Japansk kirsebærtræ - sakura i blomst
Frugter & Bær

Japansk kirsebærtræ

af Susie Helsing Nielsen & Tine Edinger & Max Martinussen 10.09.2012
Foto: Tine Edinger & Colourbox
Synet af de blomstrende japanske kirsebærtræer er både overvældende og berusende. Intet leder tankerne hen på en skøn forårsdag, som synet af et japansk kirsebærtræ i fuldt flor.

Det er ikke uden grund, at vi kalder de smukke træer med de imponerende rosa blomster for japansk kirsebærtræer. Kirsebærblomster kirsebærblomster - eller sakura på japansk - er om noget symbol på Japan og bliver af japanerne selv betegnet som deres nationalblomst. Det at kigge på de fantastiske blomster er i Japan en hel institution i sig selv; der findes sågar en betegnelse for det, hanami. Og hvert år i marts udsender Japan Meteorological Agency en udførlig guide til årets bedste kirsebærblomster, så lokale og turister kan få den størst mulige oplevelse med deres blomsterkiggeri. Kirsebærtræerne springer ud i Japan i marts og april; præcist hvornår afhænger af geografien og ikke mindst vejret. Læs mere på Japan Guide - søg på ordet hanami.

Japansk kirsebærtræ - pasning og pleje

Udseende

Væksten varierer i forhold til art og sort, og træerne findes både i mere spinkle former og større kraftige oprette eller hængende træer. Blomsterne findes både hvide, lyserøde, enkle og dobbelte. Fælles for dem alle er det smukke flammende rød-orange-gule efterårsløv. Selvom træet kaldes japansk kirsebær, er der kun meget sjældent kirsebær på de forædlede sorter.

Placering af japansk kirsebærtræ

For at få den optimale blomstring skal træet helst placeres i fuld sol, men har du ikke sådan en plads til rådighed, kan træet trives med mindre. Jorden skal være veldrænet og gerne leret og humusrig. Plant aldrig et japansk kirsebærtræ samme sted, hvor der inden for de seneste ca. 10 år har stået et andet stenfrugttræ, fx andre kirsebær, blommer eller mirabeller. Træet vil mistrives, fordi der vil opstå det, der kaldes jordtræthed. Jorden kan dog skiftes ud, hvis der ikke er mulighed for anden placering. Her skal jorden fjernes ned i 40 cm's dybde og ud i god stor radius - gerne lige så stor som det gamle træs krone. Jo mindre mængde jord der skiftes, jo dårligere trivsel. Bedste plantetidspunkt er i efteråret. Fristes du alligevel til at plante i foråret, er det vigtigt, at du er meget omhyggelig med at vande sommeren igennem.

Tænk på højden, når du vælger træ

Japansk kirsebær er alle podet på en grundstamme af fuglekirsebær. Rodnettet bliver derfor stort både med en dybtgående hovedrod og store brede siderødder. Dette er værd at have i tankerne, når træet skal placeres. Efterhånden som træet vokser, vil stammens omkreds ofte øges hurtigere end selve kronen. Det kan give et lidt pudsigt udseende ved podestedet, men betyder ikke noget. Selve højden på stammen vil altid forblive den samme, som den var, da træet blev købt. Tænk derfor over, hvor høj en stamme dit træ skal have, allerede når du køber det.

Svamp og bladlus

Den japanske kirsebær angribes af svampesygdommen grå monilia, som især breder sig, når vejret er koldt og fugtigt i blomstringsperioden. Angrebet er nemt at se, fordi blomsterne pludselig visner og efterfølgende breder svampen sig ned i grenene, som så også visner. Gør man ikke noget ved angrebet, kan store dele af træet gå ud, og i værste fald kan svampen trænge helt ind i stammen, så hele træet dør. Når du opdager et begyndende angreb, skal du straks klippe grenene af ca. 20 cm længere nede, end angrebet ses. Vær omhyggelig med at dyppe saksen i sprit efter hvert klip, så du ikke selv er med til at sprede svampen med en inficeret saks!

Smid grenene i skraldespanden, eller brænd dem, så de er væk fra haven. Grå monilia overvintrer på træet og spreder sig yderligere til næste forår, hvis ikke alle angrebne blomster, blade og grene er fjernet. Ligesom alle andre kirsebærtræer en gang imellem angribes af sorte bladlus, sker det også for japansk kirsebærtræ. Bladlusene sidder tæt i de yderste skud og kan gøre træerne til en klistret affære. Lusene suger plantesaft på bladene, så de bliver krøllede at se på, men det betyder ikke noget for træets trivsel. Det er derfor ikke nødvendigt at gøre noget for at bekæmpe lusene, som efterhånden forsvinder af sig selv.

Vildskud på japansk kirsebærtræ

Får dit japanske kirsebær pludselig en eller flere grene med hvide enkle blomster og sidenhen små kirsebær, er det vildskud fra grundstammen. Som regel kommer sideskuddene fra det nederste stykke af stammen eller som rodskud, men vildskuddene kan også bryde frem øverst på stammen, hvis træet bliver udsat for en kraftig beskæring. Opdager du den slags skud, skal de straks fjernes for ikke at tage magten over det japanske kirsebærtræ, som hurtigt vil bukke under for de kraftigtvoksende fuglekirsebærgrene.

Beskæring af japansk kirsebærtræ

Japansk kirsebær kan med årene blive alt for stort, så der er nødvendigt at beskære. Bedst er det at holde kronen formet lige fra begyndelsen, så der kun klippes ganske tynde grene af hvert år, men er dit træ allerede blevet for stort, skal der gang i grensaven i stedet. Beskæringen skal foregå i perioden midt juli til midt september, hvor træet har overskud til at lukke sårene af for svampesygdomme med det samme.

Vil du læse videre? En anden japansk gæst i de danske haver, som er blevet vældigt populær: Japansk løn.