Pesto: 3 opskrifter på hjemmelavet pesto
Pesto er en enestående måde at pifte hverdagsretter op på. Du får her hele 3 opskrifter på fantastisk pesto, som ikke vil skuffe! En pizza, et pitabrød, en skål pasta eller kartofler bliver meget mere spændende med hjemmelavet pesto. Derfor har vi samlet tre gennemgode opskrifter, som du nemt kan lave derhjemme.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Pesto: Opskrifter på hjemmelavet pesto
Herunder finder du opskrifter på basilikum-, persille- og ærte-pesto, men med en god olivenolie og krydderurter kan du lave pesto af stort set hvad som helst. Vi har blot samlet de sikre pesto-hit!
Basilikum-pesto
Tid: 10 minutter. Mængde: ca. 1 ½ dl
- 1 bundt basilikum
- 1 fed hvidløg
- 1 dl olivenolie + lidt ekstra til konservering
- 25 g parmesan (Tip! Brug et stykke ægte Reggiano-parmesan)
- 50 g pinjekerner
Sådan laver du basilikum-pesto:
- Blend basilikumbladene med hakket hvidløg, olivenolie, friskrevet parmesan og pinjekerner, til du får en grynet, grøn masse.
- Fordel pestoen i små, rene glas. Dæk overfladen med olivenolie (også hver gang du har taget af pestoen). Så holder pestoen sig frisk i mindst 1 uge.
- Sæt låg på glassene, og opbevar dem i køleskabet. Tip: Brug pesto som smørelse i sandwicher og som tilbehør til pastaretter.
Persille-pesto
Tid: 10 minutter. Mængde: ca. 2 ½ dl
Det skal du bruge, for at lave persille-pesto
- 1 bundt bredbladet persille
- 200 gr mandler
- ½ dl æbleeddike
- ca. 2 dl olivenolie eller rapskimolie (Hvad man har på hylden!)
Sådan laver du persille-pesto:
- Skyl og tør persillen og skær den groft. Blend i en hurtighakker persille, mandler og æbleeddike.
- Tilsæt olien lidt efter lidt. Pestoen skal ikke blendes for meget for den skal have en lidt grov konsistens.
- Kan holde sig på køl i et skoldet glas i en uges tid. Før man lægger låg på pestoen, så hæld olie på til overfladen er dækken. Olien forsegler pestoen og giver god holdbarhed.
Ærte-pesto med basilumkum og salte mandler
Tid: 10 minutter. Mængde: ca. 2 ½ dl
Det skal du bruge for at lave ærte-pesto med basilikum og salte mandler
- 200 g bælgede ærter (frosne kan bruges)
- En håndfuld frisk basilikum
- 1 fed hvidløg
- 50 g salte mandler
- ½ dl olivenolie
Sådan laver du ærte-pesto:
- Saml alle ingredienserne i en foodprocessor og kør det til en grov pesto.
- Fordel pestoen i små, rene glas.
- Dæk overfladen med olivenolie (også hver gang du har taget af pestoen). Så holder pestoen sig frisk i mindst 1 uge.
PRØV OGSÅ: Pesto - som mamma ville lave den