Boligreportage: Genbrugshjem med arvestykker og garagefund
15.03.2017 - af Af Rikke Larsen / Honning og Flora. Foto: Tia Borgsmidt.
Kom indenfor i designer Lisa Waltz Carlsen og hendes families charmerende hus, som er fyldt med historie, sjæl og genbrug. Stedet overtog de fra deres svigerforældre, så de gamle møbler har fået nyt liv.
Da Lisa Waltz Carlsens svigerforældre stod for at skulle sælge deres gamle hus, foreslog hun at hjælpe til med at give det en kærlig hånd. Men hun ville ikke bare give huset en klat maling her og der. Sammen med Rikke Larsen, som bl.a. indretter boliger til daglig, lagde hun en plan og satte ting til side, som skulle genbruges i den nye indretning.
Huset var nemlig fyldt med fine, gamle møbler, som havde masser af historie og affektionsværdi. De to brugte flere dage på at rykke ud og rykke rundt, og så satte de en maler til at male hele huset indvendigt.
På svigerfarens værksted og i garagen fandt de en masse skønne ting, bl.a. et skuffedarium med den smukkeste patina. Det var som at komme ind i Alladins hule, for svigerfaren havde stort set aldrig smidt noget ud. De fandt gamle lamper, værktøj med træhåndtag og kasser i alle størrelser. De sjove og anderledes ting fik en plads i stuen, for det hele skulle bare sættes rigtigt sammen. Og med Lisas mand Martins håndværkersnilde fik de lavet en ovenlyslampe, som var fundet i skuret.
Hvis du vil se flere hjem, som Rikke Larsen har været med til at indrette, kan du gå på opdagelse i hendes nyeste bog Nordisk Genbrugsstil.
Huset var endelig klar til at blive sat til salg. Men som tiden gik, blev Lisa mere og mere glad for stedet og dets nye stil, og familien havde så mange gode minder fra huset. Derfor blev parret enige om at sælge deres eget hus og starte på en frisk i svigerforældrenes hus.
I galleriet herunder kan du se resultatet:
Boligreportage: Genbrugshjem med arvestykker og garagefund
I indretningen er der brugt alt, hvad der var af sjove værkstedskasser i garagen. Et sjovt og hyggeligt indslag på væggen....
I indretningen er der brugt alt, hvad der var af sjove værkstedskasser i garagen. Et sjovt og hyggeligt indslag på væggen. Brug kasserne som en slags udstillingsvinduer i stedet for at hænge et billede op - så kan tingene skiftes ud fra tid til anden.
1 / 9
Svigerfaren havde stadig sine gamle LP-plader liggende. De har fået plads i en gammel trækasse, og ovenpå et grammofonen placeret.
Svigerfaren havde stadig sine gamle LP-plader liggende. De har fået plads i en gammel trækasse, og ovenpå et grammofonen placeret.
2 / 9
På væggen i stuen hænger en stang, som også er fundet i garagen. Ned fra den hænger en livrem, hvorpå der sidder gamle plader.
På væggen i stuen hænger en stang, som også er fundet i garagen. Ned fra den hænger en livrem, hvorpå der sidder gamle plader.
3 / 9
Man kan næsten forestille sig, hvordan Lisas svigerfar kunne sidde ved bordet her og nyde en pibe, mens han sludrede i den gamle telefon. I dag er tingene bare til pynt, men historien er stadig intakt.

4 / 9
Spisestuen og stuen er i det samme rum, så det er opdelt i forskellige sektioner. Skuffedariet er fundet i garagen og giver masser af opbevaringsplads.
Spisestuen og stuen er i det samme rum, så det er opdelt i forskellige sektioner. Skuffedariet er fundet i garagen og giver masser af opbevaringsplads.
5 / 9
Lysestagen er lavet af et gammelt hammerhoved, som røg af en hammer, da Lisa og Rikke skulle fjerne fliser i køkkenet.
Lysestagen er lavet af et gammelt hammerhoved, som røg af en hammer, da Lisa og Rikke skulle fjerne fliser i køkkenet.
6 / 9
Den udstoppede hejre, som har fået briller på, har en central plads i stuen. Det er især børnene, der synes, det er en sjov detalje.
Den udstoppede hejre, som har fået briller på, har en central plads i stuen. Det er især børnene, der synes, det er en sjov detalje.
7 / 9
Køkkenet var det rum, der krævede mest. Her er de gamle overskabe blevet fjernet, og over vasken hænger to hylder med plads til de sidste ting. Køkkenlågerne har fået nye greb, og to nye enkle lamper hænger over vasken.
...

8 / 9
Lisas mand Martin har sat sorte metalplader over de gamle fliser - en nem og god løsning.
Lisas mand Martin har sat sorte metalplader over de gamle fliser - en nem og god løsning.
9 / 9
Boligreportage: Genbrugshjem med arvestykker og garagefund