Antal:
Opskriften her giver 2 små glas eller 1 stort
Det skal du bruge:
1 kg mirabeller
4 spsk. vand
400 g sukker
2 tsk. vaniljesukker
Evt. Atamon eller spiritus
Udvalget af mirabelleblommer er stort. De findes blandt andet både i rød, gul, grøn og blå - du kan dyrke dem selve eller plukke dem i naturen. Nyd de små blommer året rundt med denne lækre syltetøj.

Sådan laver du mirabellesyltetøj:
- Skyl, halvér, og udsten mirabellerne.
- Læg dem i en gryde sammen med de øvrige ingredienser undtagen Atamon eller spiritus.
- Varm langsomt op, og lad syltetøjet koge ca. 5 minutter.
- Skum syltetøjet for urenheder. Skyl evt. glassene i Atamon eller spiritus, og hæld syltetøjet heri.
- Luk glassene.
TIP: Ønsker du mere fast syltetøj, kan du anvende syltesukker.