hakkede nødder, og sæt din hjemmelavede konfekt i køleskab.

TIP! Du kan også lave kuglerne med mørke tørrede abrikoser i stedet for morbær.