Vitello tonnato - kalv i tunsauce
Pak picnickurven med lækre fristelser som denne sommerlige vitello tonnato – kalv i tunasauce.
LÆS OGSÅ: Tærte med spinat, kartoffelbund og grøn salat
Opskrift på vitello tonnato
Opskrift til 6 personer
INGREDIENSER
- 400 g kalveyderlår el. -inderlår
- 1 løg
- 3 fed hvidløg
- 2 stængler blegselleri
- 2 kviste rosmarin
- havsalt og friskkværnet peber
Tunsauce:
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
- 3 æggeblommer
- 2½ dl olivenolie
- 150 g tun i olie
- 15 kapers
- 3 ansjosfileter
- saft af ½ usprøjtet citron
- havsalt og friskkværnet peber
Pynt:
- 4 spsk. kapers
- skal fra en usprøjtet citron
- 4 spsk. grofthakket bredbladet persille
FREMGANGSMÅDE
Læg kødet i en gryde, og hæld vand ved, så det dækker. Skær løg og hvidløg i terninger, blegselleri i skiver og rosmarin i små stykker. Tilsæt det i gryden, krydr med salt og peber, og kog kødet i 30 minutter. Lad kødet afkøle.
Tunsauce: Pisk æggeblommerne, hæld olien i, i en tynd stråle, og bland indtil du har en mayonnaise med en tæt konsistens. Blend tun, kapers, ansjoser og citronsaft, fyld cremen i en stor skål, og vend den med mayonnaisen. Krydr med salt og peber.
Anretning: Skær kalvekødet i tynde skiver, som du anretter på et fad. Fordel tunsaucen ovenpå, og drys med kapers, citronskal og persille.
LÆS OGSÅ: Fermentering – Kimchi