Annonce
Drinks & Cocktails

Krydret æbletoddy med ingefær og citrus

En krydret og duftende æbletoddy, perfekt til kolde eftermiddage eller som hyggelig velkomstdrink til dine gæster.
Camilla Biesbjerg Markussen. Foto: Betina Hastoft21.11.2025
Annonce
4 personer

Æbletoddy

  • 1 liter æblemost
  • 50 g rørsukker
  • 2 kanelstænger
  • 8 hele nelliker
  • 1 stjerneanis
  • 5 cm frisk ingefær
  • 1 usprøjtet citron
  • 1 usprøjtet appelsin

Servering og pynt

  • 1 æble
  • 40 g smuttede mandler
  • 8 cl lys rom
Annonce

Sådan laver du æbletoddy

  1. Hæld æblemost i en gryde sammen med sukker og hele krydderier.
  2. Skræl ingefæren, og skær den i tynde skiver.
  3. Skær en halv citron og en halv appelsin i tynde skiver.
  4. Pres saften fra resten af citrusfrugterne ned i gryden med æblemosten.
  5. Læg ingefær og citrusfrugtskiver ned i gryden, og bring det hele i kog.
  6. Tag gryden fra varmen, så snart æbletoddyen koger, og sukkeret er opløst.
  7. Lad toddyen trække i gryden i mindst 2 timer, så den får smag af alle krydderierne.

Sådan serverer du toddyen

  1. Si æbletoddyen, og hæld den tilbage i gryden.
  2. Skyl æblet, og skær det i små tern.
  3. Hak de smuttede mandler groft.
  4. Læg æbletern og mandler ned i gryden, og varm drikken igennem, så den er godt varm, men ikke kogende.
  5. Fordel 2 cl rom i bunden af 4 varmefaste glas, og hæld æbletoddyen over.
  6. Servér straks.

TIP

Vil du lave en alkoholfri version, kan du blot udelade rommen – toddyen smager stadig skønt og krydret.

Annonce

Sponsoreret indhold

Annonce