Drinks & Cocktails

Lys sangria

af Mette jantzen 8.08.2008
Foto: Jes Buusmann
Til lune sommeraftener i haven eller som velkomst mens grillen bliver klar. Server med mandler og oliven.

2 økoappelsiner
• 1 økocitron
• 1 nektarin
• ½ dl sukker
• 1 fl aske hvidvin
• (Evt. ½ dl Grand Marnier eller cognac)
• ½ l danskvand naturel
• Isterninger og evt. jordbærskiver
• TILBEHØR: Oliven og mandler, fx honningristede eller salte mandler

Skyl frugterne. Pres saften ud af 1 appelsin. Skær de øvrige frugter i tynde skiver.
Kom appelsinsaft og frugtskiver i en kande, og drys sukkeret over. Hæld hvidvinen og evt. Grand Marnier eller cognac over.
Stil drikken på køl.

Lige inden servering tilsættes danskvand, isterninger og evt. nogle jordbærskiver. Server mandler og oliven til.