5 tips til bæredygtige køkkenvaner
Det er nok de færreste af os, der har taget en bevidst beslutning om ikke at ville træffe bæredygtige valg i hverdagen. Men ofte suser dagene og ugerne af sted, og så er det nemmere at gøre, som man plejer.
Heldigvis er der nogle vaner i køkkenet, du nemt kan skrue på til fordel for både miljøet og pengepungen - både når det kommer til, hvilke produkter du bruger, og hvordan du undgår madspil.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
5 tips til bæredygtige køkkenvaner
1. Brug sæbebarer til opvasken
Du kender sikkert allerede de populære shampoo- og balsambarer til din hårpleje, som er et godt grønt valg, fordi de indeholder minimale mængder af vand og emballage. Men vidste du, at du også kan få sæbebarer, der er beregnet til opvask?
2. Undgå emballage
Et kendt bæredygtigt dilemma er, om du skal handle ind efter økologi, lokal produktion eller mængden af emballage. Det bedste er at holde sig helt fra engangsemballage, men det kan være svært. Du kan også udfordre dig selv, når du handler, så du så vidt muligt kun køber emballage, der kan bruges til andre formål bagefter, f.eks. konservesdåser som krydderurtepotter.
3. Brug vokspapir
Undgå at bruge stanniol og husholdningsfilm, da det ikke er genanvendeligt. Investér i stedet i vokspapir, som du kan genbruge i op mod et år. Du kan også bruge silikonelåg, som fås i forskellige størrelser, du kan bruge direkte på madvarerne, f.eks. citroner, agurker og meloner, eller som låg til skåle og lign.
4. Brug gennemsigtige bøtter
Har du ofte et fyldt køleskab, kan det nemt komme til at virke uoverskueligt, og det kan ende med, at du bliver nødt til at smide madvarer ud, fordi de er blevet for gamle. Derfor kan du med fordel bruge gennemsigtige bøtter og labels, så du hurtigt kan danne dig et overblik, når du skal sammensætte ugens madplan.
5. Spis flere grøntsager
Vi ksn være med til at halvere verdens afskovning, hvis vi vælger hver femte bøf fra på middagsbordet? Har vi i 2050 udskiftet 20 procent af oksekødet med svampeprotein eller andre vegetariske alternativer, vil vi derudover også kunne nedsætte metan-udledningen i atmosfæren med 11 procent.