Mad
Fisk og skaldyr
Torsk indbagt i bacon
Servér saftige fiskebøffer for dine middagsgæster til fest eller nytår med den her opskrift på indbagt torsk, der er fyldt med smag.
af Susanne Palmqvist / Foto: Anders Schønnemann
8.09.2016
Torsk er den traditionelle ingrediens nytårsaften, og her har vi givet et bud på en simpel og lækker opskrift med torsk indbagt i bacon sammensat med en syrlig æblesauce samt hjemmelavede rødbedefritter. Alle ingredienser supplerer hinanden godt, og gør retten let og velsmagende. Denne opskrift vil med sikkerhed falde i god jord hos de torsk-elskende gæster. Retten kan også sagtens bruges i en anden anledning end nytårsaften.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Prøv også: 15 gode fiskeforretter
Torsk indbagt i bacon med rødbedefritter og syrlig æblesauce
Ingredienser til torsk indbagt i bacon- 500-600 g torsk
- salt og peber
- 2 spsk. hakket dild eller persille
- 1 tsk. dijonsennep
- 2 tsk. majsstivelse
- 4 tynde skiver bacon
- lidt olie eller smør til stegning
Rødbedefritter:
- 4-6 rødbeder
- 1 spsk. olie
- 1 tsk. stødt spidskommen
- 2 dl græsk yoghurt 10 %
- 1 groft revet æble
- saft og skal af 1 limefrugt
- små kartofler, salat eller brød
Læs også: Knoldselleri, saltet torsk og rødbede.
Sådan laver du retten:
- Skær torsken i mindre stykker, befri den for ben. Hak den groft med salt i en foodprocessor. Bland med hakket grønt, peber, sennep og majsstivelse.
- Form farsen til bøffer, og vikl bacon om.
- Steg bøfferne så sent som muligt inden servering i lidt smør og olie i ca. 4-5 minutter på hver side.
- Tril dem på baconkanten til sidst, så de bliver sprøde.
- Skræl rødbederne, og skær dem i både. Vend dem med olie, peber og spidskommen.
- Bag dem midt i en 200° varm ovn i ½ time, og drys herefter med salt.
- Rør saucen sammen, og smag den til, så den er frisk og syrlig.
- Servér begge dele til fisken.